De har været indædte modstandere og gjort, hvad de kunne for at overbevise politikerne om, at det var en dårlig idé. Ja, faktisk lod Aalborg Portland på et tidspunkt forstå, at den 135 år gamle cementfabrik måske ville være nødt til atflytte fra Danmark, hvis en særskilt dansk CO2-afgift blev en realitet.
Men med under et år til at afgiften træder i kraft, ser Aalborg Portland mere optimistisk på fremtiden, end man måske skulle tro om en virksomhed, der om nogen er blevet et symbol på diskussionen om, hvorvidt den grønne omstilling vil koste vækst og arbejdspladser.
“Vi er jo ikke fans af CO2-afgiften. Men nu er den besluttet. Og så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå det. Vi finder på nye ting hele tiden,” siger Søren Holm Christensen i et interview med Børsen.
Direktøren tager imod på sit kontor i Aalborg Portlands hovedsæde. Det er bygget i beton. Selvfølgelig. Når nu man er Danmarks førende – og eneste – cementfabrikant.
Her vil han dels fortælle om, hvorfor han tror på, at han kan holde fast i sine markedsandele, selv når hans virksomhed stilles dårligere end udenlandske konkurrenter. Og dels give en status på, hvor langt Danmarks største enkeltudleder af CO2 egentlig er med sine planer for at nedbringe sit klimaaftryk.
Hovedsædet ligger på den kæmpe fabriksgrund ved Limfjorden, hvor gamle industribygninger fra fabrikkens tidlige år står side om side med de gigantiske roterende ovne, hvor kridt brændes til cement. Det er præcis den proces, der har katapulteret Aalborg Portland ind i centrum af den danske klimadebat. For dels kræver brændingen ekstremt meget energi. Og dels frigiver selve processen, når kridtet brændes, CO2.
Aalborg Portland udledte således ca. 1,7 mio. ton CO2 i 2023. Det svarer til cirka 4 pct. af Danmarks aktuelle årlige udledninger.
Men Søren Holm Christensen har sat et mål: I 2030 skal Aalborg Portland maksimalt udlede 600.000 ton CO2. Uanset om virksomheden – som han håber og forventer – til den tid sælger mere cement end i dag.
“Det står vi 100 pct. fast på. Det kommer vi ikke til at ændre på. Og med 2023 på plads, så er vi endnu mere sikre på, at vi kan nå det,” siger Søren Holm Christensen.
Selv om Aalborg Portland stadig udleder massive mængder CO2, så var 2023 faktisk tredje år i træk, hvor udledningerne faldt.
Det er der flere forklaringer på. To af dem er tekniske: Aalborg Portland har dels reduceret indholdet af de cementklinker, som forårsager CO2-udledning, når de skal produceres. Virksomheden har også skiftet ca. 40 pct. af sit forbrug af kul og petrokoks til alternative brændsler. Bl.a. skaller fra cashewnødder, som både er CO2-neutrale og har vist sig at brænde utroligt godt.
Men der er også en økonomisk forklaring: Bygge- og anlægsmarkedet har været inde i en afmatning. Og så har Aalborg Portland mistet markedsandele som følge af, at prisen på EU’s CO2-kvoter er steget markant. Virksomheden oplyser, at ud af de 24 pct., udledningerne er mindsket de seneste to år, skyldes 4 pct. afmatning og tab af markedsandele.
Det kan man se på fabrikken. Én ovn, der under normale omstændigheder ville køre på højtryk lige nu for at forsyne det nordamerikanske marked, står stille. Godt for Danmarks CO2-udledning, skidt for Aalborg Portland.
“Vi kunne ikke konkurrere,” konstaterer Søren Holm Christensen, der dog lykkedes med at holde omsætningen flad ved at hæve priserne generelt og også takket være en kontrakt på Femern-projektet.
Særligt salget af den såkaldte hvide cement er faldet. Det er en særlig “fin” cementtype, der har den ulempe, at den kræver betydeligt mereenergi, end den almindelige grå cement. Produktion af ét ton hvid cement frigiver mere end et ton CO2.
Men selv om virksomheden har mistet sit nordamerikanske marked pga. klimaafgifter, tror Søren Holm Christensen ikke, at det vil fortsætte den vej. Her ser han altså noget anderledes på sagerne end Klima- og Energiministeriet, der i en nylig prognose regner med, at den danske cementproduktion vil falde 10 pct. frem mod 2030 pga. den CO2-afgift, der træder i kraft næste år og indfases gradvist.
Søren Holm Christensen regner med, at en normal markedsvækst på 3-5 pct. vender tilbage fra 2026. Han forventer, at Aalborg Portland vil kunne følge med den vækst, om end han ikke ligefrem regner med at tage markedsandele.
“Vi har taget det fald, vi skal tage, og nu forventer
vi almindelig
vækstSøren Holm
Christensen, adm. direktør,
Aalborg Portland
“Vi har ikke en forventning om fald. Jeg vurderer, at vi har taget det fald, vi skal tage, og nu forventer vi almindelig vækst,” siger Søren Holm Christensen.
Men det ændrer ikke på, at Aalborg Portlands CO2-udledning højst må være på 600.000 ton i 2030.
