Når mennesker drives på flugt på grund af krig, vold eller forfølgelse, er rent vand også blandt de højeste prioriteter hos privatsektorchef Eva Raabyemagle og hendes kolleger hos FN’s flygtningeorganisation UNHCR.
“Vand er et centralt behov for mennesker på flugt, både i akutte flygtningekriser og i de langstrakte, som der er rigtig mange af i dag,” konstaterer hun.
“Hvordan skaffer man vand til 1 mio. mennesker, der er på flugt i et fjerntliggende område? Det gør man traditionelt i den humanitære verden ved at lave dyre og dårlige løsninger,” fortsætter hun og peger på, at det typisk er de løsninger, der er praktisk mulige.
Vandforsyningen til flygtninge består ofte af dyrt købt vand, der skal køres ud til folk på lastbiler eller i bedste fald pumpes op af jorden med dieselpumper, der forurener og kræver store mængder brændstof.
En af løsningerne på det problem har UNHCR fundet hos Poul Due Jensens Fond, der er den erhvervsdrivende fond bag Grundfos.
En “gamechanger”
Ved hjælp af teknologi, som fonden har udviklet sammen med Aarhus Universitet, kan man søge efter vand, hvor flygtningene bor. Derefter kan pumper drevet af solceller levere rindende vand, hvor vandbiler tidligere har været standarden. Projektet går under navnet Project Flow.
Med til historien hører, at de færreste flygtninge i dag bor i kortsigtede, midlertidige lejre. Flygtninge er gennemsnitligt på flugt i 17 år, og UNHCR arbejder derfor med mere langsigtede installationer til f.eks. vand – både til lokalbefolkninger og flygtninge.
Vi er ikke kun til for at hjælpe mennesker, men har også en interesse i, at de ser disse nye teknologier
Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør, Poul Due Jensens Fond
Poul Due Jensens Fondens arbejde med området begyndte i en flygtningelejr i det vestlige Tanzania, hvor fonden stillede sin teknologi til at finde vandforekomster i undergrunden til rådighed. Derudover støttede fonden arbejdet med at opføre solcelledrevne pumper, der kunne forsyne lejren med vand.
Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted husker den forskel, han selv så i lejren, efter de seks vandboringer var taget i brug.
“Det er en gamechanger for den lejr. De slås ikke længere om vandet, de skal ikke stå i kø for at få det. Børnene er sundere og kan gå mere i skole. Der er færre konflikter,” husker han.
Tidligere blev der kørt rent vand i begrænsede mængder til lejren, og flygtninge brugte tid på at gå til en nærliggende flod for at supplere med vand herfra.
Her arbejdede fonden sammen med en amerikansk organisation. Sidenhen henvendte UNHCR sig til fonden for at arbejde sammen om at udbrede konceptet.
Indtil videre har det ført til projekter i seks lande, hvor 25 vandsystemer og sundhedsfaciliteter er udvalgt til omlægning i første fase, der gennemføres i 2025 og 2026.
Project Flow har som mål at omlægge over 100 vandsystemer og sundhedsklinikker til gavn for mere end 1 mio. mennesker. Overgangen fra diesel til vedvarende solenergi forventes samtidig at reducere CO2-udledninger med 60.000 ton over en periode på ti år, samtidig med at driftsomkostningerne falder.
Budgetter rækker ikke
Den type samarbejde kan blive mere centralt i en tid, hvor bistandsbudgetterne skrumper, påpeger Eva Raabymagle fra UNHCR.
Mest markant har Donald Trump trukket støtten til verdens største bistandsorganisation, USAID, der med sit årlige budget på omkring 145 mia. kr. om året var en væsentlig aktør i mange flygtningekriser.
UNHCR har også mærket det amerikanske kursskifte mere direkte. Her er den amerikanske støtte på et år mindsket med ca. 60 pct. Det samme er sket i en række andre lande.
UNHCR's budget for 2025 blev kun 30,2 pct opfyldt, viser organisationens egne beregninger. Der er med andre ord kommet finansiering ind til en tredjedel af de opgaver, flygtningeorganisationen er pålagt at udføre.
Tæt på 80 pct. af den finansiering kommer fra offentlige kasser. I 2025 er USA stadig den største enkeltdonor efterfulgt af EU, Storbritannien og en række EU-lande, herunder Danmark.
I den kontekst kan netop projekter som dyr omstilling til soldrevne vandpumper blive udfordrede, når UNHCR samtidig skal finansiere alle andre aspekter af flygtningenes liv i en periode, fortæller Eva Raabyemagle.
“Vi har meget svært ved at finde penge til at lave nogle ordentlige infrastrukturprojekter som f.eks. at installere solcelledrevne pumper. De penge findes ikke,” siger hun.
Til den type projekter arbejder organisationen med, hvad den betegner som innovativ finansiering eller “klogere måder at bruge pengene på”, som Eva Raabyemagle omtaler det.
I Projekt Flow er det blevet til en såkaldt “revolving fund”. Efter der er installeret solcelledrevne pumper med støtte fra Poul Due Jensens Fond i et område, investerer UNHCR deres besparelser på vandindkøb i en fond, der sikrer, at projektet kan fortsætte andre steder.
Kan hjælpe på alle fronter
Den model har været med til at få Kim Nøhr Skibsted og Poul Due Jensens Fond til at se muligheder i samarbejdet, understreger han.
Det er en gamechanger for den lejr. De slås ikke længere om vandet, de skal ikke stå i kø for at få det
Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør, Poul Due Jensens Fond
“Det er UNHCR’s opfindelse, og jeg er meget begejstret for den, fordi det er en grundlæggende rigtig måde at tænke den slags projekter på. Det moderniserer måden, FN arbejder på rundt omkring i verden,” vurderer han.
Han understreger, at fonden har stillet viden og finansiering til rådighed, men at projektet er drevet af UNHCR. Generelt er der vidde muligheder for samarbejde med den private sektor, hvilket UNHCR arbejder for at fremme, påpeger Eva Raabyemagle.
“Den private sektor kan hjælpe os på alle fronter, og der er rigtig mange behov, hvor det er relevant udover vandområdet. Der gælder både fonde, erhvervsdrivende fonde og virksomheder og private filantroper,” siger hun.
Det betyder i dag, at organisationen laver denne type samarbejder i hele verden, understreger hun.
Hos Poul Due Jensens fond er det klimaperspektivet i at erstatte dieselsystemer med solceller, der har vejet særligt tungt i beslutningen om at deltage i projektet, påpeger Kim Nøhr Skibsted.
“Her er en masse mennesker, der er med til at sikre, at FN-systemet styrer i retning af mere bæredygtige løsninger. Det bidrager vi meget gerne til. Det har vi kompetencer til. Samtidig er vi jo en erhvervsdrivende fond. Vi er ikke kun til for at hjælpe mennesker, men har også en interesse i, at de ser disse nye teknologier,” siger han og fortsætter.
“Hvis de endda husker Grundfos-fonden og forbinder det med en Grundfos-pumpe, så er det fint,” siger han og minder om, at teknologierne fra Grundfos både er relevante i en akut situation og “om ti år, når man har råd til det i området”.
