ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Hun har aldrig haft en karriereplan – i dag tiltrækker hendes virksomhed millioninvesteringer

Aviaja Riemann-Andersen kunne ikke se passivt til, da hun stødte på en mulighed for at skubbe fødevaresystemet i en mere bæredygtig retning. I dag er hun adm. direktør i virksomheden Agrain, der laver restproduktet fra øl om til mel

Aviaja Riemann-Andersen skiftede sit direktørjob hos L’Oréal ud med livet som iværksætter. Sammen med to andre har hun stiftet virksomheden Agrain, der laver restproduktion fra øl, såkaldt “mask”, om til et produkt, der kan erstatte en del af den hvedemel, som bruges i dag. Foto: Rosaline Ben-Baruch Lange
Aviaja Riemann-Andersen skiftede sit direktørjob hos L’Oréal ud med livet som iværksætter. Sammen med to andre har hun stiftet virksomheden Agrain, der laver restproduktion fra øl, såkaldt “mask”, om til et produkt, der kan erstatte en del af den hvedemel, som bruges i dag. Foto: Rosaline Ben-Baruch Lange

Det er et foredrag med den engelske debattør og forfatter Carolyn Steel, der giver Aviaja Riemann-Andersen det sidste skub til at skifte job.

Foredraget er om Steels bog “Hungry City”, der handler om, hvordan samfundet er bygget op efter vores adgang til mad, og hvor fundamental en brik fødevarer er i vores liv.

“Jeg blev dybt fascineret af den bog. Efter det foredrag besluttede jeg mig for, at: Det her, det gør jeg. Så må det briste eller bære,” siger Aviaja Riemann-Andersen.

“Det” hun ville gøre, var at opsige sit chefjob hos kosmetikbrandet L’Oréal og i stedet forfølge en forretningsidé, som hun var blevet præsenteret for kort forinden.

Idéen var at skabe en virksomhed, der producerede mel af den uudnyttede ressource, der opstår, når øl bliver brygget – det såkaldte “mask”.

Da jeg blev præsenteret for det her store, uforløste potentiale ved mask, var det svært at sætte sig på hænderne og sige:
Nå, men det er der
nok nogle andre,
der fikser.

Aviaja Riemann-Andersen, medstifter og adm. direktør i Agrain

Aviaja Riemann-Andersen havde ingen erfaring som selvstændig erhvervsdrivende. Desuden befandt hun sig i en personlig tragedie, hvor hendes mand meget pludseligt var død af en hjerneblødning.

“Det var selvfølgelig forfærdeligt for både mig og mine børn. Men jeg har altid anskuet livet sådan, at når en dør lukkes, så åbner der en ny. Og måske bliver man – det gjorde jeg i hvert fald – lidt mere fandenivoldsk og lidt mere modig og fokuseret på at få noget ud af nuet,” siger Aviaja Riemann-Andersen.

I dag er hun er adm. direktør i fødevarevirksomheden Agrain, der omdanner mask til mel. Det bruges som supplement i alt fra brød, pasta og snacks. På få år har startuppen rejst 38 mio. kr. Blandt andet har Vækstfonden, North-East Family Office og Planetary Impact Ventures investeret i selskabet, der også har flere internationale samarbejder.

Virksomheden sælger sine produkter til fødevareproducenter, som tæller Coop, Bisca og Jalm&B herhjemme, men samarbejder også med fødevareleverandører i Italien, Holland og senest England.

Agrain har ikke tjent penge endnu, men planen er, at forretningen skal være profitabel inden for de næste fem år, fremhæver hun.

Et uforløst potentiale

Det lå ikke i kortene, at hun skulle blive direktør i en fødevarevirksomhed. Aviaja Riemann-Andersen har læst japansk på universitetet. Efterfølgende arbejdede hun femten år i kosmetikbranchen.

Jeg kan godt lide at komme ud over stepperne hurtigst muligt. Men jeg har lært, at man er nødt til at have respekt for, at ting tager tid.

Aviaja Riemann-Andersen, medstifter og adm. direktør i Agrain

“Ja, jeg har aldrig rigtig haft en karriereplan,” konstaterer hun.

“Men det vigtige for mig er, at jeg gør en forskel, der hvor jeg er.”

Aviaja Riemann-Andersens ambition er i et større perspektiv at være med til at ændre nutidens fødevaresystem, hvor ressourcer ikke udnyttes til fulde, og hvor omtrent en tredjedel af alt mad ender i skraldespanden.

Og mask har et stort potentiale, understreger hun. Det har en høj næringsværdi, og der er masser af det – helt konkret 40 mio. ton om året i hele verden – og det kan spare os for at dyrke landbruget lige så intensivt.

