Klimaminister Dan Jørgensen (S) varsler nu et øget fokus på Danmarks globale udledninger af drivhusgasser. Det sker, samtidig med at en opgørelse over Danmarks såkaldte forbrugsbaserede klimaaftryk kommer på gaden fredag. Her har Energistyrelsen ikke blot regnet på de udledninger, der sker fra dansk territorium – som er dem, FN og klimaloven måler efter – men også på udledninger forårsaget af dansk import og eksport.
Og den opgørelse viser, at danskernes globale klimaaftryk er en hel del højere end det, der sker inden for vores egne grænser. Hvor de officielle tal siger, at Danmark udleder knap 45 mio. ton CO2 årligt, er det forbrugsbaserede aftryk 63 mio. ton (2020-tal).
“Vi er et rigt land, der forbruger meget. Derfor er aftrykket pr. dansker selvfølgelig en del højere end aftrykket pr. inder. Det aftryk skulle vi gerne bringe ned, ved at se på hvad vi importerer. Det er den ene del af mønten,” siger Dan Jørgensen.
mio. ton er det forbrugsbaserede klimaaftryk
“Den anden del af mønten hænger sammen med, at vi med det, vi eksporterer, kan være med til at nedbringe udledningerne i andre lande,” tilføjer han.
Til det formål vil ministeren udvide arbejdsområdet for de klimapartnerskaber med erhvervslivet, som regeringen nedsatte, i forbindelse med at det blev besluttet, at de danske udledninger skal mindskes med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Det mål er bundet op på de territoriale udledninger, altså de 45 mio. ton, og partnerskaberne har leveret stribevis af anbefalinger, hvoraf mange er blevet vedtaget politisk. Nu er tiden inde til at udvide fokus, lyder det fra ministeren.
“Jeg tror, vi kan gøre noget for at nedbringe det aftryk endnu mere
Dan Jørgensen (S), klimaminister
“Ganske som vi har gjort det i klimapartnerskabsregi i de første år af regeringens levetid, skal vi også på det her område meget gerne facilitere, at virksomheder lærer af hinanden. At de går sammen på tværs af sektorer, i forhold til at sikre at der er værdikæder, der er mere effektive, end de måske hidtil har været,” forklarer Dan Jørgensen.
Selvom de 63 mio. ton i forbrugsbaseret aftryk er højt, så er der faktisk tale om et fald på 20 pct. siden 1990, oplyser ministeren. Det er sket helt ukoordineret, men Dan Jørgensen håber, at en samlet indsats kan accelerere faldet.
Det forbrugsbaserede aftryk er en relativt ny måde at opgøre danske klimaudledninger på. Faktisk er det kun sket en gang tidligere. Det dækker både over private forbrugeres import af varer fra andre lande og virksomheders brug af komponenter og råvarer til produktion. De dele, der anvendes i produkter til eksport, er trukket fra i tallet. Selv virksomheder, der producerer grønne løsninger som vindmøller, anvender råvarer, der er med til at sætte et negativt aftryk andre steder i verden, forklarer Dan Jørgensen.
“Jeg tror, vi kan gøre noget for at nedbringe det aftryk endnu mere,” siger han.
Kan det, at vi eksporterer teknologi, der er med til at nedbringe klimaudledningerne andre steder i verden, være en slags kompensation for, at vores forbrug er ret højt og fører til udledninger i andre lande?
“Jeg vil ikke kalde det en kompensation. Men det skal da helt sikkert med i det samlede billede. Det er alt for firkantet at sige, at fordi hver dansker udleder flere ton end hver inder i gennemsnit, at så er det nødvendigvis kun skidt,” siger ministeren og uddyber:
“Selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan, for at begrænse udledningerne fra forbrug i Danmark yderligere, det er klart. Men der går mange råvarer til vores produktion, f.eks. til at bygge vindmøller, og til at producere fødevarer til så stor en del af verdens befolkning, som vi gør i Danmark. Men hvis vi gør det rigtigt og energieffektivt og klimavenligt, er det med til at være en del af løsningen, også for andre lande.”
