Nye temperaturrekorder, tiltagende skrappe advarsler fra verdens klimaforskere og svigtende amerikansk opbakning.
Bagtæppet til årets klimatopmøde, der begynder i Tyrkiet mandag, er – som så ofte før – dunkelt, mens opgaven er vokset det forgangne år.
Men i år står forventningerne til klimatopmødet ikke mål med bagtæppet. Når verdens ledere over de kommende to uger mødes for at diskutere klimakrisen, er dagsordenen kortere og optimismen til at overse blandt mange danske deltagere.
Tidligere klimaminister og nuværende EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen (S) peger især på den geopolitiske situation som afgørende for årets topmøde.
“Vi lever i en tumultarisk tid, og den geopolitiske situation gør, at der er et lavere forventningsniveau til resultaterne i forhold til, hvad det ofte har været,” konstaterer han kort inden afgang mod Tyrkiet mandag.
Han fremhæver stigende energipriser som et afgørende punkt for mange lande i forlængelse af blandt andet lukningen af Hormuzstrædet. Som Børsens prisoverblik viser, er både priser på el, gas og olie alle steget betydeligt i forhold til sidste år. Mandag aften ventes elprisen at nå nyt rekordniveau.
“Lande kæmper lige nu med høje energipriser og synes måske ikke, at det er tiden til at stille nye grønne krav,” konstaterer Dan Jørgensen.
Kontroversielt klima
Han fremhæver imidlertid, at netop energikrisen for lande som Danmark understreger behovet for at omstille sig væk fra fossil energi. Når elprisen i Danmark topper sammen med olie- og gasprisen, skyldes det nemlig, at elprisen følger det dyreste el i nettet – og dermed ofte gasprisen.
Lige nu står vi i en situation, hvor der ikke er opbakning til nye store fremskridt og målsætninger – på trods af at verden godt kunne have brug for det Dan Jørgensen, EU-kommissær for energi og boliger |
“En verden, der bygger på fossile brændstoffer, er ustabil. Den er konfliktpræget, og de regioner og lande i verden, som er afhængige af fossile brændstoffer, er enormt sårbare,” siger Dan Jørgensen, der kommer til forhandlingsbordet på vegne af EU med netop den pointe.
Mens hovedmålet med mange tidligere klimatopmøder har været aftaler om at reducere udledningen af drivhusgasser, er den overordnede dagsorden i år placeret på forhandlingernes bageste blus, mens værtsnationen Tyrkiet lægger stor vægt på at gennemføre en aftale om at elektrificere verdenssamfundet.
Selv om elektrificering af eksempelvis transport og industri tidligere har været betragtet som et middel hen mod et mål om CO2-reduktioner, giver det i dag mening at lægge kræfterne her, mener kommissæren.
“Man bliver nødt til at se på, hvor der ligger et muligt forhandlingsrum. Hvor er der et muligt kompromis? Lige nu står vi i en situation, hvor der ikke er opbakning til nye store fremskridt og målsætninger – på trods af, at verden godt kunne have brug for det,” siger han.
Dan Jørgensen kalder målet om at elektrificere “mindre kontroversielt” end selve klimadagsordenen, der i stigende grad deler vandene i verdenssamfundet og som mest bemærkelsesværdigt har fået Donald Trump til at trække USA ud af Paris-aftalen og opgive landets plads ved forhandlingsbordet på de årlige topmøder.
137 mia. dollar blev givet i klimabistand i 2024 |
“Også i USA ønsker man at elektrificere. Og i lande, der ikke normalt er foregangslande i forhold til at bekæmpe klimaforandringer, er det en vigtig dagsorden,” siger Dan Jørgensen.
Han fremhæver, at den europæiske omstilling kun kan lykkes gennem øget elektrificering. Netop elektrificeringen i EU-lande har været stagneret de seneste år, og Dan Jørgensen skal inden længe præsentere et europæisk mål på området.
På topmødet er målet ifølge det tyrkisk-australske formandskab at kunne vedtage et mål om at elektrificere 35 procent af energiforbruget inden 2035. Både Danmark og EU-gennemsnittet er i dag ca. 23,5 pct. Det vil betyde, at blandt andet industri og transport – også i Danmark – i højere grad skal bruge el end eksempelvis gas og olie efter 2035.
Milliarder adskiller lande
Blandt andre deltagere forud for topmødet fylder diskussionen om finansiering af omstillingen fortsat. På tidligere topmøder har diskussionen været trukket op mellem ulande, der er hårdt ramt af klimaforandringer, og ønsker at ilande lever op til målet om at skaffe 300 mia. dollar i klimabistand senest i 2035. I 2024 lød beløbet på 137 mia. dollar.
Igen i år venter Dan Jørgensen, at denne dagsorden vil være allestedsnærværende, efter endnu flere lande har mærket direkte konsekvenser af klimaforandringer.
“Der er flere lande, der tager på COP, for hvem pengene er det vigtigste, end der er lande, der tager på COP, for hvem klimaet er det vigtigste,” konstaterer han.
