BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
De opbyggede Mærsks profil på bæredygtighed: Nu har de ét budskab til erhvervslivets top

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Virksomhederne skal sikre løsninger i klimakrisen, og derfor skal topledere i langt højere grad deltage i debatten, mener bæredygtighedsprofiler, der stod i front for Mærsks indsats

Lige op til klimatopmødet i den skotske by Glasgow sender 90 topchefer fra globale virksomheder et klart budskab til statslederne med støtten til at tage “afgørende” skridt i klimakrisen.

Underskriverne er bl.a. en række danske topchefer som Kim Fausing fra Danfoss, Novo Nordisks Lars Fruergaard, Søren Skou fra A.P Møller-Mærsk og Pensiondanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen. For bare at nævne nogen.

Den slags åben kommunikation skal vi se mere af fra erhvervstoppen, og topcheferne skal i langt højere grad komme på banen end i dag, mener tre profiler inden for bæredygtighed.

“Der er brug for, at topledelsen, især den adm. direktør og måske også formanden, læner sig ind og er med til at skubbe på, at udviklingen går i den rigtige retning. Ikke alene via den måde, man producerer på, eller de produkter man producerer, men simpelthen melder sig ind i samfundsdebatten,” siger Annette Stube, der sammen med Lene Serpa og John Kornerup Bang har arbejdet med området i over 20 år og i ti år sammen stod i spidsen for arbejdet med bæredygtighed hos Mærsk.

Der er en ny mulighed for at vise det nødvendige lederskab. I Glasgow! Nu! Teknologien og kapitalen er der Mads Nipper, adm. direktør, Ørsted, Linkedin, november 2021

Her blev grundstenene i virkeligheden lagt til de strategiske ryk, som transport- og shippinggiganten har taget de sidste år, hvor erkendelsen af klimakrisen og pres fra kunder har sendt netop den grønne transition helt ind i den strategiske kerne af virksomheden.

Presset stiger

Det er langt fra ligegyldigt, hvordan bæredygtigheden bæres frem, mener de. Alt går tilbage til en virksomheds strategi. Satser virksomheden på at bremse klimaforandringerne, bliver det et brændende punkt i strategien. Der bliver investeret i det, ansat medarbejdere efter det m.v.

“Så dur det ikke, at det i virkeligheden går i retning af mindre bæredygtighed. Det bliver vigtigt for virksomheden, at udviklingen går i retning af mere. For at sikre sin strategi, bør man derfor som topleder melde sig ind i diskussionerne på samfundsniveau,” siger Annette Stube, der siden august sidste år har hun været øverste chef for bæredygtighed og medlem af koncernledelsen i den finsk-svenske skovvirksomhed Stora Enso, hvor John Kornerup Bang har ansvaret for en bæredygtig transformation.

Kommunikerer topcheferne nok i dag?

“Det begynder at komme. Men vi er ikke kun motiverede i at tænke i, hvorvidt topcheferne er for tavse, men mere at de skal klædes på til at løfte den opgave. Interessenterne, ikke kun ngo'er, men også investorerne, kommer i stigende grad med skarpe forventninger til virksomhederne,” siger Lene Serpa, der fortsat er på Esplanaden som chef for corporate sustainability.

Hun peger på de kommende krav fra EU, hvor den såkaldte taksonomi bl.a. kræver, at finansielle virksomheder skal dokumentere, at deres investeringer bidrager til den grønne omstilling, mens der arbejdes på at ensrette rapporteringen på bæredygtighed fremover.

En strategisk omstilling

Det vakte en del opsigt, da Annette Stubes afdeling blev nedlagt på Esplanaden i begyndelsen af sidste år og ledte til hendes afsked. John Kornerup Bang forlod virksomheden et halvt år efter. Udenfor Esplanaden har de tre Mærsk-fæller efterfølgende fundet sammen igen om at skrive bogen “Strategisk bæredygtighed – Den nye ledelsesopgave” for at give direktioner og bestyrelser en retningspil i de næste afgørende skridt på området.

“Det handler om en omstilling af hele den måde, økonomien i samfundet fungerer på. Det er virksomhederne, der forvalter alle ressourcer. Hvis bæredygtighedsarbejdet i en virksomhed skal bidrage til den omstilling, kan det ikke bare være filantropi, kommunikation eller markedsføring af nogle enkelte produkter. Så skal hele virksomheden i gang med at omstille sig selv og forretningsmodellen,” siger John Kornerup Bang.

