Det er et foredrag med den engelske debattør og forfatter Carolyn Steel, der giver Aviaja Riemann-Andersen det sidste skub til at skifte job.
Foredraget er om Steels bog “Hungry City”, der handler om, hvordan samfundet er bygget op efter vores adgang til mad, og hvor fundamental en brik fødevarer er i vores liv.
“Jeg blev dybt fascineret af den bog. Efter det foredrag besluttede jeg mig for, at: Det her, det gør jeg. Så må det briste eller bære,” siger Aviaja Riemann-Andersen.
“Det” hun ville gøre, var at opsige sit chefjob hos kosmetikbrandet L’Oréal og i stedet forfølge en forretningsidé, som hun var blevet præsenteret for kort forinden.
Idéen var at skabe en virksomhed, der producerede mel af den uudnyttede ressource, der opstår, når øl bliver brygget – det såkaldte “mask”.
“Da jeg blev præsenteret for det her store, uforløste potentiale ved mask, var det svært at sætte sig på hænderne og sige:
Nå, men det er der
nok nogle andre,
der fikser.Aviaja Riemann-Andersen, medstifter og adm. direktør i Agrain
Aviaja Riemann-Andersen havde ingen erfaring som selvstændig erhvervsdrivende. Desuden befandt hun sig i en personlig tragedie, hvor hendes mand meget pludseligt var død af en hjerneblødning.
“Det var selvfølgelig forfærdeligt for både mig og mine børn. Men jeg har altid anskuet livet sådan, at når en dør lukkes, så åbner der en ny. Og måske bliver man – det gjorde jeg i hvert fald – lidt mere fandenivoldsk og lidt mere modig og fokuseret på at få noget ud af nuet,” siger Aviaja Riemann-Andersen.
I dag er hun er adm. direktør i fødevarevirksomheden Agrain, der omdanner mask til mel. Det bruges som supplement i alt fra brød, pasta og snacks. På få år har startuppen rejst 38 mio. kr. Blandt andet har Vækstfonden, North-East Family Office og Planetary Impact Ventures investeret i selskabet, der også har flere internationale samarbejder.
Stiftet i 2018af Aviaja Virksomhedenhar indtil videre rejst ca. 5,1 mio. euro. svarende til ca. 38 mio. kr. Investorer tællerblandt andre Eifo, The Footprint Fund og Planetary Impact Ventures. I 2022havde virksomheden
Riemann-Andersen, Emil Buhl Krøll og Karin Beukels.
et underskud på knap 14 mio. kr. og en negativ egenkapital på
5 mio. kr.
Virksomheden sælger sine produkter til fødevareproducenter, som tæller Coop, Bisca og Jalm&B herhjemme, men samarbejder også med fødevareleverandører i Italien, Holland og senest England.
Agrain har ikke tjent penge endnu, men planen er, at forretningen skal være profitabel inden for de næste fem år, fremhæver hun.
Det lå ikke i kortene, at hun skulle blive direktør i en fødevarevirksomhed. Aviaja Riemann-Andersen har læst japansk på universitetet. Efterfølgende arbejdede hun femten år i kosmetikbranchen.
“Jeg kan godt lide at komme ud over stepperne hurtigst muligt. Men jeg har lært, at man er nødt til at have respekt for, at ting tager tid.
Aviaja Riemann-Andersen, medstifter og adm. direktør i Agrain
“Ja, jeg har aldrig rigtig haft en karriereplan,” konstaterer hun.
“Men det vigtige for mig er, at jeg gør en forskel, der hvor jeg er.”
Aviaja Riemann-Andersens ambition er i et større perspektiv at være med til at ændre nutidens fødevaresystem, hvor ressourcer ikke udnyttes til fulde, og hvor omtrent en tredjedel af alt mad ender i skraldespanden.
Og mask har et stort potentiale, understreger hun. Det har en høj næringsværdi, og der er masser af det – helt konkret 40 mio. ton om året i hele verden – og det kan spare os for at dyrke landbruget lige så intensivt.
