Rettet kl. 09:21.
Det skulle være en lettelse. Mindre papirarbejde. Færre krav.
Politikerne i Bruxelles arbejder på at lette byrden for små og mellemstore virksomheder ved at rulle omfattende krav til bæredygtighedsrapportering tilbage, men samtidig træder nye regler nu i kraft i finanssektoren.
“Der er blevet sendt nogle signaler om, at nu kommer der færre krav til virksomhederne. Men det stemmer ikke nødvendigvis overens med virkeligheden,” siger Christina Krath, der er bæredygtighedschef for erhvervskunder hos Danske Bank.
I sidste uge vedtog Folketinget en lov, som pålægger bankerne fra den 1. juli i år at tage højde for, hvor bæredygtige deres kunder er, når de vurderer om – og på hvilke betingelser – de kan låne penge til virksomhederne. Altså udregne deres såkaldte esg-risici.
Kravet udspringer fra EU, og det skal være med til at realisere planerne om at gøre den finansielle sektor til en afgørende drivkraft i den grønne omstilling.
Men konsekvensen kan være, at det bliver sværere at låne penge for nogle virksomheder på sigt.
“Der er ingen tvivl om, at det over tid bliver sværere for nogle på grund af den her lovgivning. Spørgsmålet er bare, hvor hurtigt det kommer til at gå, før man mærker til det,” siger Christina Krath.
Sværere adgang
Sideløbende med de strammere krav til esg i bankverdenen er EU med det såkaldte omnibusforslag i gang med at rulle store dele af den lovgivning tilbage, der ellers skulle få smv’er til at holde styr på og rapportere om netop deres bæredygtighedsprofil.
Og det kan skabe et yderligere benspænd for virksomhederne, lyder det fra professor ved CBS bæredygtighedscenter Andreas Rasche.
“Hvis de reelt ikke længere skal aflægge rapport, vil det blive sværere at få adgang til kapital, når bankerne kræver information om esg-risici,” skriver han i en mail til Børsen.
Nu hvor man rent faktisk forsøger at lempe byrden, så virker det helt kafkask, at man fra bankernes side vil bede om de her oplysninger
Alexander Søndergaard, underdirektør i SMV Danmark
Han understreger dog, at virksomhederne stadig godt kan måle f.eks. deres CO2-aftryk, selv hvis de ikke skal lave den omfattende bæredygtighedsrapportering.
Ifølge Andreas Rasche er det et godt eksempel på, hvorfor omnibuspakken ikke bør gå for langt med at undtage mindre virksomheder for rapportering.
“De skal vænne sig til at rapportere bæredygtighedsoplysninger, fordi sådanne oplysninger i stigende grad efterspørges af forretningspartnere, banker og investorer,” skriver Andreas Rasche.
Indfaset gradvist
Christina Krath maner dog til ro i forhold til de udfordringer, der kan komme med den nye lovgivning. Bankerne har haft blik for den kommende lovgivning et godt stykke tid og har arbejdet med den længe.
Mange virksomheder vil ikke mærke ændringen, mener bæredygtighedschefen.
Christina Krath kan ikke sige noget generelt om, hvad Danske Bank vil kigge efter, når banken med den nye lov skal vurdere risikoen ud fra bæredygtighedsparametre. Hun forklarer dog, at vurderingen af esg-risici vil variere fra sektor til sektor.
“Vi er ikke interesserede i at pålægge virksomhederne unødige administrative byrder ved at stille dem en masse spørgsmål om esg-data, hvis vi reelt ikke skal bruge det til at vurdere deres risici,” siger Christina Krath.
Sektorer som landbrug og ejendomme står for eksempel over for kommende krav i form af CO2-afgifter og strammere regler for energimærkning. Det kan påvirke, hvilke data banken kommer til at efterspørge, påpeger hun.
Det vigtige er ifølge Christina Krath, at bankerne arbejder med lovgivningen på en måde, så det fremmer konkurrencedygtigheden og ikke drukner virksomhederne i datakrav.
“Jeg tror, at der er blevet malet et billede op omkring det her, som om, at nu skal vi bare stille krav til en masse data. Men det er jo heller ikke i vores interesse at gøre det,” siger hun.
Helt kafkask
Ifølge Alexander Søndergaard, der er underdirektør i SMV Danmark, er det dog “meget bekymrende”, at kravene nu er endegyldigt implementeret i dansk lov, fordi det kan skade de mindre virksomheders adgang til finansiering.
Han mener, at det er stik imod den generelle tendens i EU lige nu, hvor politikerne arbejder for at fjerne byrder og bureaukrati.
“Nu hvor man rent faktisk forsøger at lempe byrden, så virker det helt kafkask, at man fra bankernes side vil bede om de her oplysninger,” siger han.
Vil det rent faktisk være at foretrække, at virksomhederne skal rapportere, når den her lovgivning alligevel rammer bankerne? Så har de jo styr på de her ting?
“Nej, det vil det bestemt ikke. Når man generelt forsimpler og forenkler meget af den her esg-lovgivning, bør det i stedet give anledning til, at man gør det samme i bankverdenen.”
Er det ikke fair nok at stille bare nogle krav til virksomhederne i forhold til at tage ansvar for den grønne omstilling?
“Virksomhederne har et ansvar, men det her handler ikke om grøn omstilling. Det handler om bæredygtighedsrapportering, som selv EU nu erkender er blevet for bureaukratisk. Rapporteringen tager ressourcer fra virksomhederne, som kunne være brugt på reel grøn handling.”
