BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Topchefer bliver nu også målt på CO2, vand og diversitet: Lønpakker i de største selskaber får ny dimension
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Bæredygtighed og lønchecken hos ledelsen hænger i stigende grad sammen, men indtil videre kun for topcheferne i godt fire ud af ti af Danmarks største virksomheder

Topcheferne i Danmarks største virksomheder bliver i dag ikke kun målt på deres finansielle præstationer, når der skal udbetales løn og bonus.

I dag er parametre som CO2-reduktioner, miljø, diversitet og andre elementer fra esg-dagordenen (environmental, social and governance) flyttet ind som konkrete målsætninger i selskabernes vederlagspolitik for topledelsen og andre ledelseslag.

Det viser en rundspørge, som Børsen har lavet blandt de 50 største virksomheder, hvor 45 er vendt tilbage. Af dem har 19 i dag inddraget områder inden for miljø, det sociale og ledelse som en del af vederlagspolitikken. Det gælder f.eks. Ørsted, Carlsberg og Lundbeck, mens højtplacerede selskaber som DSV og Arla ikke har den type mål i dag.

“(...) Det er ikke udbredt endnu til at gælde generelt. Det er dog meget tænkeligt, at jo længere frem vi kommer på vores bæredygtighedsrejse, jo mere vil opnåelse af disse mål også finde vej til bonusprogrammer,” oplyser Arla.

Vi er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan dette i detaljer kan ske på en meningsfuld og omfattende måde både for den langsigtede udvikling på området og forretningen som helhed Signe Wagner, pressechef, A.P. Møller - Mærsk

Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, har heller ikke grønne bonusmål for ledelsen, men ser positivt på at indarbejde det for ledende medarbejdere.

“Vi er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan dette i detaljer kan ske på en meningsfuld og omfattende måde både for den langsigtede udvikling på området og forretningen som helhed,” siger pressechef Signe Wagner i en mail.

“Vi har netop bestilt vores første CO2-neutrale containerskib, hvilket er sket syv år tidligere end forventet, og det understreger, hvor stærkt udviklingen på området går i øjeblikket.”

Data er afgørende

Hastigheden viser sig konkret hos en anden virksomhed i top-50, byggemarkedskæden Stark Group, der de seneste år har fokuseret på at skabe et stabilt fundament for indsatsen på bæredygtighed. Syv hovedområder som CO2, affald, diversitet og arbejdsmiljø bliver i løbet af i år en del af incitamentsstrukturen for løn og bonusaftaler i ledelsen, fortæller bæredygtighedschef Louise Askær-Hune:

“Vi ved, hvor vi gerne vil hen, men hvis vi alle skal have det samme mål, så bliver vi også nødt til at belønne folk efter det, så det ikke kun er de finansielle parametre, man bliver målt på.”

Det har været afgørende for gruppen at have data på de forskellige mål for bæredygtighed, hvilket selskabet i dag har opstillet. Det er også årsagen til, at elementerne inden for bæredygtighed først bliver parametre i løn- og bonuspakker i år og ikke for fem år siden.

“Vi ville være helt sikre på, at vi havde et ordentligt rammeværk, så vores revisor kan gå ind og validere de tal, vi ligger til grund for, om man når sine mål eller ej. Det har været rigtig vigtigt for os, at det er blevet konkret og mere målbart,” siger Louise Askær-Hune.

Mere og mere finansielt

I dag er det langtfra typisk, at virksomheder bruger de nye elementer som grundlag i lønpakkerne. Noget tyder dog på, at der er ved at ske et ryk på området. Måske fordi selskaber verden over i øjeblikket arbejder på at få styr på klimaplanerne for at leve op til ambitioner om store reduktioner af CO2 og på sigt nuludledning af drivhusgasser. Et arbejde, der betyder, at der i disse år opbygges data på områder, man ikke tidligere har målt i samme niveau.

Børsen har kontaktet de 50 største virksomheder i Danmark målt på omsætning og spurgt om følgende: Er selskabets arbejde med CO2, klima og bæredygtighed en del af grundlaget for løn og bonus til ledelsen? Af de 50 er 45 vendt tilbage. 19 svarer ja, 25 svarer nej, og et selskab oplyser ikke om lønforhold. Lego, Danfoss, Centrica, Topdanmark og Energidanmark er ikke vendt tilbage.

Storspillere som Volkswagen, Microsoft og Apple har oplyst, at de fra i år vil bruge esg som en del af incitamentsprogrammerne for ledelsen. Samtidig advarede Europas største aktivistiske investor, Cevian Capital, i denne måned bestyrelser om, at de vil straffe virksomheder, der ikke sætter mål for esg som en del af ledelsens aflønning. Ifølge Cevian er det ganske få, der i dag “inkorporerer esg-mål meningsfuldt”.

