Arbejdet er i gang – men nu slipper 13 danske virksomheder for udskældte EU-krav

Virksomheder som Velliv, Jeudan, Harboe Bryggeri og AP Pension er nogle af dem, som egentlig har taget hul på arbejdet, men som fremover ikke længere vil være tvunget til at rapportere om emner inden for bæredygtighed. 

Det står klart, efter EU-Kommissionen onsdag præsenterede den såkaldte omnibuspakke, som er en omfattende finpudsning og ændring af, hvordan europæiske virksomheder skal rapportere om f.eks. CO2-udledning, vandforbrug og diversitet.

Fremover forslår Kommissionen, at det kun er virksomheder med mere end 1000 ansatte mod tidligere 500 og en omsætning på mere end 50 mio. euro eller en balancesum på 25 mio. euro, der skal rapportere. 

I alt ca. 13 danske virksomheder, der enten har aflagt eller skal aflægge bæredygtighedsrapportering i 2024, vil ikke længere være omfattet af kravene næste år, hvis forslaget går igennem, ifølge en liste som Erhvervslivets Tænketank har udarbejdet for Børsen. 

Det er ud af en pulje på 75 virksomheder, som skal rapportere i år. 

Fylder ekstremt meget

Det er endnu for tidligt at sige, hvor store justeringer pensionsselskabet Velliv vil lave, men det passer økonomidirektør Gitte Aggerholm ganske godt, hvis det bliver frivilligt, om og hvordan selskabet vil rapportere i fremtiden. 

“Det fylder ekstremt meget i vores arbejde i dag, og jeg vil også tillade mig at sige, at det efterhånden fylder for meget. Man skal huske på, at det er tid og ressourcer, der går fra kunderne,” siger hun og fortæller, at projektet blandt andet har krævet arbejdskraften fra fem fuldtidsansatte. 

Christina Kjær, der er forskningschef i Erhvervslivets Tænketank, mener ikke, at virksomhedernes arbejde har været forgæves, selvom nogle af dem, der har påbegyndt arbejdet, nu ikke længere skal udføre det.

“Det er ikke spildt arbejde, for investorerne vil fortsat efterspørge esg-oplysninger, men selvfølgelig er det uhensigtsmæssigt med sådan en zigzagkurs. Det havde man hellere været foruden,” siger Christina Kjær, der er forskningschef i Erhvervslivets Tænketank. 

Hun forventer, at flere virksomheder vil fortsætte med rapporteringsarbejdet, men på en mere simpel måde uden et decideret lovkrav. 

Ifølge Christina Kjær falder forslagene i omnibuspakken på et tiltrængt tidspunkt. 

“Vi er i en situation, hvor vi skal styrke konkurrenceevnen og investere i den grønne omstilling, og derfor er der brug for en regelforenkling, så rapporteringen ikke bliver for tung, men i stedet understøtter reel forandring,” siger hun. 

Gavne området 

Oprindeligt var visionen med CSRD-direktivet at skabe gennemsigtighed i virksomhederne, så investorer lettere kan sende finansiering mod selskaber, der reelt arbejder mod en grønnere dagsorden. 

Men efter den italienske topøkonom Mario Draghi pegede på, at tunge lovgivningsmæssige byrder spænder ben for EU’s konkurrenceevne i sin omdiskuterede rapport om konkurrencekraft, bliver der nu ryddet ud i regeljunglen. 

Også stærke kræfter i EU i form af Tyskland og Frankrig har gennem længere tid lagt et pres på kommissionsformanden Ursula von der Leyen for at udskyde og gøre CSRD-lovgivningen mere enkel.

Med kommissionens forslag skal 80 pct. af de europæiske virksomheder, der oprindeligt skulle rapportere, ikke længere gøre det, anslår Kommissionen.

Desuden udskydes kravet for de virksomheder, som skulle i gang med rapporteringen for regnskabsåret 2025 og 2026, med to år.

Ændringerne betyder, at virksomheder i højere grad kan fokusere på “bæredygtige løsninger” og mindre på administration, mener Carina Ohm, der er partner og leder af PwC’s bæredygtighedsafdeling.

“Det vil gavne bæredygtighedsområdet generelt og konkurrencekraften i den enkelte virksomhed – i Danmark og i EU,” udtaler hun i en skriftlig kommentar. 

Hun tvivler på, at virksomhederne vil stoppe med rapporteringen fuldstændig. Rapportering om bæredygtighed har allerede været i gang inden EU-kravene, påpeger hun.

Lært en masse

Hos ejendomsselskabet Jeudan, fortæller adm. direktør Per Wetke Hallgreen, at selskabet indtil nu har brugt et tocifret millionbeløb på at leve op til rapporteringskravene. 

Derfor er den adm. direktør også tilfredshed med, at selskabet fra næste år formentlig ikke længere er tvunget til at rapportere. 

“Det er meget tilfredsstillende. Vi har brug for at deregulere og mindske rapporteringskravene. Nu kan vi igen skrue op for egentlige aktiviteter, der gør en forskel” siger Per Wetke Hallgren. 

Han tilføjer dog, at selskabet ikke kommer til at droppe rapporteringsarbejdet fuldstændig. 

“Vi har lært en masse af CSRD, og vi er blevet inspireret. De områder, hvor vi er blevet inspireret, tager vi med videre i vores fremtidige rapporteringsarbejde," siger han.