Gevinsten ved etablering af brintinfrastruktur tilfalder primært el- og brintproducenterne, mens nationale forbrugere af brint til ammoniakproduktion og de danske elforbrugere vil skulle betale en lidt højere pris, konkluderer Energinets dugfriske økonomiske analyse af en jysk brintinfrastruktur.
En samfundsøkonomisk gevinst på 30-75 mia. kr. skal med andre ord forstås sådan, at ’nogen’ i samfundet vinder på brintinfrastrukturen, og det er i dette tilfælde de få brintproducenter, mens alle danskere vil ende med en højere elpris.
“De danske elforbrugere taber på det her. Men regnestykket er her, at producenternes gevinster er større end det, forbrugerne taber,” siger seniorøkonom i Kraka Advisory Frederik Læssøe Nielsen.
“De danske elforbrugere taber på det her
Frederik Læssøe Nielsen,seniorøkonom,
Kraka Advisory
Ifølge Lena Kitzing, der er sektionsleder for samfund, marked og politik på instituttet Vind og Energisystemer på DTU, er det ikke usædvanligt, at den slags analyser har vindere og tabere.
“Man kan sige, at systemet som helhed vinder,” siger hun.
“Vi lever et meget forbundet samfund på tværs af Europa og ikke på en ø. Det her handler om at omstille hele Europa og hele verden til et bæredygtigt samfund, så det er lidt nærsynet kun at se på enkelte tab i et enkelt land, hvis vi ved, det skaber værdi for et helt system,” siger hun.
Det får da heller ikke Tejs Laustsen Jensen, der er direktør i brancheforeningen Brintbranchen, til at tvivle på den gavn, han mener, der tilfalder hele samfundet med brintinfrastrukturen.
“Der er en enorm statslig gevinst ved at opbygge denne industri i forhold til skatter og afgifter, bedre udbytte af havvind og økonomisk aktivitet for kongeriget, hvis man skaber en industri, en eksport og forædling af al den energi, vi bygger i Nordsøen,” siger han.
“Vi har en stærk national, strategisk interesse i det, og det kommer ikke til at ske i samme omfang, hvis ikke staten tager en del af opgaven, ligesom nationalstaterne gør i en række af vores europæiske konkurrenter,” siger branchedirektøren.
Udgangspunktet for Energinets beregninger er et scenarie med en power-to-x-kapacitet på 4,9 GW i 2030, og på baggrund af den dialog, Energinet har haft med markedets kommende aktører, konkluderer analysen, at en brintinfrastruktur øger efterspørgslen efter dansk brint via det tyske marked, den giver incitamenter til at investere i power-to-x-kapacitet og bidrager til Danmark som nettoeksportør af grøn energi. Power-to-x, eller ptx, dækker over teknologi, der producerer brændstoffer, kemikalier og materialer på baggrund af grøn brint produceret ved elektrolyse, som kræver en del el.
“Det er ikke en overraskende konklusion, hvis man går ud fra, at der findes en produktion af den størrelse, for så er det superdårligt for samfundet at have en masse ptx-anlæg stående, som ikke kan afsætte produktionen,” siger Frederik Læssøe Nielsen.
“Jeg savner dog en sammenligning til et alternativt scenarie, hvor der er en mindre produktion af ptx og ingen infrastruktur, for hvis vi nøjedes med at producere til nationalt behov, var det måske ikke nødvendigt for Danmark at etablere forbindelsen til Tyskland.”
“Man skal huske, at det er for relativt få producenters skyld, at Energinet tager den her risiko. Det kan sagtens være, de bliver gode skattebetalere på et tidspunkt, men det er ikke sikkert. Det er heller ikke sikkert, at Danmark vinder ptx-kapløbet,” siger seniorøkonomen.
Ifølge Energinet vil langt den største del af gevinsten – 81-89 pct. – komme fra eksport. Det vil sige, at kun ca. 10-20 pct. vil gå til dansk produktion af grønne brændsler.
“Eksport er ikke et mål i sig selv, og hvis eksport kun opstår på baggrund af statsstøtte, så er det danskerne, der finansierer eksporten. På et eller andet tidspunkt skal erhvervet kunne bære sig selv, ellers står statsstøtten ikke mål med skatteindtægterne,” siger Frederik Læssøe Nielsen.
“Lige nu kan ptx-produkter ikke konkurrere på prisen med fossile alternativer, så hvis de skal konkurrere på prisen, skal de have støtte. Og den støtte vil givetvis være mere, end producenterne betaler i skat af deres overskud i den første lange periode,” siger han.
“Vi har brug for brintinfrastrukturen til de dele af forbruget i industrien og transportsektoren, der ikke kan elektrificeres
Lena Kitzinger,sektionsleder for samfund, marked og politik, instituttet Vind og Energisystemer, DTU
Efter sommerferien skal regeringen mødes med resten af Folketingets partier for at fremlægge en finansieringsplan for brintinfrastrukturen, så det er stadig uvist, i hvilken grad den danske stat kommer til at understøtte opbygningen af hele brintmarkedet.
Men Lena Kitzing ser statens investering i en større europæisk sammenhæng, hvor den danske udbygning af både el og brint hænger sammen med vores internationale forpligtelser.
“Når vi ser på, hvordan hele energisystemet skal udvikle sig, og hvordan vi skal nå Parisaftalens mål, så viser alle vores scenarier, at vi har brug for brintinfrastrukturen til de dele af forbruget i industrien og transportsektoren, der ikke kan elektrificeres,” siger sektionslederen og anerkender, at det er svært, fordi det er en helt ny infrastruktur til et helt nyt marked med en indbygget hønen-og-ægget-problematik.
“Men når staten har sat målene, spiller den også en rolle i at skubbe udviklingen i gang.”
