Donald Trump har gjort sit.
Men efter adskillige fejlslagne forsøg på at dræbe igangværende havvindprojekter med såkaldte stop work-ordrer har Trump-administrationen nu fundet en ny og mere effektiv strategi til at forhindre industriens opblomstring i USA.
I stedet for at standse projekterne gennem juridisk tvivlsomme indgreb har regeringen på det seneste tilbudt flere udviklere af havvindparker penge for at opgive deres projekter.
“Det er meget mere effektivt,” siger Kristoffer Svendsen, der er ekspert i energiret ved George Washington University, til Børsen.
Konkret betyder det, at selskaber, der har købt havvindlicenser og brugt penge på projektudvikling, får tilbagebetalt de brugte beløb mod at de opgiver deres projekter.
Til gengæld forpligter de sig til at investere pengene i olie og gas.
Det gælder bl.a. oliegiganten Total Energies, som for nylig lavede en aftale med Trump-regeringen om at få tilbagebetalt de 1 mia. dollar, som selskabet ellers havde lagt for at udvikle to havvindprojekter i delstaterne New York og North Carolina. Nu skal pengene i stedet bruges på fossile brændsler i USA.
Ifølge Kristoffer Svendsen var udfordringen med de tidligere stop work-ordrer, som regeringen før har udstedt til en række projekter, at det juridiske grundlag var for svagt.
Det kommer administrationen uden om med den nye metode.
“De bruger truslen om retssager og langvarige konflikter til at presse udviklerne. Det kommer til at virke, fordi selskaberne trods alt får noget ud af frivilligt at opgive deres aftaler,” siger Svendsen.
Han ser udviklingen som endnu et tegn på, at havvind ikke har en fremtid i USA under Donald Trump.
“De ønsker egentlig at afvikle og lukke industrien, i det omfang de kan,” siger energieksperten.
Det er en vanskelig kamp
Det står uklart akkurat, hvor mange havvindprojekter Trump-administrationen har mulighed for at lægge ned med den nye taktik.
Der er i dag 43 aktive offshore-vindlicenser langs den amerikanske øst- og vestkyst.
Den amerikanske regering har allerede haft samtaler med “adskillige selskaber” ifølge avisen Financial Times, der har talt med personer med kendskab til forløbet.
Nogle af projekterne er dog så fremskredne, at der er lille sandsynlighed for, at de kommer at sige ja til at tage pengene, hvis Trump-administrationen banker på, vurderer Kristoffer Svendsen.
Ifølge ham vil det primært være de projekter, hvor byggearbejdet ikke er begyndt endnu, der er i risiko.
Indtil videre har regeringen indgået økonomiske forlig om fire projekter i USA og tilbagebetalt 2 mia. dollar.
Heraf var to af dem med Total Energies.
De andre er projekterne Blupoint Wind ved New York og New Jersey, ejet af Blackrock og Ocean Winds, samt Golden State Wind ud for Californiens kyst, der er ejet af Ocean Winds og Reventus Power.
Hvorfor siger virksomhederne ja til det her?
“De er klar over, at det er en ekstremt vanskelig kamp at udvikle havvind i et marked, hvor der ikke er politisk opbakning til det. Derfor er det nemmere bare at tage pengene og trække sig,” siger Kristoffer Svendsen.
Bremsede flere projekter
Donald Trump har længe tordnet mod vindenergi, som han kalder den “værste og dyreste form for energi”.
Siden han blev præsident for anden gang har hans regering sendt havvindindustrien i USA på usikker grund og sidste år udstedte Trump-regeringen såkaldte stop work-ordrer til flere havvindprojekter.
Det ramte bl.a. Ørsteds Revolution Wind, der skal levere strøm til delstaterne Rhode Island og Connecticut, men energikæmpen fik lov til at genstarte projektet efter en tur i retten.
Lige indtil Donald Trump altså igen i december satte en stopper for Revolution Wind samt fire andre havvindparker, med henvisning til at de udgjorde en national sikkerhedsrisiko for USA.
Udviklerne bag sagsøgte Trump-administrationen og har alle fået lov til at genoptage arbejdet midlertidigt, mens hovedsøgsmålet om at ophæve regeringens ordre permanent behandles.
Ifølge Kristoffer Svendsen skyder Donald Trump sig selv i foden ved at forsøge at bremse udviklingen af havvind på enten den ene eller anden måde.
For det første sker det på et tidspunkt, hvor USA i allerhøjeste grad har brug for strøm til bl.a. at dække den stigende efterspørgsel fra AI og datacentre.
Desuden risikerer USA også at tabe arbejdspladser og industriudvikling, fordi investorer og leverandører søger til andre markeder.
“I sidste ende er det USA, der taber på dette her,” siger Kristoffer Svendsen.
