Carlsberg rykker landmænd i ny retning: Over 50 er nu med

Mens dansk landbrug står over for en massiv omstilling med den grønne trepart, CO2-afgift og skærpede krav til klima, natur og vandmiljø, har Carlsberg sat gang i sit eget forsøg på at skubbe landmændene i en ny retning.

Det pres ser nu ud til at have båret frugt. 

For halvandet år siden var kun to landmænd med på vognen. I dag har selskabet aftaler med over 50 danske landmænd om at producere råvarer til Carlsberg, der er dyrket på en mere bæredygtig måde end ved et konventionelt landbrug.

“Det er noget, vi er superglade for. Vi har pludselig haft mange flere landmænd, som har henvendt sig og sagt, at de var interesserede,” siger Simon Boas, der er global bæredygtighedschef i Carlsberg. 

Regenerativt landbrug, som landbrugsmetoden, Carlsberg satser på, kaldes, er et greb, hvor landmanden kort fortalt dyrker jorden mindre med det formål at reducere aftrykket på klimaet. Det betyder f.eks. mindre pløjning og mindre brug af gødning og pesticider. 

For Carlsberg er det ikke bare et eksperiment, men en central del af forretningen. 

Carlsberg har sat et mål om, at halvdelen af selskabets råvarer skal stamme fra regenerativt landbrug i 2032. I 2040 skal alle Carlsbergs råvarer være dyrket med den særlige metode. 

Der er dog stadig en række udfordringer, før bryggerigiganten kan forløse sine store ambitioner. 

En ny rejse

Da Carlsberg for fem år siden dykkede ned i sine rapporter, stod det klart, at der var brug for forandring. 

En betydelig del af selskabets klimaaftryk kom fra markerne, hvor råvarerne til øl dyrkes, og i en tid, hvor klima og biodiversitet fyldte mere end nogensinde, var det tid til nye greb. 

“Vi gik ud og talte med eksperter, virksomheder og organisationer for at finde ud af, hvad der rent faktisk kunne flytte noget,” siger Simon Boas. 

Det var sådan, virksomheden begyndte sin rejse med det regenerative landbrug.

Siden er indsatsen vokset, og i dag indgår regenerativt dyrkede afgrøder i Carlsbergs produktion af millioner liter øl.

Fra høsten i 2025 har Carlsberg sikret sig regenerativt dyrket bygmalt til at dække 40 pct. af behovet i Danmark gennem aftaler med DLG, Fuglsang og Viking Malt.

Et andet vigtigt gennembrud for Carlsberg var, da selskabet sidste år på Folkemødet på Bornholm kunne præsentere øllen Grobund. Den er selskabets første øl, der er brygget på 100 pct. regenerativt dyrket bygmalt. 

“Det har selvfølgelig givet os en masse omtale. Men det har også gjort, at vi har haft et håndgribeligt produkt, der beviser, at det er muligt at få det op at køre i stor skala,” siger Stig Schneider, som er chef for bæredygtighed i Danmark og har været ansvarlig for processen med den nye øl. 

Øllet er brygget på akkurat samme måde, som hvis afgrøderne var konventionelle, og man kan ikke smage forskel, fortæller Stig Schneider.

“Effekten ligger på marken, ikke i smagen. Det er de samme høje kvalitetsstandarder, som vi har i dag,” fortæller han. 

Noget andet end økologi

Siden Carlsberg begyndte sit sats på de regenerative metoder, er der kun kommet større fokus på landbrugets praksisser med den grønne trepart og CO2-afgiften i Danmark, der tvinger danske landmænd til at tænke i nye baner. 

En af de første landmænd, Carlsberg indgik et samarbejde med, var Søren Ilsøe. 

Da Børsen besøgte hans gård på Midtsjælland, fortalte han – iført en kasket med sloganet “Make Soil Great Again” – hvordan både hans jord og pengepung nyder godt af den regenerative landbrugspraksis. 

Rapporter peger rigtignok på, at regenerativt landbrug kan have både økonomiske og klimamæssige fordele. 

Metoden er også blevet blåstemplet af store globale virksomheder som Nestlé, Danone, General Mills og Pepsico, der investerer massivt i at udbrede den.

Alligevel er feltet stadig præget af usikkerhed. 

