Akutplan for elnettet vedtaget: Nu skal Energinet prioritere 57 GW kø

Der kan nu igen åbnes op for tilslutninger til det danske elnet, efter et bredt flertal i Folketinget torsdag har stemt for akutplanen for elnettet. 

Med den nye lovgivning får det statsligt ejede selskab Energinet fra den 12. oktober mulighed for at prioritere i den efterhånden kilometerlange kø af projekter, der venter på at kunne blive koblet på nettet. I alt venter 57 GW i kø. 

Planen erstatter den nuværende først-til-møllemodel, som Energinet har opereret med, og indfører i stedet fire kategorier, selskabet skal prioritere den knappe kapacitet efter for at sikre, at særligt samfundskritiske funktioner får den nødvendige strøm. 

“Situationen i vores elnet er dybt alvorlig. Pladsen i elnettet er blevet en knap ressource, og det kan bremse både elektrificeringen og den grønne omstilling. Derfor er jeg rigtig glad for, at et bredt flertal nu har stemt for akutplanen. Med loven tager vi ansvar for at bruge den plads, vi har i elnettet, klogere og prioritere det, der er vigtigst for vores land,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) i en meddelelse udsendt torsdag. 

Ministeren understreger samtidig, at planen kun er første skridt i en genopretningsplan, der handler om at prioritere, bygge, optimere og gentænke hele det danske elnet. 

“Det ansvar har aftalepartierne taget på sig, og jeg ser frem til vores fremtidige samarbejde om et grønt Danmark,” fortsætter Samira Nawa. 

10 års ventetid

I marts blev Energinet nødt til at sætte alle nye tilslutninger på pause, fordi der simpelthen ikke var tilstrækkelig kapacitet i elnettet til den enorme kø af projekter, der p.t. venter på tilslutning. Den nuværende kø til tilslutning svarer til otte gange Danmarks forbrug af strøm. 

Det betyder også, at flere virksomheders projekter i samme periode har stået i stampe. For de helt store projekter, som bl.a. datacentre, kan tidshorisonten i flere tilfælde være helt op til ti år, før der er mulighed for at blive koblet til elnettet.

Samtidig har Energinet fået heftig kritik for at udbygge elnettet for langsomt, mens efterspørgslen på strøm er eksploderet.

Børsen har tidligere beskrevet, hvordan der i de hårdest belastede områder i elnettet – særligt i Nordjylland og omkring Esbjerg – er indgået aftaler om at benytte mere kapacitet, end der er godkendte planer om at udvide elnettet i området med, når man samtidig reserverer plads til almindelig vækst i forbruget.

Det er derfor stadig usikkert, hvor mange virksomheder der reelt får mulighed for at få deres projekter koblet til nettet i forbindelse med vedtagelsen af akutplanen. 

Formand varsler nye tider 

Internt i Energinet er der forud for vedtagelsen af akutplanen også varslet nye tider. 

Det er sket i forbindelse med, at det statsligt ejede selskab har fået ny mand på formandsposten i form af erhvervsmanden Tommy Ahlers. 

I august i år fyrede hans som formand Energinets adm. direktør Thomas Egebo. Og i et større interview med Børsen i begyndelsen af september lagde Tommy Ahlers så an til at ændre kultur, arbejdsgange og tilgangen til innovative løsninger i selskabet. 

“Hvis man har en grundlæggende permission-kultur, hvor man skal spørge om lov til alt, så skaber det ikke voldsom innovation,” lød det bl.a. fra Ahlers i interviewet, hvor han drog en parallel til teknologiens verden, hvor han selv har begået sig som rådgiver og leder: 

“Hvis nogen skulle have spurgt om lov til at lave Airbnb i en eksisterende hotelvirksomhed, så ville risikoafdelingen nok have sagt: ’Ej, helt ærligt, fremmede der bor i din privatbolig, mens du selv er ude at rejse? Det tør vi aldrig tage ansvar for.’ I dag er det en milliardvirksomhed.” 

Energinet har endnu ikke udpeget en ny adm. direktør.