Bag lukkede døre hørte Christina investorernes hån: Nu skal hun rådgive virksomheder om klima

Året var 2017, og Christina Kjær var chokeret. Det var det år, hun landede jobbet som investor relations officer hos Novo Nordisk, og hendes opgave var blandt andet at holde forbindelsen varm til esg-investorerne – der ikke blot investerede efter finansielle måltal, men også arbejdede for at skabe gode miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Men da hun rejste rundt og mødtes med dem i storbyer som Paris, London og New York, oplevede hun til sin overraskelse, at investorerne trak på smilebåndet af esg.

“Investorerne anså lidt esg som et spil for galleriet. Det var åbenbart ikke noget, man mente havde noget med kerneforretningen at gøre,” siger hun og ryster på hovedet.

I dag er Christina Kjær nyudnævnt forskningschef hos erhvervstænketanken Axcelfuture. Hendes opgaver bliver, i samarbejde med revisionsvirksomheden Ernst & Young (EY), at hjælpe virksomheder med at forstå og handle efter EU’s nye direktiv CSRD, der er kort for Corporate Reporting Sustainability Directive.

Et direktiv, der stiller nye og skarpere krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering, hvilket samtidigt skal øge virksomhedernes gennemsigtighed.

“

Investorerne anså lidt esg som et spil for galleriet

Christina Kjær, forskningschef, Axcelfuture

“Nu bliver reglerne, for hvordan man bør opføre sig som virksomhed, strammet gevaldigt. De nye krav er et paradigmeskifte i forhold til, hvordan man indtænker ansvarlighedsmål i sin forretning,” siger hun.

Interessen og arbejdet med bæredygtighed har fulgt Christina Kjær, lige siden hun oplevede investorerne trække på skuldrene af esg dengang hos Novo Nordisk for en håndfuld år siden.

Hun kunne ikke slippe frustrationen over, at esg blev afkoblet fra forretningen og derfor blev hånet af investorerne bag lukkede døre. Oplevelsen fik hende til at kaste sig over en ph.d. ved Center for Corporate Governance på CBS.

I sine studier sammenholdt hun virksomheder, der endte i shitstorms, med deres esg-karakterer. Efter tre års forskning fandt hun frem til, at virksomheder, som fik tildelt de fineste esg-karakterer,typisk også var blandt dem, der endte i et offentligt stormvejr, fordi de ikke overholdt kravene til at være en ansvarlig virksomhed.

En del af problemet var, at esg-vurderingsbureauerne var meget overfladiske i måden, de vurderede virksomhederne på, forklarer hun. De gav typisk karaktererne på baggrund af virksomhedernes egne beskrivelser af, hvor godt de klarede sig.

“Det lidt for nemt for virksomhederne at opnå topkarakterer baseret på flotte ord i stedet for handlinger,” siger hun.

Finansverdenens latter over bæredygtighedskrav er dog døet hen siden da, påpeger Christina Kjær. Det skete meget pludseligt i 2020, da Larry Fink, frontfiguren hos kapitalforvalteren Blackrock og kendt som Wall Streets ukronede konge, for alvor satte bæredygtighed på dagsordenen med ordene:

“Klimaforandringerer blevet en definerende faktor i virksomhedernes langsigtede udsigter.”

Erklæringen indgik i Larry Finks årlige brev til verdens topchefer. I brevet skrev han også, at han forudså en reallokering af kapital mod bæredygtige investeringer.

“Det var først dér, virksomhederne for alvor begyndte at forholde sig til klima og bæredygtighed. I fik jo også først et bæredygtighedstillæg på Børsen i 2020,” siger hun med hævede øjenbryn.

I dag, tre år efter Larry Finks spådom, befinder Christina Kjær sig i en ny virkelighed, hvor klimadagsordenen har vundet respekt på Wall Street.

Det er i den virkelighed, med erfaringerne fra Novo Nordisk og sin få uger gamle ph.d.-afhandling blækfrisk i hukommelsen, at Christina Kjær skal arbejde med EU’s nye direktiv om bæredygtighedsrapportering, CSRD.

Direktivet bliver et vigtigt stykke værktøj for at hjælpe virksomhederne i mål med at sætte bæredygtige rammer for deres forretning, siger Christina Kjær. Reglerne gør det samtidigt lettere at opdage, hvis virksomhederne pynter på deres præstationer – og hvis de gør, kommer der sanktioner.

“Nu er det ikke længere gratis at tale om, hvor bæredygtig man er, hvis ikke det passer. Med CSRD bliver virksomhederne i højere grad holdt op på, hvad de siger,” siger hun.

“

Nu er det ikke længere gratis at tale om, hvor bæredygtig man er, hvis ikke det passer

Christina Kjær, forskningschef, Axcelfuture

De nye krav bliver dog udfordrende for virksomhederne at finde hoved og hale i, for der er helt andre og flere succesparametre end før. Eksempelvis skal virksomheder med mere end 500 ansatte fra januar 2024 ikke kun have styr på egne CO2-udledninger, men også på leverandørernes.

Christina Kjær står ikke alene i sit nye job. Sammen med partneren Ernst & Young har hun sammensat et advisory board med 12 medlemmer, som tæller flere store profiler fra det danske erhvervsliv med blandt andet Lars Rasmussen, bestyrelsesformand i Coloplast, Nana Bule, bestyrelsesmedlem i Arla og fhv. direktør for Microsoft Danmark, og Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør i Dansk Industri.

“Rigtig mange virksomheder vil virkelig gerne gøre det godt. Sånu skal vi bare i gang med at forstå, hvordan vi hjælper dem bedst muligt,” siger hun.