CIP Fonden: Danmark kan få brinteksport på 100 mia. kr.

Lige nu står over 30 brint- og ptx-virksomheder og tripper som galopheste i startboksen for at kunne etablere produktion af grøn brint og brændstoffer. Danmark har aldrig været så tæt på at gentage vindeventyret som nu, hvor de statslige infrastrukturejere Energinet og Evida har fået til opgave at etablere og drifte brintrørene, der fra 2028 skal lede brint rundt i Danmark og videre sydpå til Tyskland, der ligner en stensikker aftager.

“

Vi ser brint som et vindeventyr 2.0

Charlotte Jepsen,
ledende partner, CIP Fondens

Det mener i hvert fald den almennyttige fond, CIP Fonden, der netop er kommet med sit bud på, hvordan Danmark kan blive markedsledende på brint og med en fuldt udbygget brintinfrastruktur opnå en eksportgevinst alene på 100 mia. kr. i 2050.

“Vi ser brint som et vindeventyr 2.0,” siger CIP Fondens ledende partner, Charlotte Jepsen.

“Vindindustrien giver i dag et ganske betydeligt bidrag til Danmark i form af eksportindtægter, arbejdspladser, teknologiudvikling og forskning, som kan danne grundlag for fremtidige virksomheder, der ikke bare kan levere til Danmark, men hele verden,” siger hun om de samfundsmæssige gevinster, der ligger oven i et fremtidigt eksportpotentiale fra grøn brint på 100 mia. kr.

“Det er det, man opnår, når man er de første på et område. Der sker rigtigt meget i landene omkring os, hvor de allerede har fremskredne planer om, hvordan de skal indrette sin brintinfrastruktur og er meget klare på, at brint er en del af det fremtidige energimiks. Så det er ikke et område, der egner sig til at skynde sig langsomt,” siger den ledende partner i fonden, der er stiftet af seniorpartnerne i Copenhagen Infrastructure Partners, der bl.a. står bag ptx-projektet Høst i Esbjerg.

I forrige uge indgik Folketingets partier en aftale om udbygning af 9 GW – som svarer til ca. 10 mio. husstandes elforbrug – havvind i 2030, men i CIP Fondens udbygningsplan af brintinfrastruktur kræver det 59,4 GW havvind (52,5 GW i Nordsøen og 6,9 GW omkring Bornholm) at nå det fulde potentiale for eksportmilliarderne. Samlet set mere end 6,5 gange den nuværende aftales udbud.

Energinet er som systemansvarlig for brintinfrastrukturen i gang med at regne på, hvad behovet bliver i fremtiden. Energinet forholder sig ikke til en lige så udbygget fremtidsplan nu som den, CIP Fonden har fremlagt, men afdelingsleder for systemperspektiv i Energinet Michael Linnemann er ikke i tvivl om brints potentiale.

“Hvis vi både skal omstille Danmark og bidrage til en omstilling i andre lande, skal vi producere enorme mængder strøm. Vi skal tredoble vores elproduktion i 2030 med de ambitioner, vi har politisk om elektrificering af varme og transport og til ptx-produktion, for at det hænger sammen,” siger han.

“Det første skridt på vejen er brint, som er et halvfabrikata i ptx-sammenhænge, og i vores analyser bliver halvdelen af strømmen i Danmark anvendt til brintproduktion i 2040.”

Herhjemme er 14 virksomheder eller klynger interesserede i at etablere brintproduktion på mellem 5 og 2000 MW. Blandt de større spillere er Ørsted, Everfuel, CIP, H2 Energy, Eurowind og Greengo Energy, der alle har planer om en produktion på min. 1 GW.

Tyskland erklærede for nyligt over for Danmark, at man var klar til at aftage al Danmarks overskydende brint fra 2026. I Tyskland har en stor del af den tunge industri nemlig brug for at skifte den fossile gas ud med grøn brint. Behovet i 2030 er 30 GW, hvoraf de 20 GW skal importeres.

Bæredygtig

Vi kan plastre havet til med møller – vi vil stadig ikke kunne lave nok grønt brændstof

For vicedirektør for energi i DI Troels Ranis er der ingen tvivl om eksportmuligheden.

