Ny innovationschef skoser konservativ byggebranche

Ifølge FN’s estimat skal vi bygge New York City en gang om måneden, hvis alle mennesker i verden skal have tag over hovedet. Men byggeriet står globalt for 39 pct. af CO2-udledningen, så der er behov for at forbinde teknologi-innovation, design og industri, så de gode takter, der trods alt er i byggeriet, bliver skaleret op.

Det er netop det, der bliver Ditte Lysgaard Vinds job, når hun som ny innovationschef i Bloxhub skal bygge bro mellem forskning og startups på den ene side og byggebranchen på den anden.

“Siden 70’erne har der været en produktivitetsnedgang inden for byggeriet, hvor man har optimeret på tid og økonomi, men ikke på kvalitet, samarbejde, ny viden og innovation. Så den ene udfordring er, at man skal tillære sig nye kompetencer, den anden er, at man ikke er vant til at tillære sig nye ting. Der skal vi have enderne til at mødes, så de gode pilotprojekter går over til at blive den nye norm,” siger den nyudnævnte innovationschef.

Hvad er de største stopklodser
for mere bæredygtigt byggeri?

“Byggeri er i høj grad blevet en aktivklasse (en gruppe af finansielle instrumenter,red.) i et større finansielt system. Det betyder, at beslutningskraften ligger et sted ret langt væk fra byggeriet, og der er en balance, som skal kalibreres.

Det positive er, at med EU-taksonomien og et generelt investeringsfokus begynder markedet at efterspørge nogle andre ting.

Men der er stadig for mange penge at tjene på at gøre noget kortsigtet. Det er derfor, det er dejligt, at vi gennem det nye bygningsreglement har fået et CO2-krav til byggeriet. 12 kg CO2/kvm er ikke det værste at skulle leve op til, men alene det, at man begynder at få en kultur omkring, at det betyder noget, hvilken løsning man vælger, er godt.”

“

I et større perspektiv har vi fået struktureret os sådan, at kvalitet sjældent betaler sig

Ditte Lysgaard Vind, innovationschef,
Bloxhub

Savner du højere ambitioner
politisk?

“Ja, Jeg ser 70 procents målsætningen som et middel, men målet i sig selv må være, hvordan vi i Danmark får lavet løsninger, som både vi og udlandet kan bruge. Hvis vi skal nå det tog, er det en fordel, at vi strammer kravene herhjemme – og så have et innovationsmiljø, der understøtter de nye løsninger.”

“Der savner jeg, at politikerne sætter nogle krav, der gør, at vores byer er en del af løsningen fremadrettet. F.eks. er der en kommerciel interesse i at lave fællesskaber – senior- eller ungdomsfællesskaber. Der er en økonomisk fordel i at sælge mere på de samme antal kvadratmeter, men der er også en fordel i det fra et bæredygtigt perspektiv. Så det ville være spændende at udforske, hvordan vi får mere værdi på færre kvadratmeter.”

Hvem skal drive den
omstilling?

“Det er nok plantet bedst hos bygherrerne, der skal efterspørge de nye løsninger. Investorer er i det små begyndt at stille krav til de byggerier, de overtager. Det skal de til at gøre i meget højere grad, for det er en risiko for dem, hvis de ikke kan sælge igen senere, fordi bæredygtighed ikke er tænkt ind.”

“I et større perspektiv har vi fået struktureret os sådan, at kvalitet sjældent betaler sig. Det er en uheldig præmis, hvis vi skal lykkes med at skabe værdi for mennesker, mens vi holder os inden for de planetære grænser,” siger hun og hentyder til, hvor stor den menneskelige påvirkning kan være, uden at påvirkningen forårsager dramatiske ændringer i den globale miljøtilstand.

Hvor ser du de største potentialer
inden for byggeriet?

“Når internationale fonde ser mod Danmark, peger de især på nye forretningsmodeller omkring byggeri. Vi har en tradition for andelsbevægelse, så det handler om nye måder at kombinere det sociale med den grønne agenda,” siger Ditte Lysgaard Vind og nævner studieboligkonceptet CPH Village og udvikleren Home. Earth, der bygger med høje bæredygtighedsambitioner.

“Der er også kæmpe potentialer inden for cirkulære modeller. Men det kræver, at man arbejder med designet og ser på, hvordan ansvaret for sikkerheden fordeles ud på værdikæden, så nogen tør tænke genbrug ind. For det er immervæk en nødvendighed, hvis vi f.eks. gerne vil skære ned på betonen, som skal bruges andre steder – som f.eks. i fundamenter til havvindmøller.”

Hvad vil rykke branchen mest?

“Det er en branche med meget lille margin, så der skal ske mange ting på samme tid. Materialeinnovation bliver afgørende, og der er en stigende investorinteresse, som vil afføde nye hoveder og penge på den front. Og så kommer vi ikke uden om en måde at få mere værdi ud af færre kvadratmeter. Hvis dansk industri skal levere løsninger globalt, er det et parameter for at være konkurrencedygtig,” siger innovationschefen.