Agrain markerer sit potentiale på to måder til omverdenen.
Den første er, at hvis hvert et lille korn af de 40 mio. ton mask, der produceres verden over blev forarbejdet, så vil det være muligt at dække 10 pct. af de kalorier, som, AI-databasen Gro Intelligence anslår, kommer til at mangle i verden i 2027.
Det andet er, at hver gang et kg almindelig mel erstattes med et kg maskmel, så sparer det kloden for to kvadratmeter landbrugsjord.
Der bruges nemlig i gennemsnit to kvadratmeter landbrugsjord til at producere et kg almindelig mel, men maskmel er produceret af korn, der allerede er brugt én gang ude hos de bryggerier, som Agrain samarbejder med.
“Noget af det allermest betændte i vores fødevaresystem i dag er, at vi har opdyrket store dele af vores jordklode for at producere mad, som vi aldrig spiser. Vi kan ikke fortsætte ad den vej, hvis fødevaresystemet skal være bæredygtigt på sigt,” siger Aviaja Riemann-Andersen og fortsætter:
“Da jeg blev præsenteret for det her store, uforløste potentiale ved mask, var det svært at sætte sig på hænderne og sige: Nå, men det er der nok nogle andre, der fikser. Jeg tror, at det vil være sådan for de fleste mennesker. Hvis du står med et redskab til at forandre noget, så bliver du motiveret til at tage en chance,” siger Aviaja Riemann-Andersen.
Det er vigtigt for Aviaja Riemann-Andersen, at Agrain gøre den grønne omstilling til noget, som alle kan forstå.
Forresten hader hun ordet “grøn omstilling”.
“Det lyder lidt, som noget kommunen ville sige, hvis man ringede dem op.”
“Hej, det er en grønne omstilling,” imiterer hun.
“Jeg tror nemlig, at det bliver forbrugerne og erhvervslivet, der kommer til at presse ændringer igennem. Ikke politikerne. Mennesker og virksomheder kan handle hurtigere. Derfor er vi også nødt til at tale om tingene på en måde, så alle kan forstå dem. Lige nu taler vi om CO2-ækvivalenter, csrd og taxonomier, men hvad betyder alt det?” siger hun.
Det er netop derfor, Agrain taler om de 10 pct. og to kvadratmeter, forklarer Aviaja Riemann-Andersen. Det er simpelt, og det kan alle forstå, mener hun.
Risikerer man ikke at forsimple debatten for meget, hvis det skal koges så meget ned?
“Selvfølgelig er der altid en fare i at forsimple ting, men jeg tror vi er nødt til at ændre rammerne for bæredygtighedsdiskursen i samfundet.”
Aviaja Riemann-Andersens tålmodighed er blevet testet gang på gang undervejs på iværksættereventyret.
“Jeg kan godt lide at komme ud over stepperne hurtigst muligt. Men jeg har lært, at man er nødt til at have respekt for, at ting tager tid. Der er ekstremt mange regler inden for fødevarer, og det er vigtigt, at alt fungerer, som det skal, fordi vores kunder producerer i store skalaer,” siger hun.
Og det har været en nødvendighed at væbne sig med tålmodighed, for udfordringerne har stået i kø, siden Agrain blev stiftet i 2018.
mio. kr. har Agrain rejst indtil videre
Covid-19-pandemien, krigen i Ukraine og en dalende investeringslyst i markedet er blandt dem. Men også noget så simpelt som at gå til markedet med et produkt, som ingen kender.
Selvom Aviaja Riemann-Andersen har fortrudt “en milliard gange”, at hun kastede sig ud i iværksættereventyret, så er hun stadig glad for, at hun tog springet dengang.
“Når jeg løfter mig op i helikopteren og ser på, hvad vi har udrettet i løbet af de sidste fem år, så bliver jeg alligevel helt vildt stolt og sulten på meget mere,” siger hun.