“Det, der kan elektrificeres direkte, skal elektrificeres direkte, men brint og grønne ptx-brændsler er nødt til at dække efterspørgslen for grøn omstilling af industrielle processer, tung transport og skibsfart. Der vil komme en indenlandsk efterspørgsel, men det er klart, at Tyskland aktuelt er den største potentielle aftager af dansk brint og ptx,” siger han.

Tre afgørende tvivlsspørgsmål står stadig i vejen for, at lågerne i startboksene for alvor åbner, og brintinfrastrukturen er på plads. Det drejer sig om den præcise placering af rørene, hvor store rørene bliver, og hvad det kommer til at koste for brintproducenterne at bruge dem.

Derfor er der lige nu en fornemmelse af ‘hvem trækker først’ mellem de private aktører i branchen og Energinet, der har brug for et tilsagn – en sandsynliggjort efterspørgsel – for at kunne sætte en fair tarif for de første brugere af brintrørene.

Lige nu har Energinet screenet elnettilslutninger fra interesserede ptx-aktører, der svarer til 3,5 GW, men ifølge CIP Fondens rapport er der lige nu en forventet brintproduktion i Danmark i 2030 på 772.000 ton, hvilket i runde tal svarer til 7-8 GW.

“Hvis vi bygger det fulde system fra dag et, bliver det uforholdsmæssigt dyrt for de første brugere,” siger afdelingslederen fra Energinet om udfordringerne med dimensionering og prissætning.

“Så der er et tradeoff i, at vi skal gøre det så billigt, at nok vil være med, og på den anden side have forberedt systemet til på et senere tidspunkt at koble mange flere på uden at skulle ud at grave igen, som er virkelig, virkelig dyrt,” siger han.

Energinet er lige nu i gang med at se på, om potentialet i brint kan betale sig for staten at investere i, og formodentlig til efteråret vil regeringen og Folketingets partier indgå en aftale om økonomien i den aftalte brintudbygning.

Men branchedirektør i DI Troels Ranis mener, at staten skal se på, om den kan hjælpe brinteventyret hurtigere i gang.

“Vi mener, Folketinget bør tage en drøftelse af, om staten kan påtage sig en del af investeringsrisikoen for brintinfrastrukturen. Det vil give større sikkerhed for den nye industri, og vi mener, det vil øge hastigheden i udbygningen,” siger Troels Ranis.

Ifølge Repower EU, der er EU’s plan for sikker og bæredygtig energi, er der lige nu planer om udbygning af brintproduktion i Europa på 48-49 GW, mens det estimeres, at der er et reelt behov på 100 GW.

Så hvorfor have så travlt?

“Det er rigtigt, at behovet er så stort, at vi nok skal komme af med den overskydende brint, når vi er klar,” siger Charlotte Jepsen fra CIP Fonden.

“Men så misser vi den mulighed, vi har for at være firstmovers. For alt imens de andre udtænker infrastruktur, etablerer rør, industri og innovation, ender vi med at skulle tilpasse os det, de andre laver, og blive afhængige af de forbindelser, de finder relevante. Ved at være først kan man sætte dagsordenen og sætte nogle hegnspæle, som giver fordele for Danmark,” siger hun og nævner ‘hegnspæle’ som standarder for dimensionering af rørene og placering af rørene.

“

Det skal ikke være et mål
i sig selv at statsfinansiere, bare fordi det er til eksport

Frederik Læssøe
Nielsen, seniorøkonom,Kraka Advisory

Helt så travlt har seniorøkonomi i konsulenthuset Kraka Advisory Frederik Læssøe Nielsen ikke. For han mener som udgangspunkt ikke, danskerne får meget andet ud af det end en smule skat.

“Alle danskere betaler her for, at nogle få virksomheder kan tjene en masse penge. Så det skal ikke være et mål i sig selv at statsfinansiere, bare fordi det er til eksport,” siger seniorøkonomen, der bl.a. leder et projekt støttet af Novo Nordisk Fonden om samfundsaspekter af den grønne omstilling.

“Når staten støtter ptx med håbet om gevinster, tager den en risiko på sig på skatteborgernes vegne. Det skal man gøre med åbne øjne og med en åben debat på et ordentligt grundlag, så man ikke sælger det som om, det er stensikre gevinster. Lige nu kan brint eller ptx ikke konkurrere på prisen med sorte alternativer, og der kan godt gå ti eller tyve år, før ptx er konkurrencedygtigt. Ingen aner det,” påpeger han.