Der findes endnu ikke et klart svar på, hvor stor klimaeffekten er, og der er heller ingen fælles standard for, hvad regenerativt landbrug egentlig dækker over.

Det grundlæggende princip er blot at “bearbejde jorden mindre” og “reducere brugen” af gødning, pesticider og brændstof.

Carlsberg har forsøgt at udvikle sin egen definition af, hvad der udgør et regenerativt landbrug. Men også her kan nogle af rammerne synes luftige, som f.eks. at landmanden skal arbejde med “minimal jordbearbejdning”. 

Ifølge Simon Boas er det ikke et udtryk for, at metoden er for luftig, men at landbrug ikke kan skæres over én kam. 

“Hver mark er forskellig, og det, der virker ét sted, virker ikke nødvendigvis et andet,” siger han. 

“Der har været en tendens til at se det som dårligere, fordi der ikke er en certificeringsordning på samme måde som i økologien. Men det er ikke dårligere. Det er noget andet,” tilføjer Simon Boas. 

Kan være et ekstra plus

Greb som f.eks. regenerative landbrugsmetoder er fuldkommen “uundgåelige”, hvis Carlsberg skal nå sine klimamål, slår både Stig Schneider og Simon Boas fast. 

Globalt kommer 21 pct. af Carlsbergs udledning fra råvarer. I Danmark er det en fjerdedel. 

I dag er Carlsberg forsigtige med, hvad de tæller med i klimaregnskabet ude fra markerne. 

Det er kun de helt håndgribelige ændringer, som når landmanden bruger mindre diesel på marken eller skærer ned på gødningen, der fra næste år vil blive omsat til CO2-besparelser.

Den mere lovende, men også mere usikre del ligger stadig og venter.

Forhåbningen er, at jorden med tiden kan begynde at binde CO2, når den bliver dyrket mere skånsomt. Noget forskning tyder på, at det er muligt at øge mængden af kulstof i jorden, men effekten er stadig svær at måle. 

“Det er det, vi er allermest spændte på lige nu. Det kan vise sig at blive et ekstra plus,” siger Simon Boas. 

Er det ikke en risiko for Carlsberg at satse på noget, hvor effekten endnu ikke er fuldt dokumenteret?

“Vi tager vores rolle i samfundet ekstremt alvorligt. Og der er mange redskaber, der kan bruges til at omstille samfundet, som kræver, at der er nogle, der går forrest. Men vi ville jo aldrig gå ind i det her, hvis vi ikke havde set en basis af evidens for, at det virker. Selvfølgelig ville vi ikke det,” siger Simon Boas. 

De dårligste jorde

Carlsberg har fremadrettet fokus på at få endnu flere landmænd til at dyrke regenerative afgrøder – både i Danmark og globalt. 

Simon Boas forventer, at de sværeste landmænd at få fat i også bliver dem, hvor potentialet er størst. 

“Jo dårligere stand jorden er i, når man starter, jo større er effekten. Men det er også dér, det er sværest at få landmændene med,” siger den globale bæredygtighedschef og peger på, at omstillingen ofte kræver større investeringer i opstartsfasen og desuden kan give lavere udbytter i en periode.

Lige nu betaler Carlsberg en merpris til de landmænd, der leverer regenerative afgrøder til selskabet. Bryggerigiganten vil af “konkurrencemæssige hensyn” ikke oplyse, hvor mange flere penge indsatsen kræver. 

På sigt håber bryggerigiganten dog på, at landbrugsmetoden bliver skaleret så bredt, at den kan konkurrere prismæssigt med det konventionelle. 

Bæredygtig

Carlsberg satser stort på ny metode – hvad går det ud på?

Men det kræver, at også politikerne stempler ind, lyder det fra Simon Boas. 

Det har tidligere været på bordet, at regenerativt landbrug skulle tænkes ind i den grønne trepart, men der er endnu ikke kommet nogen konkrete tiltag.

Samtidig har Carlsberg blikket rettet mod EU, hvor landbrugsstøtten ifølge bryggeriet i højere grad bør kanaliseres til at fremme mere bæredygtige dyrkningsformer.

“Hvis der kommer de rigtige signaler og støtteordninger, kan det accelerere omstillingen markant,” siger Simon Boas.