Lise Kingo, der har arbejdet med bæredygtighed i 30 år og i dag arbejder med området på bestyrelsesniveau i nogle af verdens største selskaber, er derfor positiv over tendensen blandt de danske virksomheder. Det er en afgørende del af arbejdet med ansvarlighed, mener hun.

“Ved at sætte mål for esg for ledelsen viser man, at man tager sin bæredygtighedsstrategi alvorligt og har integreret den i virksomhedens strategi. Det er det, investorer kigger efter,” siger hun.

“Vi har aldrig før set så mange investorer investere i esg og klimarelaterede projekter. Det er udtryk for, at det er blevet den nye normal, at virksomheder ventes at have det indarbejdet i deres forretningsstrategi.”

Ved at sætte mål for esg for ledelsen viser man, at man tager sin bæredygtighedsstrategi alvorligt og har integreret den ind i virksomhedens strategi Lise Kingo, professionelt bestyrelsesmedlem

I dag kan det være endog rigtig svært at få bæredygtighed implementeret i selve forretningen, forklarer Sara Krüger Falk, direktør for det danske netværk i Global Compact, der hjælper virksomheder verden over med at drive udviklingen på bæredygtighed.

Simpelthen fordi tiltagene konkurrerer med andre vigtige mål i en virksomhed som pris, kvalitet og salg.

“Hvis man vil noget, så bliver man nødt til at vise, at det er en prioritet, og det gør man ved aflønning. Når bæredygtighed bliver en del af incitamentsprogrammerne, så tager det virkelig fart,” siger hun og vil tage emnet op i Global Compacts fremtidige arbejde.

Ifølge hende bliver esg med stigende krav fra investorer og långivere mere og mere forbundet med den finansielle del af forretningen og dermed tættere på kerneforretningen, årsrapporten og indtjeningen. Derfor er det essentielt, at det også afspejles i løn og bonus.

“Det viser også, hvor meget man vil lægge hånden på kogepladen som virksomhed,” siger Sara Krüger Falk.

De store bør gå forrest

Hos det danske konsulenthus Nordic Sustainability, der rådgiver virksomheder om bæredygtighed, er partner Morten Jastrup en smule skuffet over, at det “kun er godt fire ud af ti, der har det”:

“De store virksomheder er typisk frontløbere og burde forstå, at ambitionerne, som mange af dem har på bæredygtighed og kommunikerer ganske meget omkring, selvfølgelig også skal forankres i den måde, man belønner en ledelse på, hvis man skal sikre, at der bliver sat kraft bag det,” siger han.

Den samlede struktur for løn- og bonuspakker skal ifølge Jastrup understøtte ledelsens mulighed for at træffe strategiske og langsigtede valg som investeringer i den grønne omstilling.

De store virksomheder er typisk frontløbere og burde forstå, at ambitionerne, som mange af dem har på bæredygtighed og kommunikerer ganske meget omkring, selvfølgelig også skal forankres i den måde, man belønner en ledelse på Morten Jastrup, partner, Nordic Sustainability

“En incitamentsstruktur, der trækker penge ud til en kortsigtet kurspleje, vil trække i den gale retning, i forhold til at virksomhederne skal komme i mål med en grøn omstilling og fortsat være relevante i fremtiden.”

Udvider mål

Carlsberg er blandt virksomhederne, der har inddraget esg i løn og bonus.

Siden 2019 har CO2 og vand været en del af den årlige bonusplan for direktionen og bliver i år udvidet med aspekter som ansvarlig alkoholkultur samt at sikre en inkluderende virksomhed med plads til diversitet.

Samtidig kommer esg til at fylde 20 pct. i det kortsigtede incitamentsprogram, oplyser bestyrelsesformand Flemming Besenbacher:

“Vi beregner dem ud fra forbedringer i forhold til vores 2022-mål og ambitionerne for 2030, fordi bestyrelsen synes, det skal belønnes på linje med finansielle resultater, at Carlsberg f.eks. har reduceret CO2-udledningen fra bryggerierne med 39 pct. siden 2015 og reduceret vandforbruget med 18 pct. pr. hektoliter øl produceret.”

Den tredobbelte bundlinje er en stor del af, at vi er relevante som virksomhed, også i fremtiden Louise Askær-Hune, bæredygtighedschef, Stark Group

Mens Carlsberg for to år siden valgte at gøre målene til en realitet, er det i flere år blevet ved snakken hos Stark Group.

Men det stigende pres fra investorer og interessenter på virksomheders ansvar for omverdenen og især for klima og miljø har været med til at skubbe på.

“Det går mere i den retning, og derfor giver det rigtig god mening. Vi er helt sikre på, at vores kortsigtede og langsigtede relevans for markedet er drevet af, at vi opfylder de her krav. Den tredobbelte bundlinje er en stor del af, at vi er relevante som virksomhed, også i fremtiden,” siger Louise Askær-Hune.

Forsiden af Børsen Bæredygtig