Da USA’s finansminister, Scott Bessent, for nylig gik på scenen under IMF og Verdensbankens forårsmøde i Washington, var det med en gammel kending fra klimadebatten ved hans side:
Den danske politolog Bjørn Lomborg.
I 00’erne blev Lomborg et internationalt navn ved at argumentere for, at klimapolitikken var blevet for dyr, ineffektiv og styret af symbolpolitik.
Det var budskaber, der satte et aftryk på både dansk og amerikansk klimapolitik.
Siden gled hans synspunkter langsomt væk fra magtens centrum, mens grøn regulering, net zero-mål og massive klimainvesteringer tog over i både Europa og USA.
Nu ser det ud til, at den i dag 61-årige politolog og direktør i tænketanken Copenhagen Consensus Center igen har fået momentum i toppen af USA, der fører en markant anderledes klimapolitik end forhenværende regeringer.
Den amerikanske energiminister, Chris Wright, kalder Lomborg “en ven” og har sagt, at hans bog “The Skeptical Environmentalist” er “fantastisk”.
Da Lomborg i april var på scenen med Scott Bessent, diskuterede de danskerens kritik af, hvordan IMF og Verdensbanken i dag fokuserer for meget på klima og for lidt på økonomisk udvikling og vækst, som institutionerne er sat i verden for.
“De penge, som Verdensbanken bruger på solpaneler, kan ikke samtidig investeres i sundhedsvæsen eller uddannelse,” sagde Lomborg og argumenterede for, at de finansielle institutioner “er nødt til at vende tilbage til at prioritere rationelt”.
Børsen fanger Bjørn Lomborg på en videoforbindelse fra hans hjem i Sydsverige.
Han gør det hurtigt klart, at han altså ikke har en direkte linje til Det Hvide Hus. Men det er ikke taget ud af den blå luft, når energiminister Chris Wright kalder ham “en ven”.
Lige nu kan vi ikke bare lukke for ned for fossile brændsler uden et alternativ
Bjørn Lomborg, politolog og direktør for tænketanken Copenhagen Consensus Center.
“Vi har mødt hinanden tre gange, inden han blev minister, og han har læst mine bøger,” siger Bjørn Lomborg.
Børsen har rakt ud til det amerikanske energiministerium for at få Chris Wright til at udlægge forholdet mellem de to og Lomborgs indflydelse på den amerikanske regering. Ministeriet er ikke vendt tilbage.
Bjørn Lomborg er dog slet ikke i tvivl om, at han kan genkende sit arbejde i Trump-regeringens klimapolitik.
Der er dog ét vigtigt punkt, hvor han er lodret uenig med den amerikanske præsident.
Billig energi til hele verden
Det er ikke kun i USA, at vinden er vendt i klimapolitikken.
Også i Europa er den grønne omstilling stødt ind i en ny virkelighed, hvor energipriser og konkurrenceevne har overtaget førstepladsen i den politiske dagsorden.
Lomborgs grundlæggende argument har hele tiden været, at Vesten bruger for mange penge på grøn omstilling, uden at det har den tilsvarende klimaeffekt.
Han mener, at skiftende regeringer har fokuseret for lidt på at udvikle ny teknologi, der kan konkurrere prismæssigt med olie, kul og gas.
Men uden en teknologi, der kan det, vil verden aldrig omstille sig, fordi de fattigste lande hellere vil have økonomisk vækst end grøn omstilling, argumenterer han.
“Det afgørende er ikke, om Danmark bliver fossilfrit. Det afgørende er, om Indien og Afrika vælger grøn energi frem for fossil energi,” siger Bjørn Lomborg.
“Og det sker kun, hvis grøn energi bliver billigere,” tilføjer han.
Selvom der de seneste år har været mere stille fra politologen, har han fortsat fremlagt sine synspunkter i forskellige debatspalter i internationale medier.
De har bare ikke haft den samme effekt i USA under Obama og Biden, fortæller Bjørn Lomborg.
Men i Trump-regeringen ser det ud til, at man nu lytter til Lomborgs mange debatindlæg.
“De har helt åbenlyst taget mit synspunkt alvorligt om, at lovgivning som Inflation Reduction Act er en meget ineffektiv og dyr måde at løse klimaforandringerne på,” siger Bjørn Lomborg.
Han ser også, at regeringen fokuserer mere på forskning og udvikling i for eksempel nye generationer af atomreaktioner frem for at give subsidier til sol og vind, som han kalder “ineffektive” klimaløsninger.
De fleste europæere mener, Trump ødelægger klimaindsatsen. Jeg ser ham mere som et wakeupcall
Bjørn Lomborg, politolog og direktør for tænketanken Copenhagen Consensus Center
Bjørn Lomborg kan også til dels se sine argumenter afspejlet i Trump-administrationens politik om at fortsætte brugen af fossil energi.
