Markedet for grøn brint er ikke gået så stærkt som først ventet, og søndag aften krævede det endnu et offer.
Her annoncerede Green Hydrogen Systems, der producerer elektrolyseenheder, som kan omdanne grøn strøm til brint, at selskabet er gået i rekonstruktion, efter virksomheden i en lang periode har kæmpet med pengeproblemer.
For en uge siden gjorde Blue World Technologies, en udvikler af brændselsceller til industrien, det samme, og i december var det udvikleren af solcelleparker Better Energy.
Det er blot få år siden, der blev annonceret store brintprojekter flere steder i Danmark, men i dag er flere af dem droppet eller udskudt.
Høje renter og inflation har rystet virksomheder, som satsede stort på markedet – blandt andre Ørsted, der sidste år droppede alle sine projekter på området.
Børsen har talt med to eksperter, som giver deres vurdering af, hvilken risiko der har været for Green Hydrogen Systems, samt hvor markedet for grønt brint står lige nu.
Hvad er gået galt i markedet?
Søndag måtte Green Hydrogen Systems erkende, at det ikke er muligt at rejse de nødvendige penge til at holde forretningen i live, og nu er selskabet gået i rekonstruktion for at afværge en konkurs.
Ifølge Jacob Østergaard, der er professor på DTU’s Institut for Vind og Energisystemer, er den primære årsag til, at det er endt sådan, at markedet for brint har bevæget sig langsommere end først ventet.
“At skalere en ny teknologi op viser sig bare at være vanskeligere, end man lige troede. Meget af hastigheden er trukket ud af den grønne omstilling på grund af forsyningskæder, prisstigninger og en højere rente,” siger han og tilføjer:
“Teknologien til vindmølleindustrien skulle også udvikles, og i dag er det jo blevet super succesfuldt verden over. Men der har man taget små skridt ad gangen. Det er en anden hastighed, vi skal omstille os med nu her. Derfor har man sagt, at man på ganske få år skal gå fra bittesmå brintanlæg til kæmpestore, men det er svært at bygge forsyningskæder op og lave en teknologimodning så hurtigt.”
SAGEN KORT
Hvem er Green Hydrogen Systems?
- Green Hydrogen Systems producerer elektrolyseenheder, som kan omdanne strøm fra sol og vind til grøn brint.
- Selskabet gik på børsen i 2021 med tunge spillere som ATP, Vækstfonden, Nordic Alpha Partners, A.P. Møller Holding og Norlys i ryggen. Det skete til en markedsværdi på 3 mia. kr. og en noteringskurs på 40 kr.
- Blot tre måneder efter kom selskabet med sin første nedjustering. Siden da er det gået ned ad bakke, og aktiekursen er faldet 98 pct. siden børsnoteringen.
- Udskudte ordrer, tekniske problemer, ledelsesrokader og et marked, der bevæger sig langsommere end ventet, er blandt de udfordringer, som har ramt selskabet genne årene.
Jens Weibezahn, der er adjunkt i energisystemanalyser på CBS, vurderer også, at problemerne skyldes en opbremsning i markedet, fordi alt er blevet dyrere, end man havde regnet med.
Derfor kommer det heller ikke bag på ham, at Green Hydrogen Systems er endt i problemer.
“Det er ikke særligt overraskende. Vi har set de sidste måneder, at der har været mange problemer med de her projekter. Og når der er tale om så ny en teknologi, er det en helt normal udvikling, at der er nogle virksomheder, som må konsolidere,” siger Jens Weibezahn.
Green Hydrogen Systems har desuden bygget hele forretningen op om elektrolyseenhederne, og det er heller ikke uden risiko at køre med den forretningsmodel, når der er tale om så ny en teknologi, vurderer han.
Hvor stiller det markedet for grøn brint?
Ingen af de to professorer mener dog, at rekonstruktionen skal ses som et søm i en kiste. Nærmere som et bump på vejen.
Markedet for grøn brint kommer til at blomstre før eller siden, lyder vurderingen fra dem begge.
Det er ikke særligt overraskende. Vi har set de sidste måneder, at der har været mange problemer med de her projekter
Jens Weibezahn, adjunkt i energisystemanalyser, CBS
“Der er ingen tvivl om, at det er den vej, vi skal. Det går bare i en anden hastighed. Men det her er i tråd med det samme, vi har set før, hvor der skal nogle andre ting til i økosystemet, end man havde regnet med,” siger Jacob Østergaard.
Jens Weibezahn peger på, at det også er afgørende for politiske mål.
“Det er komplekst lige nu, men vi har definitivt brug for grøn brint i fremtiden, hvis vi vil nå vores klimamål,” siger han og peger på, at der bare er for meget usikkerhed lige nu med høje renter og inflation.
Hvilken betydning har Tyskland?
Noget andet, der i øjeblikket skaber usikkerhed for specifikt det danske brintmarked, er Tyskland, siger Jens Weibezahn.
For lidt mere end en måned siden kom der langt om længe en melding om den danske brintforbindelse til Tyskland.
3
mia. kr. i markedsværdi blev Green Hydrogen Systems børsnoteret til i 2021
Brintrøret kommer i første omgang kun til at løbe fra Esbjerg til Tyskland og ikke helt fra Nordjylland, som var den oprindelige plan.
Ifølge Jens Weibezahn er det vigtigt for markedet, at der er kommet klarhed om en del af røret, men meget er stadig usikkert, efter Tyskland har fået en ny regering i februar.
“Man aner ikke, hvordan efterspørgslen kommer til at se ud, fordi det stadig er usikkert, om der kommer en slags klimastøtte til grøn brint med den nye regering. Så al den her usikkerhed er problematisk for alle de virksomheder, som beskæftiger sig med grøn brint – ikke kun elektrolyseproducenterne, men også virksomheder, som udvikler projekter,” siger han.