Aalborg Portland har dermed en noget anden forventning end Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
I den officielle Klimastatus og -fremskrivning, der udkom tirsdag, skønner ministeriet, at udledningerne fra Aalborg Portland vil være ca. 1,2 mio. ton CO2 i 2030.
Her har ministeriet dog ikke medregnet den helt store, endnu urealiserede komponent i Aalborg Portlands planer: CO2-fangst i stor skala. Det er endnu for usikkert til, at ministeriet kan medregne det i de officielle prognoser.
Men for Aalborg Portland er der ikke nogen anden vej til at få udledningerne så langt ned. Selv hvis det skulle lykkes at komme helt over på alternative brændsler, vil der altid være udledninger forbundet med at brænde cement. Det kommer fra selve processen.
Aalborg Portland har indtil nu afprøvet to pilotanlæg, der begge har virket, og et tredje testanlæg er på vej. Men CO2-fangst i industriel skala er et gigantprojekt, der ventes at optage ca. samme plads som hele den eksisterende cementfabrik og kræve investeringer i milliardklassen.
Det vil tage mindst tre år bare at indkøbe alle delene til det anlæg, Aalborg Portland planlægger. Skal 2030-målet realiseres, skal anlægget stå klar i 2029.
Hvad det koster, ved Aalborg Portland heller ikke endnu. Men en investering på 3-5 mia. kr. er ikke urealistisk.
Og direktøren lægger ikke skjul på, at planerne også kræver, at Aalborg Portland får statsstøtte til projektet. Men selv om han endnu ikke ved, om det lykkes, så er han overbevist om at nå sit klimamål.
“Jeg vil næsten endda læne mig frem og sige, at hvis vi fortsætter sådan her, så tror jeg, vi vil komme endnu længere ned end de 600.000 ton,” siger han.
Til gengæld er han blevet mere skeptisk over for en anden komponent i virksomhedens klimaplaner: At skifte kul og petrokoks ud med gas. Aalborg Portland har ganske vist fået lagt gas ind, så det nu er en mulighed. Sidste år sagde Søren Holm Christensen til Børsen, at det formentlig ville ske i 2025. Nu er han ikke så sikker.
“Vi har infrastrukturen til at bruge gas, hvis vi ikke kan lykkes på andre måder. Men vi vil hellere prioritere affaldsprodukter,” siger Søren Holm Christensen med den begrundelse, at rester af dyr og planter, der ikke kan anvendes til andet, anses for CO2-neutralt. Og at gas med de nuværende priser også er et dyrt alternativ.
I det hele taget er det blevet dyrt at producere cement i Europa pga. de stigende kvotepriser de seneste år. Også selv om Aalborg Portland får op mod 90 pct. af kvoterne gratis. Kvotepriserne er nemlig steget. De seneste tre år har virksomheden brugt ca. 120 mio. kr. i gennemsnit på CO2-kvoter.
Det stiger med 100 kr. pr. ton CO2, når den danske CO2-afgift træder i kraft til nytår og yderligere til 125 kr. i 2030. Ifølge Søren Holm Christensen kommer Aalborg Portland i runde tal til at betale dobbelt så meget for sine udledninger som konkurrenterne i Europa.
Alligevel forventer direktøren altså at holde sin markedsandel.
“Rent logisk, hvis vi vil holde vores marked, så er vi nødt til at æde den afgift på vores egen bundlinje, hvis vi ikke kan sende den videre til kunderne,” siger Søren Holm Christensen
Er jeres ejere, italienske Cementir, med på det?
“Vores ejere har i hvert fald en forståelse af, at vi skal producere cement i Danmark. Og at der i denne her periode, frem til vi er fuldt omstillet, kan blive nogle omkostninger,” siger direktøren.
Han ser for sig, at Europa er i en form for overgangsperiode frem til 2035, før alle rammevilkår er på plads. Men allerede i 2026 træder EU’s såkaldte klimatold i kraft, og den har Aalborg Portland store forventninger til. Klimatolden vil betyde, at der på det europæiske marked konkurreres på lige fod mellem EU-virksomheder og f.eks. cementfabrikanter fra lande, der ikke har CO2-kvoter. Så vil det kun være den danske afgift, der er en ekstra udfordring for Portland.
I 2026indføres en såkaldt klimatold på CO2-tunge varer, bl.a. cement, der importeres til EU. Formåleter at stille EU’s virksomheder mere lige i konkurrencen med virksomheder, der ikke er omfattet af CO2-kvoter. Toldenfungerer ved, at importører skal købe certifikater, svarende til den mængde CO2, der udledes ved at producere varen. Prisensvarer
til CO2-kvoteprisen.
Hvis Aalborg Portland ovenikøbet får sit ønske opfyldt om, at CO2-kravene til byggematerialer strammes, ser situationen fornuftig ud om nogle år, vurderer Søren Holm Christensen.
Nu er det snart fem år siden, vi havde det såkaldte klimavalg. Og I har om nogen været i søgelyset for jeres CO2-udledning. Hvordan ser I egentlig på udviklingen?
“Mere positivt, vil jeg sige. Jeg tror, vi er blevet hurtigere og dygtigere til at omstille vores proces, end vi havde regnet med,” siger Søren Holm Christensen.