“Lige nu kan vi ikke bare lukke ned for fossile brændsler uden et alternativ. Men på sigt skal vi over til noget andet,” siger han og peger igen på atomkraft som en mulighed.
Bliver dit argument ikke i praksis, at vi skal vente i stedet for at handle?
“Jo, det kan det være, men det er ikke det, jeg siger. Jeg pointerer bare, at det ikke nytter noget, at man – som Europa har prøvet de sidste 20 år – siger, at nu vil vi føle os godt tilpas, så nu putter vi en masse sol og vind op, men i virkeligheden bliver vi bare enormt afhængige af gas fra Rusland,” siger Lomborg.
“Sol og vind er kun billigt, når solen skinner, og vinden blæser,” fortsætter han.
Ifølge Lomborg vil grøn energi altid kræve dyre gasreserver, og det er ifølge ham umuligt at få hele verden til at kopiere sådan en model med høje energipriser.
“De vil have vækst,” siger han.
En stjerne i USA
Det vakte opsigt, da Lomborg for første gang delte sine analyser i bogen “Verdens sande tilstand” i slut 90’erne.
I den argumenterede han ved hjælp af cost-benefit-analyser for, at klimaet og naturen ikke havde det så skidt, som vi var blevet advaret om, og at pengene derfor var bedre brugt på andre samfundsproblemer som at bekæmpe fattigdom og sygdom i udviklingslande.
I Danmark fik den statskundskabsuddannede Lomborg kritik i forskermiljøer for at cherrypicke data til at bagatellisere klimaforandringer – altså bevidst at udvælge data, der understøttede hans holdninger.
Alligevel fik han en central rolle i Fogh-regeringens arbejde med klima- og miljøpolitik.
Samtidig gjorde analyserne ham til en stjerne i konservative kredse i USA.
Da Lomborgs bog udkom på engelsk i 2001 som “The Skeptical Environmentalist”, blev han hurtigt bemærket i Det Hvide Hus, hvor George Bush dengang boede.
I en tale fra 2003 citerede daværende viceudenrigsminister Paula J. Dobriansky direkte fra Lomborgs bog som argument imod amerikansk tilslutning til Kyoto-protokollen, altså forløberen til Paris-aftalen, som sigtede mod at reducere udledningen af drivhusgasser globalt.
Lomborg fik taletid på BBC, Fox News, CNN, udkom i dagblade som bl.a. New York Times, Der Spiegel og Wall Street Journal og blev i 2004 kåret som en af de mest indflydelsesrige personer i verden af Time Magazine.
Hjemme i Danmark fortsatte kritikken og det danske Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU, i dag NVU) kritiserede Lomborgs omdiskuterede bog for ikke at leve op til god videnskabelig praksis. Den afgørelse blev sidenhen underkendt.
Det store fupnummer
Selvom Bjørn Lomborg nu igen oplever, at hans analyser bliver taget alvorligt i Washington, trækker han en klar grænse til, at præsident Trump kalder klimaforandringer for et “fupnummer”.
“Det er åbenlyst noget vrøvl,” siger Bjørn Lomborg.
“Klimaforandringerne er et virkeligt problem, og det har jeg sagt, lige siden jeg skrev “The Skeptical Environmentalist”. Trump siger ofte ting, der er direkte forkerte. Han har brug for at blive faktatjekket,” tilføjer han.
Hvordan har du det så med, at Trump-regeringen bl.a. ser ud til at bruge dit arbejde til at legitimere sin politik?
“Det er konsekvensen af at blande sig i den offentlige debat. Jeg siger, at global opvarmning er rigtig, men ikke et så stort problem, som du får at vide. Greenpeace hører den ene del, og USA hører den anden. Jeg kan ikke være sur over, at folk kun hører nogle af argumenterne.”
Men ender du ikke i praksis med at blive en nyttig idiot for netop klimafornægtere?
“Nej. Jeg siger jo netop, at klimaforandringer er et reelt problem. Men det er lige så forkert at overdrive problemet, som det er helt at afvise det. Panik skaber dårlig politik og fjerner fokus fra andre vigtige samfundsproblemer.”
Mener du, at Trump-regeringens politik er dårlig for klimaet?
“De fleste europæere mener, Trump ødelægger klimaindsatsen. Jeg ser ham mere som et wakeupcall. Hvis den grønne omstilling gør energi dyrere og svækker industrien, som vi ser nu i Europa, får man vælgere, der stemmer på politikere, der opgiver det hele – ligesom Trump. Jeg tror, at Trump kan ryste os ud af selvtilfredsheden og få os til at fokusere på billigere grøn innovation,” siger Bjørn Lomborg.
