Byggeriet står for ca. 30 pct. af den samlede danske CO2-udledning, og med de nye og skrappere krav, der er besluttet af et bredt flertal i Folketinget, bliver det i stigende grad nødvendigt at bygge bæredygtigt og dokumentere det. I øjeblikket er byggeriets grønne omstilling fortsat fragmenteret, og hastigheden svingende.
En række større virksomheder som f.eks. materialeproducenter, byggevaremarkeder, entreprenører og pensionsselskaber søger at rykke hurtigt på den grønne omstilling, og de sætter høje reduktionsmål, som f.eks. er Science Based Target-valideret. Det er som udgangspunkt rigtig positivt, at markedsaktører på den måde går foran. For sådan en validering betyder øgede krav til bæredygtighed for alle underleverandører og samarbejdspartnere. Det betyder også, at mange smv‘er inden for kort tid vil skulle accelerere deres grønne omstilling, hvilket kan blive en udfordring, hvis rammerne og rollerne ikke er på plads eller ikke er kendte.
Smv’erne er på ingen måde blinde for bæredygtighed, men det er desværre langtfra alle i branchen, der besidder de nødvendige bæredygtighedskompetencer. Kompetenceefterslæbet betyder, at det kan tage længere tid og måske også mere er omstændeligt at bygge bæredygtigt. Og det risikerer at skabeA- og B-hold, hvor nogle virksomheder ikke kan levere på bæredygtighed, fordi de ikke kan skaffe de rette medarbejdere.
Der er derfor behov for, at byggebranchen arbejder sammen og giver hinanden håndslag på at opkvalificere flere medarbejdere i bæredygtigt byggeri, så kompetenceniveauet løftes i takt med de stigende bæredygtighedskrav.
Hvis vi samtidig formår at udnytte potentialerne i at digitalisere langt flere processer og tage nye teknologier i brug, så kan vi hurtigere nå meget langt og gøre omstillingen både nemmere og mere gnidningsfri. Teknologierne og de digitale løsninger findes langt hen ad vejen allerede derude, og de kan gøre vejen til en mere bæredygtig byggebranche lettere.
Med digitale dokumentationsplatforme ogiot-systemerkan virksomhederne eksempelvis lettere opfylde kommende dokumentationskrav. Det kan samtidig give et langt hurtigere og mere præcist overblik over arbejdsprocesserne og deres fremdrift, hvilket vil øge effektiviteten, mindske den samlede arbejdsbyrde hos medarbejderne samt skabe et fælles datagrundlag at handle på baggrund af.
Der er brug for at tale teknologi og digitalisering langt mere op, men også afmystificere det. For en udbredt opfattelse i mange dele af byggeriet er, at de eksisterende løsninger ikke passer til byggebranchens arbejdsgange, og at investeringer i teknologi desuden er dyrt, omfattende og ikke kan betale sig. Dertil kommer, at langt de fleste kommer til at være brugere af de digitale platforme, ligesom vi i dag alle er brugere af vores iphones, mens kun et fåtal skal være it-specialister. Så efteruddannelsesbehovene er forskellige, alt efter hvor man er i værdikæden, og hvad ens rolle er. Og for mange gange vil det formentlig også dreje sig om læring i arbejdet uden store formelle efteruddannelser.
Omstillingen af byggebranchen kommer ikke af sig selv, men skal skubbes i gang i fællesskab. På tværs af regering, myndigheder, det private erhvervsliv og forskningsinstitutionerne skal byggeriets bidrag til en bæredygtig omstilling tages alvorligt og sættes højere på klimadagsordenen. For der skal gøres mere, og det skal gøres i fællesskab. Det kræver først og fremmest, at byggebranchen lykkedes med at finde fælles fodslag og løsninger og skubber på for at løfte kompetenceniveauet bredt i byggeriet.
Derfor bør vi som samfund arbejde endnu tættere sammen om byggeriets bæredygtige omstilling for at sikre den danske konkurrenceevne, og at den grønne omstilling kommer i gang. Det vil gavne os alle.