20240325-143338-1-2200x3298ma.jpg
Maskmelet ligner på mange måder almindelig mel, og det kan bruges som et supplement i alt fra bagværk, pasta og snacks. Foto: Rosaline Ben-Baruch Lange

Agrain markerer sit potentiale på to måder til omverdenen.

Den første er, at hvis hvert et lille korn af de 40 mio. ton mask, der produceres verden over blev forarbejdet, så vil det være muligt at dække 10 pct. af de kalorier, som, AI-databasen Gro Intelligence anslår, kommer til at mangle i verden i 2027.

Det andet er, at hver gang et kg almindelig mel erstattes med et kg maskmel, så sparer det kloden for to kvadratmeter landbrugsjord.

Der bruges nemlig i gennemsnit to kvadratmeter landbrugsjord til at producere et kg almindelig mel, men maskmel er produceret af korn, der allerede er brugt én gang ude hos de bryggerier, som Agrain samarbejder med.

“Noget af det allermest betændte i vores fødevaresystem i dag er, at vi har opdyrket store dele af vores jordklode for at producere mad, som vi aldrig spiser. Vi kan ikke fortsætte ad den vej, hvis fødevaresystemet skal være bæredygtigt på sigt,” siger Aviaja Riemann-Andersen og fortsætter:

“Da jeg blev præsenteret for det her store, uforløste potentiale ved mask, var det svært at sætte sig på hænderne og sige: Nå, men det er der nok nogle andre, der fikser. Jeg tror, at det vil være sådan for de fleste mennesker. Hvis du står med et redskab til at forandre noget, så bliver du motiveret til at tage en chance,” siger Aviaja Riemann-Andersen.

Lyder som kommunen

Det er vigtigt for Aviaja Riemann-Andersen, at Agrain gøre den grønne omstilling til noget, som alle kan forstå.

Forresten hader hun ordet “grøn omstilling”.

“Det lyder lidt, som noget kommunen ville sige, hvis man ringede dem op.”

“Hej, det er en grønne omstilling,” imiterer hun.

20240325-143418-4-2200x3298ma.jpg
Agrain har en kapacitet til at producere 480 ton maskmel om året. Foto: Rosaline Ben-Baruch Lange
Aviaja Riemann-Andersen vil hellere bruge ordet en “demokratisk revolution”. I hendes optik klinger det mere som en begivenhed, hvor alle føler, de kan være med til at gøre en forskel.

“Jeg tror nemlig, at det bliver forbrugerne og erhvervslivet, der kommer til at presse ændringer igennem. Ikke politikerne. Mennesker og virksomheder kan handle hurtigere. Derfor er vi også nødt til at tale om tingene på en måde, så alle kan forstå dem. Lige nu taler vi om CO2-ækvivalenter, csrd og taxonomier, men hvad betyder alt det?” siger hun.

Det er netop derfor, Agrain taler om de 10 pct. og to kvadratmeter, forklarer Aviaja Riemann-Andersen. Det er simpelt, og det kan alle forstå, mener hun.

Risikerer man ikke at forsimple debatten for meget, hvis det skal koges så meget ned?

“Selvfølgelig er der altid en fare i at forsimple ting, men jeg tror vi er nødt til at ændre rammerne for bæredygtighedsdiskursen i samfundet.”

Stolt og sulten

Aviaja Riemann-Andersens tålmodighed er blevet testet gang på gang undervejs på iværksættereventyret.

“Jeg kan godt lide at komme ud over stepperne hurtigst muligt. Men jeg har lært, at man er nødt til at have respekt for, at ting tager tid. Der er ekstremt mange regler inden for fødevarer, og det er vigtigt, at alt fungerer, som det skal, fordi vores kunder producerer i store skalaer,” siger hun.

Og det har været en nødvendighed at væbne sig med tålmodighed, for udfordringerne har stået i kø, siden Agrain blev stiftet i 2018.

38

mio. kr. har Agrain rejst indtil videre

Covid-19-pandemien, krigen i Ukraine og en dalende investeringslyst i markedet er blandt dem. Men også noget så simpelt som at gå til markedet med et produkt, som ingen kender.

Selvom Aviaja Riemann-Andersen har fortrudt “en milliard gange”, at hun kastede sig ud i iværksættereventyret, så er hun stadig glad for, at hun tog springet dengang.

“Når jeg løfter mig op i helikopteren og ser på, hvad vi har udrettet i løbet af de sidste fem år, så bliver jeg alligevel helt vildt stolt og sulten på meget mere,” siger hun.

Forsiden lige nu