Afklaring nærmer sig for 300 projekter i kø til strøm

Hundredvis af projekter, der rundt omkring i landet venter på at kunne blive koblet på elnettet, mangler stadig svar på, hvornår det kan lade sig gøre. Men nu venter afklaringen for i hvert fald nogle af dem rundt om hjørnet.   

I løbet af november forventer det statsligt ejede selskab Energinet nemlig at åbne op for de første tilslutninger til elnettet, siden selskabet som følge af manglende kapacitet i foråret måtte lukke for tilslutninger. 

Lukningen for tilslutninger har også betydet, at de danske netselskaber, der står for at transportere strøm videre til virksomhederne, ikke har kunnet give grønt lys til alt fra virksomheders elektrificering af fabrikker til solcelleparker, datacentre og batterianlæg. 

Hos N1, der forsyner store dele af Jylland med strøm, venter 400 projekter lige nu i kø. En stor del af dem er fortsat ikke helt modne. Men 165 af dem har selskabet sendt til Energinet, der nu skal behandle dem i den første store pulje af ansøgninger om tilslutninger. 

“Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange kunder vi forventer at kunne give tilslutning til. Vi vil ikke give nogen falske forhåbninger,” siger Lise Bering, der er direktør for N1, til Børsen. 

I takt med at N1 har meldt projekter ind til Energinet, har selskabet sat sig den ambition, at man skal være parat til at trykke på knappen, så snart Energinet melder tilbage i løbet af november. 

“Vi er klar til at kunne give kunden et svar hurtigt – og til at indgå en aftale. Vi er meget opmærksomme på, at nogle af kunderne har ventet rigtig, rigtig længe. Derfor er det afgørende, at vi har det hele klar fra vores side, når vi får svar fra Energinet,” siger Lise Bering. 

300 projekter behandles

Lukningen for nye tilslutninger fra Energinets side skete som et forsøg på at få noget ro til at danne sig et overblik over, hvordan man fremover skal fordele den knappe kapacitet i elnettet. 

I løbet af sommeren præsenterede regeringen så en akutplan for Energinet, der bl.a. har medført, at selskabet fremover skal prioritere blandt fire kategorier i køen til elnettet. Hidtil har selskabet arbejdet med et først-til-mølle-princip. 

I midten af oktober meddelte Energinet, at selskabet nu havde dannet sig et overblik over køen, der tæller mere end 300 projekter. Imidlertid er det ikke alle, der kan forvente at få grønt lys til tilslutning, har Energinet slået fast.

I første omgang vil der blive plads til at dække behovet hos almindelige husstande, mindre virksomheder og samfundskritiske funktioner som sundhed, forsvar og beredskab. 

Det vækker glæde hos Agga Hjortkjær, der er funktionschef hos netselskabet Cerius-Radius. Selskabet, der dækker store dele af Sjælland, Lolland-Falster og øerne, har sendt 120 store projekter til behandling hos Energinet. 

“Det er en meget glædelig nyhed, da det sikrer, at den almindelige samfundsudvikling ikke bremses,” siger Agga Hjortkjær til Børsen. 

Selskabets 120 projekter fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de fire kategorier med godt 50 pct. i prioritet 1 og 2 og 50 pct. i prioritet 3 og 4, fortæller funktionschefen. 

Derfor hæfter Agga Hjortkjær sig også ved, at Energinet har stillet i udsigt, at der i de bagvedliggende transmissionslinjer vil være plads til en stor del af projekterne i kategori 2, som bl.a. tæller elektrificering af transport, varme og industri og produktion af vedvarende energi. 

Der vil dog være regionale forskelle her, har Energinet advaret. Men når Energinet melder klar bane for kunderne i kategori 2, står Cerius-Radius klar til at indgå en dialog om tilkørslerne, fortæller Agga Hjortkjær. 

“Det drejer sig om de store transformerstationer, som vi deler med Energinet. Her skal vi afklare, hvilke lokale udbygninger der er påkrævet for at kunne udstede de endelige nettilslutningsaftaler,” siger hun. 

Mere fleksibilitet

Hos N1 har direktør Lise Bering kendskab til flere eksempler på virksomheder, der enten har udskudt eller droppet investeringer som følge af ventetiden på at blive koblet på nettet. 

Derfor er selskabet også hele tiden i tæt dialog med kunderne om, hvad der kan lade sig gøre. Det er bl.a. projekter som elektrificering af industrien, ligesom også vedvarende energiprojekter og fjernvarmeprojekter fylder en del. 

“Det er kunder, som ofte har ventet rigtig længe. Vi har jo hos N1 ikke lavet en stor tilslutning siden 1. januar. Med mange af de kunder forsøger vi at skabe en dialog om, hvorvidt de kan leve med en eller anden form for fleksibilitet,” siger Lise Bering. 

Netop mere fleksible løsninger som bl.a. begrænset netadgang er noget af det, der er blevet heftigt diskuteret i forbindelse med de store udfordringer hos Energinet. 

I begyndelsen af november meddelte Energinet, at selskabet i øjeblikket er ved at undersøge en lang række tekniske tiltag, der kan skabe mere kapacitet i det eksisterende elnet. 

Det indebærer bl.a. en række tekniske løsninger på ledninger og transformerstationer, men også markedsmæssige løsninger som bl.a. at udvikle mere fleksible tilslutninger, at skabe bedre samspil mellem produktion, forbrug og lagring og at få flere batterier i spil. 

Hos N1 har man også brugt meget tid på at kigge på fleksible løsninger. Lise Bering peger på, at det er nødvendigt at arbejde endnu mere med fleksibilitet i det elnet, der eksisterer i dag. Man kan ikke alene bygge sig ud af problemerne. 

“Vi bakker op om alle de tiltag, der kan få mere kapacitet ud af det eksisterende elnet. Både det Energinet selv kan gøre, og det vi kan gøre sammen med Energinet. Vi er selv godt i gang med fleksibilitetsagendaen, og at kigge på, hvad vi kan gøre, som kan afhjælpe begrænsningerne i transmissionsnettet,” siger hun. 

Afgørende produkt

Hos Cerius-Radius fortæller Agga Hjortkjær, at selskabet allerede benytter sig af muligheden for at tilbyde begrænset netadgang til nogle kunder. 

“Men det løser ikke knapheden i transmissionsnettet,” siger hun. 

Til gengæld glæder hun sig over, at Energinet for nyligt har anmeldt et såkaldt afbrydelighedsprodukt til Forsyningstilsynet. Det vil sige muligheden for at tilbyde aftaler til kunder, der accepterer, at de kan blive afbrudt, når kapaciteten er knap. 

“Det er afgørende, at det her produkt godkendes hurtigt, da det vil give fleksible kunder mulighed for at komme på nettet, selvom der ikke er plads til fuld adgang,” siger Agga Hjortkjær. 

Også Lise Bering fra N1 peger på, at produktet – der går under det mundrette navn TSO-DSO-BNA – er afgørende. 

“Vi glæder os til, at det kommer, så vi får mulighed for at få tilsluttet de kunder, der godt kan være fleksible,” siger Lise Bering og fortsætter: 

“Vi tror på, at det giver mulighed for, at flere kunder kan få en nettilslutningsaftale og komme på nettet.”