Eksterne pres: Hvilke bæredygtige pres påvirker virksomhedens strategi. F.eks. sociale pres, miljøpres med ekstreme vejrforhold eller stigende konkurrence om naturressourcer samt teknologi, der kan disrupte industrier. 360 grader: Kortlægning af virksomhedens påvirkning af omverden og omverdenens påvirkning af selskabet. På den måde kan der sorteres i de forskellige emner inden for bæredygtighed. Udvikling: Hold øje med, hvor bæredygtighed bevæger sig hen for at kunne arbejde strategisk med området. Kan f.eks. kræve involvering i den politiske debat, hvor skridt fra idé til lovgivning sker langt hurtigere i dag. Kilde: “Strategisk bæredygtighed – Den nye ledelsesopgave”

Bæredygtighed er lige så kompleks som alle mulige andre forretningsområder, understreger de. Og bliver det ikke forstået og behandlet på samme måde, risikerer virksomheder at “miste grebet”. Derfor opridser de fire områder at sætte ind på.

Ansvaret i forhold til påvirkninger på verden, risici på kort og langt sigt. forretningsmuligheder ved at ændre på produkter, så de kan levere løsninger på problemerne, og til slut branding.

“Det vigtigste er at tage udgangspunkt i samfundsbehovet på langt sigt og lave den oversættelse tilbage til virksomheden,” siger Annette Stube.

“Bagefter kan man kigge på de fire vinkler. Så er der i virkeligheden et ret solidt grundlagt til at træffe strategiske beslutninger.”

Hvis virksomhederne skal finde de områder, hvor de kan gøre godt for samfundet, betyder det så, at ikke alle kan bruge de her greb?

“Selv dem, der er bæredygtige i dag, vil ikke være bæredygtige nok om 30 år. De mindst bæredygtige skal lave endnu mere om. Det er forkert udgangspunkt, at nogen på forhånd ikke er i stand til at lave omstillingen. Det må komme an på en prøve,” siger John Kornerup.

Moralsk forankret

For 15 år siden begyndte Mærsk som så mange andre virksomheder at orientere sig i feltet. Hvordan påvirkede virksomheden omverdenen negativt, hvad betød skibenes udledninger, arbejdsforhold for de ansatte og menneskerettigheder hos leverandører. Alt sammen et sammensurium under ansvarlighedshatten.

EU-Kommissionen vil stoppe produktion af biler med forbrændingsmotorer i 2035. FN's søfartsorganisation bør gøre det samme for skibe Søren Skou, adm. direktør, A.P. Møller-Mærsk, Linkedin, september 2021

I 2012-2013 piblede en idé frem. Der måtte også være en anden side, mente man. Hvor kunne man accelerere de positive indvirkninger for verden. Klima blev hurtigt et omdrejningspunkt og er i dag udpeget som topprioriteten, hvilket den seneste bestilling af skibe, der skal sejle på et af fremtidens klimaneutrale brændstoffer, metanol, sætter streg under.

“Kunderne har virkelig være med til at rykke diskussionen i Mærsk. De er i høj grad blevet en driver, og efterspørgslen efter bæredygtige produkter er steget meget,” siger Lene Serpa og understreger, at mange års forberedelse har betydet, at virksomheden var klar, da kunderne meldte sig på banen.

“Det er typisk på produkterne, man kan gøre den største forskel, hvor det bliver god forretning og dermed også bæredygtigt på længere sigt for virksomheden end filantropi. Det er ikke ligegyldigt, hvilke områder man agerer på. Det skal have at gøre med ens kerneforretning,” supplerer Annette Stube.

Det var dog ikke helt nemt at drive skiftet igennem på Esplanaden. Bæredygtighed har i mange år været koblet med en slags puritanisme, mener John Kornerup Bang. Det skal være moralsk drevet, og hvordan kan man så tjene penge på det, lød spørgsmålene. Derfor var det også med en vis nervøsitet, da man i sin tid begyndte at fortælle om et konkret tiltag. Ved at sætte farten ned på skibene, sparede Mærsk brændstof og udledte ikke nær så meget CO2. Et greb, som Mærsk brugte i flere år, og som både var godt for miljøet og for virksomhedens milliardudgifter til brændstof.

Som verden arbejder mod nuludledning i 2050, skal vi mobilisere mere offentlig og privat kapital til udviklingslande Larry Fink, adm. direktør, Blackrock, Linkedin, oktober 2021

“Selvom man tager den grønneste, bæredygtige hat på derhjemme, er det et kæmpe problem, hvis man kun tillader bæredygtighed at være moralsk drevet, for hvordan opnår man så skalering. Det er endelig ved at flytte sig. Der er en forståelse af, at det er virksomhederne, der kommer til at skalere løsningerne. Hvis vi når at skalere dem nok,” siger han.

“Det er helt afgørende for, at vi kommer i hus med målene, vi har som samfund, at virksomhederne stepper op på den her agenda,” siger Annette Stube.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022