Den nye regering har planer om en fremtid med “grøn, billig og sikker energi”.
Et helt kapitel er dedikeret til emnet i regeringsgrundlaget, som CBS-lektor Cornel Ban, der forsker i geopolitik, industripolitik og innovationspolitik, har læst. Hans overordnede kommentar til regeringens planer er:
“Dette er i den rigtige retning og politisk seriøst.”
“Kudos, virkelig. Regeringen forstår, at grøn energipolitik nu er industripolitik, sikkerhedspolitik og konkurrencepolitik.”
Cornel Ban har i mange år forsket i global geopolitisk magt. Hvordan magten er blevet reorganiseret via strategiske industrier inden for produktion af batterier, halvledere og kritiske mineraler, og hvordan stater mobiliserer finansiering, industripolitik og regulerer for netop at sikre sig en fordel.
Narrativet har de seneste år lydt, at fordelen ligger langt fra Europa, og at den er ved at glide ud af hænderne på USA, mens Kina gennem den ene femårsplan efter den anden arbejder sig hen mod fordelen, der i det nuværende geopolitiske klima er uafhængighed og selvforsyning.
“Danmark er fortsat i for høj grad afhængig af fossile brændsler,” lyder det i regeringsgrundlaget, hvor det også fremgår, at regeringen vil “gøre Danmark mere robust og mindre sårbar i en verden med flere krige og svingende energipriser, sikre danskerne stabil energi og dansk erhvervsliv større konkurrencekraft”.
Visionen bakkes op af ni konkrete tiltag af strukturel karakter, bl.a. vil regeringen “foretage en offensiv udbygning af havvind i Nordsøen og Østersøen i et tæt nordisk og europæisk samarbejde og bidrage til hele Europas energiforsyning og sikkerhed”.
Planen med havvind er kun realistisk, hvis “offensiv udbygning” betyder koordineret europæisk risikodeling, ikke dansk finanspolitisk heltemod
Cornel Ban, lektor i geopolitik, industripolitik og innovationspolitik ved CBS
“De stærkeste dele i regeringsgrundlaget er fokus på elektrificering,” siger Cornel Ban og remser op: energinettet, lagring, fleksibel efterspørgsel, varmekonvertering og havvindplanlægning som de stærkeste dele.
“Planen med havvind er kun realistisk, hvis “offensiv udbygning” betyder koordineret europæisk risikodeling, ikke dansk finanspolitisk heltemod,” siger Cornel Ban, der er enig i regeringens vision om, at de danske havområder bør stilles til rådighed for Europa:
“Det skal ske på en måde, hvor omkostningerne og risikoen bæres af de lande, der drager fordel af det. Det er den korrekte politiske økonomi. Danmark kan ikke finansiere energiomstillingen i Nordsøen som et nationalt boutiqueprojekt. Det skal blive et europæisk infrastrukturprojekt.”
Ifølge Cornel Ban har Danmark ikke kun brug for flere vindmøller, men også netkapacitet, bedre auktioner, fjernvarme, batterier, fleksibel efterspørgsel og troværdige langtidskontrakter.
“Spørgsmålet er, om staten vil gøre markedet for vedvarende energi investerbart i den skala, som AI (kunstig intelligens, der bruger markante mængder strøm, red.) kræver,” siger Cornel Ban.
Afgørende kobling
Den risikovillige kapital kommer kun, hvis der er en vis forudsigelighed via tydelige rammevilkår og langsigtet stabilitet og rentabilitet, lyder det fra pensionsselskaberne Danica og PFA, der sammen har ca. 1300 mia. kr. under forvaltning.
“Da renterne var lave, var alt gratis. Det var en win-win-situation,” siger Rasmus Bessing, direktør for ansvarlige investeringer og investeringsprodukter i PFA, om dengang i slut 2010’erne, hvor pengene flød ind i den grønne omstilling, inden de høje renter og stigende inflation lukkede investeringsfesten.
“Vi skal have politiske rammevilkår og konkrete business cases, så vi kan regne på risikoen i forhold til afkastet, for vores fornemmeste opgave er at sikre vores kunder økonomisk tryghed,” siger Rasmus Bessing, der ser “nogle positive takter i regeringsgrundlaget”.
Der har været utroligt mange skåltaler, men det er positivt, at regeringen kobler den grønne omstilling tæt med vækst, konkurrenceevne og sikkerhed
Rasmus Bessing, direktør for ansvarlige investeringer og investeringsprodukter i PFA
“Der har været utroligt mange skåltaler, men det er positivt, at regeringen kobler den grønne omstilling tæt med vækst, konkurrenceevne og sikkerhed. Man efterlades med et indtryk af, at regeringen for alvor vil prioritere den grønne omstilling sammen med erhvervslivet, økonomisk vækst og konkurrenceevnen,” siger Rasmus Bessing.
For PFA er denne kobling helt afgørende for Danmark og Europa, for Europa er nødt til at konkurrere på energi ved at gøre den billigere og samtidig have fuld kontrol med den.
“Vi betaler alt for meget for vores energi sammenlignet med Kina og USA. Vi er stadig afhængige af fossil energi fra både USA og Mellemøsten og oplever derfor perioder med høje energipriser, hvor vores konkurrenceevne bliver kraftigt udfordret.”
