Når en decideret branche for grønne brændstoffer over de kommende år vokser op i Danmark, ventes elmålerne hos de nye virksomheder at snurre hurtigt. Det samme gør kasseapparatet hos staten, når den nye branche skal betale for CO2-udledningen fra deres elforbrug.
Det fordyrer dansk brint, advarer Brintbranchen i et brev til klimaminister Lars Aagaard (M). Det gælder særligt, når man sammenligner med konkurrenter fra lande som Frankrig, Belgien, Tjekkiet, Polen og Holland. De grænser op til det tyske brintmarked, hvor danske virksomheder håber at afsætte de grønne brændstoffer, og alle har valgt at betale et tilskud af brintselskabernes udgifter til CO2-kvoter.
“En række af vores nabolande benytter sig af muligheden for at give et tilskud, som vi også kunne vælge at give. Vi har brug for rammevilkår, hvor vi ikke starter i minus i forhold til vores europæiske konkurrenter,” siger direktør for Brintbranchen Tejs Laustsen Jensen.
Samlet set viser brancheorganisationens optælling, at mindst 14 EU-lande benytter muligheden for at kompensere for udgiften til CO2-kvoter – såkaldt ICC-kompensation. Det antal stemmer overens med EU-Kommissionens optælling fra slutningen af 2023.
Rammevilkårene for branchen er særligt væsentlige netop nu, da en række ptx-projekter ventes at træffe investeringsbeslutninger, når regeringen har truffet beslutning om det 15 mia. dyre brintrør til Tyskland, der skal danne grundlag for den nye industri.
Brintbranchen har selv regnet på omfanget af støtten, hvis den vedtages for ptx-producenter. Afhængigt af blandt andet prisen på CO2-kvoter, andelen af vedvarende energi i elnettet og omfanget af brintproduktion i Danmark vil udgiften stige fra omkring 100 mio. kr. i 2024 til mellem 400 og 700 mio. kr. i 2030, viser branchens beregninger.
Samlet set foreslår branchen en udgift på mellem 2,2 og 3,8 mia. kr. Det ville derfor være en betydelig håndsrækning, understreger brintdirektøren – også selv om brintbranchen allerede har politisk fokus.
“Det ville gøre en meget konkret forskel i årene frem til 2030, hvor vi skal sikre tidlig udrulning og opfylde de danske mål om en power-to-x-kapacitet. Det kræver en masse pionerarbejde,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Klimaminister Lars Aagaard (M) er imidlertid mindre imponeret af støttemuligheden i ICC-mekanismen.
“Jeg deler brintbranchens ønske om et level playing field i EU. Jeg mener også, at vi skal skubbe den grønne omstilling fremad – ikke baglæns. Og hvis den danske stat begynder at betale brintbranchens CO2-kvoter, fordi de producerer brint fra f.eks. gas og andre kvotebelagte brændsler frem for vedvarende energi, tager vi et stort skridt bagud,” skriver han i en mail til Børsen.
Her henviser ministeren til, at virksomhederne ville blive kompenseret for en CO2-kvote, selv om den har været skyld i udledning af CO2 gennem sit elforbrug.
“Derfor vil vi i Danmark ikke gøre brug af den såkaldte ICC-mekanisme, og derfor har vi anbefalet EU-Kommissionen, at mekanismen enten helt afskaffes eller udvides til også at kunne støtte brintproduktion fra vedvarende energikilder,” skriver Lars Aagaard.
Ministeriet oplyser, at mekanismen senest har været overvejet i foråret 2023, hvor man ikke fandt en reel risiko for, at eventuel produktion af brint flytter til udlandet som følge af forskellen i tilskud.
På Aalborg Universitet peger energiprofessor Brian Vad Mathiesen på, at mekanismen i sig selv er med til at skævvride markedet i Europa.
“Det er en underlig mekanisme. Hele idéen er, at den grønne strøm skal blive billigere end den, der er belagt med CO2-kvoter. Når nogle lande indfører ICC-mekanismen, bliver det skævvredet, hvor det er billigst at lave brint i Europa,” siger han.
Netop på den baggrund har Klimaministeriet opfordret EU-Kommissionen til at afskaffe ICC-mekanismen eller at udvide den til at omfatte vedvarende energi.
Tilbage hos Brintbranchen vil Tejs Laustsen Jensen ikke forholde sig til kvaliteten af ordningen, men fremhæver igen ubalancen i den europæiske konkurrence på området.
“Man kan mene meget om, hvorvidt det så er en rimelig regel eller ej, men nu har EU-Kommissionen nu engang lavet den, og vores nabolande har valgt at bruge den. Det betyder, at der er et regulatorisk grundvilkår, der stiller os ringere,” argumenterer han.
