Er vores byggeplads grøn? Er isoleringsmaterialet bæredygtigt? Og er det også det i Forbrugerombudsmandens øjne?
Den slags spørgsmål stiller stadig større dele af byggebranchen sig selv, efter at Forbrugerombudsmanden er begyndt at undersøge markedsføring fra store selskaber som Rockwool og NCC.
“I dag er greenwashing noget, vi tænker langt mere over i branchen, især efter sagen om NCC,” siger Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef i entreprenørvirksomheden CG Jensen.
NCC og Rockwool er blot to blandt en række, som Forbrugerombudsmanden netop nu undersøger for potentiel greenwashing i byggebranchen, viser dokumenter fra Forbrugerombudsmanden. Andre eksempler tæller blandt andet lejligheder, der kaldes grønne og bæredygtige, og zinkmaterialer, der kaldes bæredygtige.
I NCC’s tilfælde havde virksomheden på skilte på en byggeplads Frederiksberg skrevet “Her arbejder vi bæredygtigt” og “Klimavenligt byggeri”. Det var disse formuleringer, der fangede opmærksomheden hos embedsmænd på Forbrugerombudsmandens kontor på den anden side af vejen. Detskrev mediet Danwatchi marts om sagen, der endnu ikke er afgjort.
klager om greenwashing modtog Forbrugerombudsmanden i 2022
I branchen er man nu blevet ekstra opmærksom på problemet, istemmer konstitueret direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri Sisse Norman Canguilhem.
“Jeg tror ikke, at nogen greenwasher med vilje, men folk kommer til at gøre det, fordi de ikke er opmærksomme på, hvad man kan sige,” siger hun og fortsætter:
“Sagerne skaber opmærksomhed i branchen og gør, at andre gerne vil hen til et sted, hvor de kan sige noget om deres miljøpåvirkning med sikkerhed i stemmen.”
Sagerom vildledende markedsføring behandles af Forbrugerombudsmanden. Det gælder blandt andet sager om miljøpåstande – såkaldt greenwashing. Myndighedenhar oplevet en stor stigning i antallet af sager over de seneste år. Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden 95 klager. Generelle udsagnsom “bæredygtig” er årsag til mange af klagerne. Eksperter og Forbrugerombudsmanden selv fraråder at bruge ordet, da meget få produkter kan leve op til definitionen af ordet.
Det genkender Poul-Erik Olsen fra CG Jensen, selv om virksomheden har gjort sig mange erfaringer med mere bæredygtige tiltag i byggeriet – og omtale og markedsføring af dem.
“Der er ingen tvivl om, at vi har behov for en ensartet tolkning af reglerne. Byggeri er ikke et område, hvor det er særlig enkelt entydigt at dokumentere påvirkningen. Hvem skal for eksempel verificere vores udsagn?” spørger han retorisk.
Han understreger, at virksomheden ikke selv har været ramt af sager, ligesom at andre virksomheder, der primært har professionelle kunder, har sværere ved uforvarende at oversælge deres grønne budskaber.
Problemet har fået Rådet for Bæredygtigt Byggeri til at arbejde på en guide, der skal hjælpe branchens virksomheder til at undgå greenwashing.
“Vi skal simpelthen vide, hvad vi må sige. Mange virksomheder gør meget for bæredygtighed, og vi vil ikke risikere, at de gemmer deres tiltag væk. Samtidig er greenwashing det sidste, vi har brug for i branchen,” siger Sisse Norman Canguilhem.
Arbejdet foregår i samarbejde med rådets medlemmer og advokatfirmaet Liga Law.
“Det er en branche, hvor rigtig mange har brug for en guide. Mange bruger helt generelle begreber om bæredygtighed, som man helst skal holde sig fra, og samtidig er branchen kompliceret. De sælger ikke et enkelt produkt som en plastikspand. I byggebranchen bliver der revet ned, byggemodnet, opført osv.,” siger advokat og partner i Liga Law Jane Frederikke Land.
Hun peger på, at der typisk er flere virksomheder involveret i et byggeri, virksomheder, som hver har mange underleverandører.
Løsningen bliver, at retningslinjerne fra Forbrugerombudsmanden eksemplificeres med konkrete udsagn fra byggebranchen i guiden, påpeger hun. Hun forventer at arbejdet er afsluttet ved årets udgang.