Hverken PFA eller Danica vil dog åbne sluserne for de mange risikovillige pensionsmilliarder på baggrund af regeringens foreløbige planer om grøn, billig og sikker energi:
“Vi skal have klar besked fra politisk hold. De skal give os pejlemærker for investeringsmulighederne,” siger Andreas Stang, investeringschef i Danica.
2
mia. kr. vil regeringen vil årligt afsætte til den grønne, billige og sikre energi ifølge regeringsgrundlaget
Han mener, at der er langt fra de politiske ambitioner til at udpege løsningerne, hvor der kan gives ordre på baggrund af.
“Det kræver nogle grundlæggende politiske beslutninger, der skal sætte retningen. For “grøn, billig og sikker energi” siger intet om, hvad der skal gøres. Skal der produceres flere batterier og sættes flere solcelleparker op eller installeres flere højspændingskabler?”
Andreas Stang vurderer dog, at regeringen har mulighed for at puste nyt liv i auktionerne på havvindmølleparkerne efter kuldsejlingen af ambitionerne om de seks havvindmølleparker i bl.a. Nordsøen og Kattegat, hvor ingen bød på auktionerne.
“Vores investeringer i havvind i Danmark og Norden fylder meget lidt, fordi investeringsmulighederne i Europa og Nordamerika er langt mere attraktive. Det er naturligt for kapitalen at søge derhen, hvor risiko- og afkastforholdet giver den mest attraktive investeringsmulighed,” siger Andreas Stang.
Investerer ikke i ‘vibes’
CBS-forsker Cornel Ban er ganske enig. Regeringens politiske ambitioner vil ikke kickstarte en massiv pengestrøm til området eller til selskaber som Vestas og Ørsted, “men det forbedrer signalet”.
“Signalet er vigtigt, men kapital vil kun flyde massivt, hvis regeringen følger op med attraktive auktioner, nettilslutninger, differencekontrakter (statslig støttemodel, red.), hurtigere tilladelser, risikodeling og, ærligt talt, en mere direkte rolle fra staten som risikotager i nye vedvarende energiteknologier. Den seneste historie om dansk havvind er den perfekte advarsel,” siger Cornel Ban med reference til de manglende bud på havvindmølleparkerne i 2024.
“For Vestas er muligheden reel, især hvis Danmark og Europa leverer en forudsigelig pipeline af turbineordrer. Vestas rapporterede en omsætning på 18,8 mia. euro i 2025 og vækst på tværs af onshore, offshore og service, så Vestas har det industrielle grundlag at drage fordel af,” siger Cornel Ban.
Investorer investerer ikke i vibes, selv ikke danske, grønne vibes. De investerer i kontraktlige indtægter, adgang til net, sikkerhed for tilladelser, troværdige aftagere og stabil regulering
Cornel Ban, lektor i geopolitik, industripolitik og innovationspolitik ved
Ørsted vil ifølge Cornel Ban drage fordel, hvis de politiske rammer genopretter bankernes og investorernes tillid til offshore-projekter.
“Investorer investerer ikke i vibes, selv ikke danske, grønne vibes. De investerer i kontraktlige indtægter, adgang til net, sikkerhed for tilladelser, troværdige aftagere og stabil regulering. Den mislykkede danske auktion i 2024 beviser pointen,” siger Cornel Ban og tilføjer: “Når staten deler risikoen, vender markedet tilbage.”
Cornel Ban er dog begejstret for, at regeringen foreslår et nordisk og europæisk samarbejde.
“En udbygning af havmølleparker i Nordsøen og Østersøen kan ikke fungere som et sæt af usammenhængende nationale auktioner. Det kræver bl.a. fælles netplanlægning og sikkerhedsstandarder og en realistisk risikofordeling.”
Regeringen vil årligt afsætte 2 mia. kr. til den grønne, billige og sikre energi, fremgår det af regeringsgrundlaget.
Om hvorvidt det er tilstrækkeligt, siger Cornel Ban:
“Det er nyttige penge, men det er ikke massivt i forbindelse med ønskerne om havvind, netudvidelse, varmekonvertering og industriel elektrificering. Det er en katalytisk ramme, ikke en krigskasse.”
Beløbet er alvorligt nok til at vise intention, for småt til at transformere systemet alene og kun meningsfuldt, hvis det frigør “meget større pengestrømme fra europæiske offentlige, private og institutionelle investorer,” mener han.
“En del af de 2 mia. kr. bør flyde som vækstkapital til greentech-virksomheder. Virksomheder, der kommer fra DTU, Skylab og andre innovationsøkosystemer, har brug for kapital for at skalere. Danmark har allerede aktører som Nordic Alpha Partners, og det vil ikke skade at have en statsejet vækstfond til at håndtere Draghis berømte anden dødsdal. Europa er fyldt med grønne tech-startups – problemet er, at de ofte skalerer i Asien eller Amerika, ikke i Danmark,” siger Cornel Ban.
Han sender en afsluttende opfordring om at løse problemet med skaleringskapital, hvilket kræver koordinering mellem långivere, innovationsmiljøer, regulatorer og investorer.
