Analyse: I Brasilien står valget mellem klimakamp og Kina-kamp

Klimapolitik og Kina-politik har i årevis gået hånd i hånd. 

Mens Vesten har haft travlt med at leve op til egne klimaforpligtelser, er forholdet til Kina blevet tættere, og landet har været klar til at levere de nødvendige solceller, vindmøllekomponenter og batterier. 

I dag er afhængigheden imidlertid blevet så stor, at EU-politikere er bekymrede for forsyningssikkerheden og forsøger at gøre op med den kinesiske dominans. Spørgsmålet er, om det er foreneligt med at nå klimamålene.

Med andre ord: Skal EU vælge mellem en hård Kina-politik og en ambitiøs klimapolitik?

Som klimaminister Lars Aagaard (M) for nylig fortalte i Børsen, er der både grund til at være taknemmelig og skeptisk over for den kinesiske dominans på området.

“Det er en enorm industriel styrke at have, at den billigste måde at producere strøm på bliver lavet i ét land,” sagde han og fremhævede, at det også har sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Amerikansk bekymring

Netop med det argument er der indbygget en kattelem i de nye europæiske klimamål, som kan slækkes, hvis opfyldelsen af dem eksempelvis sker på bekostning af konkurrencekraften.

Bæredygtig

Klimaminister: Uden USA må vi selv “tage kuglerne” i svære forhandlinger

Sådan ser Donald Trumps opposition også på det. 

Den demokratiske senator Sheldon Whitehouse holdt fredag pressemøde fra sit besøg på klimatopmødet, mens Trump-regeringen har valgt at holde sig helt væk for første gang nogensinde. 

Her understregede senatoren, at Kina “løber foran” på alt fra sol og vind til batterier, elbiler og energibesparelser og at det kan gøre “varig økonomisk skade” på USA ikke at følge med.

Og tallene taler da også et tydeligt sprog. Ifølge Det Internationale Energiagentur, som laver verdens mest autoritative data på området, stod Kina eksempelvis i 2021 for 97 pct. af verdens produktion af de såkaldte “wafers”, der er den centrale komponent i solceller. 

Samtidig står Kina nu for over halvdelen af ny havvindkapacitet i verden.

I en række artikler de forgangne uger har Børsen kunnet afsløre, at disse fremskridt er sket med markant dansk støtte, når det kommer til vindindustrien. Her er dansk viden blevet delt med Kina og har hjulpet med at opbygge den kinesiske vindsektor, som i dag giver europæiske virksomheder baghjul. Et naivt træk af Danmark, konkluderer flere eksperter.

Perspektiv

Interne dokumenter afslører: Danske myndigheder har hjulpet Kina med at opbygge nøgleindustri

Det næste store håb blandt grønne teknologier er produktionen af grøn brint, hvor en række danske virksomheder har haft svært ved at få forretningen til at hænge sammen. Her lyder det også samstemmende, at Kina inden længe kan overtage dominansen på teknologien.

Tilbage står, at konkurrencen mod det kinesiske marked og modstanden mod klimaforandringer netop nu vejes op mod hinanden i Bruxelles og Washington D.C. såvel som i København. Men mest tydeligt er dilemmaet i diskussionerne på årets klimatopmøde i brasilianske Belém. 

For også her har den kinesiske rolle ændret sig. 

Kina gør fremskridt

Fortællingen blandt forhandlere og observatører til de årlige topmøder har tidligere været, at de ambitiøse EU-lande havde brug for det mere fodslæbende USA for at tvinge Kina til at følge med. Selv om beslutninger i FN-systemet skal ske ved konsensus, har alle store klimaaftaler derfor også været handlet af direkte mellem forhandlere fra EU, USA og Kina.

Den dynamik er imidlertid ved at skifte. Mens USA slet ikke er officielt til stede under forhandlingerne i Belém, som pågår en uge endnu, indrømmer klimaminister Lars Aagaard (M) i sin rolle som leder af den europæiske delegation, at den europæiske lederrolle bliver mindre. Samtidig sender Kina signaler om at tage lederskab i forhandlingerne.

Den kinesiske avis Global Times kaldte forud for årets klimatopmøde landet for “forsvareren af internationalt samarbejde om klimaforandringer”, hvilket indkapsler flere meldinger fra den kinesiske ledelse.

Mest markant stod skiftet klart på FN’s Generalforsamling i New York i september, hvor præsident Xi annoncerede nye klimamål og understregede vigtigheden af klimasamarbejde, mens præsident Trump ved samme lejlighed kaldte det “det største fupnummer nogensinde”, blandt andet med henvisning til, at Kina er førende i at sælge klimaløsninger.

Mens der er skruet op for retorikken i Beijing, er det samme sket for substansen i landets klimapolitik.

En analyse af landets foreløbige CO2-udledninger i 2025 viser, at CO2-udledningerne fra Kina er stagneret eller faldet siden marts 2024. Det skyldes ifølge specialmediet Carbon Brief, der står bag analysen, både fremskridt inden for elbiler og produktionen af stål og cement.

Hertil kommer omstillingen af landets elsektor, hvor udledningerne – blandt andet med dansk hjælp – er stagneret, selv om elforbruget stiger. Eksempelvis steg mængden af energi fra solceller med 46 pct. i tredje kvartal i år sammenlignet med for et år siden.

Klimatold står for skud

Netop derfor er løsningen fra europæisk side ikke blot at sikre sin egen forsyning af grøn teknologi som vindmøller og solceller.

I forhandlingslokalerne til årets klimatopmøde i Belém har forhandlingerne den første uge blandt andet handlet om selve dagsordenen for mødet. Mens vestlige lande – ført an af det danske EU-formandskab og klimaminister Lars Aagaard – forsøgte at få FN-landenes mangelfulde CO2-reduktioner på den officielle dagsorden, var agendaen en anden fra det globale syd ført an af Kina og Indien.

Under overskriften “unilaterale handelsrestriktioner” vil de diskutere, i hvilket omfang det er muligt for lande at holde hinanden ude af et marked med henvisning til klimapolitikken. Et emne, der direkte sigter mod den europæiske told på produkter produceret uden CO2-skatter, den såkaldte kulstofgrænse-justeringsmekanisme (CBAM).

Virksomheder

Europa har hjulpet Kina til dominans: “De er os strategisk overlegne”

Argumentet har været, at tolden er en protektionistisk øvelse, der ikke tager højde for forskellige udviklingsniveauer i handelspartnerne, og som vil ramme deres økonomier. 

Netop CBAM blev fredag fremhævet af senator Whitehouse, der kaldte den “vores redning”, fordi den er med til at gøre grøn teknologi fra USA konkurrencedygtig med kinesisk teknologi på det europæiske marked.

Det brasilianske formandskab har gjort handelsdiskussionen til et sidespor i forhandlingerne, såkaldte konsultationer. Selv hvis det ikke ender på dagsordenen, kan det derfor godt få betydning for udfaldet af årets klimatopmøde. 

“Nothing is agreed until everything is agreed,” som flere konstaterer om klimaforhandlingerne, der er planlagt til at blive lukket fredag. 

Hvis de slutter til tiden, vil det imidlertid være første gang siden 2003.