BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Brændstofgigant vokser ind i Danmark: Eksperter advarer
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Det finske selskab Neste ser et stigende salg af biobrændstof i Danmark, men eksperter advarer om, at virksomheder bør passe på med at tilskrive biobrændstoffet den påståede CO2-besparelse

Den finske brændstofgigant Neste har de seneste år udviklet sig til verdens største producent af biobrændstof med en volumen på omkring 3,2 mio. ton årligt.

Det danske marked har været en relativt lille prik på Nestes radar. Især fordi det danske iblandingskrav for biobrændstof har været lavere end vores nordiske naboer. Det vil sige, at der ikke har været lovmæssigt incitament til at bruge ligeså meget biobrændstof i Danmark, hvor det nuværende iblandingskrav er 7,6 pct. Danmark har siden vedtaget et fortrængningskrav, der stiger fra 3,4 pct. i 2022 til 7 pct. i 2030, mod f.eks. Sverige, der i dag har et fortrængningskrav på 21 pct. for diesel, der skal stige til 66 pct. inden 2030.

“Vi forventer at se et større salg af vores vedvarende brændstoffer, på baggrund af at Danmark har hævet sine CO2-fortrængningskrav for transportsektoren, men indtil videre ser det ikke ud til, at det bliver en dramatisk stigning. Så skal der komme nogle markant mere ambitiøse politiske krav til sektoren,” fortæller Nestes direktør for vedvarende produkter, Carl Nyberg, der har været i koncernen 18 år og især de sidste ti har set mængden af vedvarende brændsler i produktionen stige markant. Vi har efter alt at dømme stort set ingen rene affaldsprodukter, der ikke kunne have en anden funktion Morten Birkved, professor, SDU

Han vil ikke afsløre salgstal for det danske marked. Men det seneste år har et øget fokus på grøn omstilling fået en række store virksomheder i Danmark som DHL Danmark, Lemwigh-Müller, Kombardo og Postnord til at fylde vegetabilsk biodiesel fra Neste i tanken.

Selskaberne køber især ind af Nestes hvo-diesel, der står for

hydrogenereret vegetabilsk olie

og bliver produceret af restprodukter som brugt madolie fra restaurationsbranchen.

Virksomhederne bryster sig på baggrund af Nestes tal af, at de kan reducere CO2-belastningen med op til 90 pct. sammenlignet med at bruge almindelig diesel, når de køber produktet HVO-100.

Men en række danske eksperter har løbende kritiseret det udsagn, fordi der ifølge dem mangler vigtige elementer i udregningen, som Neste dog baserer på EU’s godkendte metodik.

Skadeligt

Problemet er, at der ikke tages højde for den indirekte arealanvendelse, der kan ske, når Neste gennemtrawler kloden for restprodukter, som de kan bruge til vedvarende brændsler. 3,2 mio. ton vedvarende biobrændstof producerede Neste i 2020

En af kritikerne er professor Morten Birkved, der er centerleder ved Institut for Grøn Teknologi på SDU. Han fortæller, at den stigende produktion af biobrændstof med restprodukter sætter pres på andre virksomheders forsyningskæder.

“Hvis du nu køber et restprodukt som dyrefedt fra et slagteri, så kunne det restprodukt med stor sandsynlighed være brugt af en anden virksomhed, f.eks. en, der laver sæbe. Den virksomhed skal så i stedet ud at finde et nyt produkt. Og det kan være, at den bliver nødt til at købe f.eks. palmeolie, der er langt mere skadeligt for klimaet,” siger han og fortsætter:

“De præsenterer det, som at der ikke er andre anvendelsesmuligheder for restproduktet, men i sidste ende er det ikke rigtigt. Vi har efter alt at dømme stort set ingen rene affaldsprodukter, der ikke kunne have en funktion i virksomheders værdikæder.”

Svært at kontrollere

Også den grønne tænketank Concito er skeptisk over for, at virksomheder kan markedsføre sig med så store CO2-reduktioner gennem hvo-diesel.

Her fortæller seniorrådgiver Henrik Gudmundsson, at man altid bør indregne indirekte arealanvendelse, hvis man vil se den samlede klimaeffekt af et produkt, der kræver landbrugsjord. Selskabet har en samlet strategi om at være klimaneutral på sine direkte udledninger (scope 1 og 2) inden 2035. I sin bæredygtighedsrapport har virksomheden også fastlagt mål om arbejdsforhold, kvinder i lederstillinger og affaldshåndtering. Imens investerer Neste store beløb i at udvikle nye typer brændstoffer – f.eks. med power-to-x-teknologi, der kan konvertere elektricitet til brint og senere flydende brændstof. Selskabet vil ikke fortælle om størrelsen på innovationsinvesteringerne.

