Navnet siger det faktisk selv: Coloplast. Plastik er en grundkomponent i virksomhedens produktion af stomiposer, katetre og andre produkter til intim sundhedspleje.
Det gælder også den primære indpakning, som i dag ikke kan sorteres og sendes tilbage i kredsløbet for råvarer. Derfor er netop emballagen et særskilt område for Coloplast, der hvert år sender en milliard produkter på verdensmarkedet og sidste år lancerede en ny strategi for bæredygtighed.
“Bæredygtighed virker ikke, hvis det ikke bliver integreret i forretningen
Nassera Ahmed, bæredygtighedschef, Coloplast
Nassera Ahmed står i spidsen for at levere på målene inden 2025. I oktober tiltrådte hun den nyoprettede stilling som bæredygtighedschef.
“Vi fokuserer på, hvordan vi gør det mere genanvendeligt og kan tilføje mere genanvendeligt materiale til det,” siger hun om emballagen.
Coloplast bruger i dag jomfruelig plastik til alle produkterne, der skal gøre en klinisk forskel for patienter, der til daglig lever med kroniske tarmsygdomme og inkontinens. Her spiller materialet en væsentlig rolle, også i forhold til sikkerhed, forklarer Ahmed.
“Plastik er ikke en dårlig kilde eller råmateriale, men det bliver det, når det bliver til affald og ikke bliver håndteret ordentligt i det videre affaldssystem.”
Derfor skal 80 pct. af al den emballage, der indkapsler produkterne, i 2025 bestå af genanvendelige materialer. 90 pct. skal kunne genanvendes igen, lyder ambitionen. Coloplast taler med flere parter om alternative løsninger til den fremtidige emballage. 170.800 ton CO2eudledte Coloplast i alt i 2019/2020. Godt 160.000 ton ligger i værdikæden, som der sættes reduktionsmål for i efteråret. I 2025skal Coloplasts egen produktion være CO2-neutral og 100 pct. dækket af vedvarende energi. 50 pct. af bilflåden skal være el, mens forretningsrejser skal falde med 10 pct.
Et andet tiltag handler om at udnytte plastikrester fra produktionen, hvor noget bl.a. bliver brugt til underlag på legepladser. Coloplast har nået målet om 50 pct. genanvendelse og sætter inden længe et nyt.
Selv blev Nassera Ahmed som otteårig opmærksom på affaldsproblemer under sin opvækst i Mumbai i Indien, hvor en kvindelig ngo-medarbejder arrangerede ture til en tidligere losseplads, som var blevet omlagt til en naturpark. Hun har i sine voksne år arbejdet med affaldshåndtering og senest med bæredygtighed i selskaberne Novozymes og Chr. Hansen.
Det er dog næppe sandsynligt, at produkterne inden længe kan bestå af genanvendeligt plastik eller sågar bioplastik. Kliniske produkter er underlagt strenge krav, når det kommer til genanvendelse, da de er i kontakt med kroppens væsker. Men kunderne efterspørger løsninger for emballagen, hvilket kræver udvikling, siger Ahmed.
“Alle vores nye innovationsprodukter inkluderer bæredygtighed.”
Som flere danske virksomheder har Coloplast forpligtet sig til klimainitiativet Science Based Target. Det betyder bl.a., at produktionen skal være CO2-neutral i 2025. Coloplast forhandler nu med energiselskaber i Ungarn, USA samt Danmark om at lande såkaldte ppa-aftaler, der tilføjer ny vedvarende energi til den eksisterende.
“Det kræver en ret stor investering at gøre det og hører under den samlede investering på 250 mio. kr., som vi har allokeret for at øge vores kompetencer inden for alle de projekter, vi skal drive i selskabet,” forklarer Nassera Ahmed.
Hun er blandt 40 specialister, der globalt bliver hyret for at styrke bæredygtighed i hele Coloplast. Det gælder for råmaterialer, et center i Ungarn om genbrugssystemer for affald samt den bæredygtige enhed i hovedkontoret, som ligger i den globale funktion for kvalitet og regulatorisk arbejde.
“Det rækker ud til hele organisationen, og vi mødes hvert kvartal med direktionen, der sidder i styrekomitéen for bæredygtighed,” siger Ahmed.
“Bæredygtighed virker ikke, hvis det ikke bliver integreret i forretningen. Derfor er det spændende, at vi i løbet af de næste fire år gør det til en del af ethvert aspekt af forretningen.”