“Der er ikke mange lande, hvor man regner de her indirekte arealanvendelser med, og det er jo i det hele taget problemet, hvis man vil dokumentere reel CO2-besparelse,” siger han og tilføjer, at biobrændstof er en vanskelig produktion at regulere og kontrollere.

“Fordi det er så lange forsyningskæder på tværs af kontinenter. Det er et svært område, men det er ikke, fordi det er fuldstændigt ukontrolleret.”

“Jeg ville aldrig sige vores leverandørkæde er 100 pct perfekt”

Vi analyserer både udledningen for transporten af vores råmaterialer, raffineringen og den videre transport Salla Ahonen, vicedirektør, Neste

Konstant arbejde hos Neste

Salla Ahonen er vicedirektør og chef for Nestes bæredygtighed. Hun giver her et indblik i selskabets arbejde med at udregne CO2-besparelser og kontrollere de flere hundrede leverandører.

I lover op til 90 pct. CO2-reduktion – hvordan når I frem til tallet?

“Vi tager udgangspunkt i EU’s metodik og direktiv for genanvendelig energi (EU’s Renewable Energy Directive). Vi analyserer både udledningen for transporten af vores råmaterialer, raffineringen og den videre transport af det færdige brændstof. Vi får også vores tal revideret af et af de fire store revisionshuse som PwC.”

Hvordan forholder I jer til, at eksperter mener, der mangler at blive taget stilling til indirekte arealanvendelse i udregningerne?

“Vi kan ikke begynde at tvivle på noget, der er inkluderet i EU’s retningslinjer, for så ville vi lave regler, der kun gælder for Neste, og så ville det ikke være særligt troværdigt længere. Vores brændstof er dog baseret på affalds- og restprodukter, og her siger reguleringen og den generelle konsensus, at CO2-udledning fra arealanvendelse er fokuseret på hovedaktiviteten – ikke affaldet.”

Burde I ikke tage højde for, at nogle af de råvarer, I bruger, kunne have haft en funktion i en anden virksomheds værdikæde?

“Vi siger, at det, vi bruger, ikke er noget, der kunne være blevet spist f.eks., og vi arbejder med kun at bruge restprodukter af lavest mulig kvalitet, som ville være svære at bruge andre steder. Jeg kan ikke garantere, at der ikke er nogen, som kunne have brugt råvaren til en anden type produktion.”

Eksperter peger på, at der er meget begrænsede strømme af reelle restprodukter – hvordan finder I de rigtige reststrømme?

“Hele vores team, der arbejder med det, vokser i øjeblikket, og vi opdaterer også løbende den måde, vi validerer nye leverandører på, hvor de i forvejen skal svare på mange konkrete spørgsmål og leve op til en lang række krav. Derudover arbejde vi hårdt på at finde yderligere affalds- og restprodukter: i marts 2020 købte vi 100 pct. af Mahoney Environmental, en virksomhed der opsamler og genbruger brugt madolie i USA. Det er et eksempel på vores bestræbelser efter at opbygge vores globale platform til at indsamle en større andel af råmaterialer fra affalds- og reststrømme.”

Hvor mange leverandører har I?

“Tallet vokser hele tiden, men det er flere hundrede. Vi bevæger os mod at bruge mindre leverandører, så vi kan få udnyttet flere råvarestrømme, der har en kvalitet, vi kan stå inde for.”

Hvordan kontrollerer I, at jeres partnere kun leverer restprodukter?

“Vi har flere tredjepartsvirksomheder, der ser på vores leverandørkæder og besøger dem i de respektive lande. Vi har samtidig udviklet retningslinjer for, hvordan de skal revideres.”

Hvor svært er det at have styr på så omfattende en leverandørkæde?

“Jeg ville aldrig sige, vores leverandørkæde er 100 pct. perfekt, og det bliver den aldrig. Derfor skal vi i stedet have styr på, hvad vi gør, hvis vi bliver opmærksomme på problemer i kæden.”

Hvordan håndterer I det?

“Vi undersøger selvfølgelig, om der er hold i anklagerne, og så har vi f.eks. mulighed for at sætte vores leverancer på pause, hvilket vi oplyser om på vores hjemmeside, når vi gør. Så forsøger vi at hjælpe leverandøren til at leve op til vores krav inden for en fastsat tidsramme. Hvis det ikke lykkes, kan vi stoppe samarbejdet permanent.”

Hvilke problemer bliver I gjort opmærksomme på?

“Det kunne være udfordringer, som at medarbejderne ikke bliver behandlet ordentligt, eller at arbejdsfaciliteterne ikke er gode nok. Der er nogle gange folk, der siger, at de her partnere sælger os almindelige olier, så det forsøger vi at kigge på.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig