Afgående Mærsk-chef: På lang sigt er geopolitik ikke den største risiko

Lene Bjørn Serpa husker tydeligt den dag, hun første gang trådte ind ad dørene til Mærsk. 

“Det var med en vis form for ærefrygt. Man trådte jo ind i den her store og fornemme virksomhed,” fortæller hun. 

“Men der gik jo ikke så lang tid, så fandt jeg ud af, at folk var helt nede på jorden,” tilføjer Lene Bjørn Serpa. 

Hun blev så glad for sit job hos shippinggiganten, at hun blev hængende i 15 år. 

Fra en af Danmarks mest indflydelsesrige virksomheder har hun fulgt udviklingen af klimadagsordenen, der i løbet af de 15 år blev én af topprioriteterne i erhvervslivet verden over. 

Men nu takker Lene Bjørn Serpa af som bæredygtighedschef i Mærsk. 

Det skyldes ikke uenigheder, slår hun fast.

“Det er ikke et fravalg af Mærsk eller retningen. Men jeg mener, at den næste fase kræver nye kræfter i virksomheden,” lyder det.

“Og så mener jeg også, at tiden er inde til at prøve noget nyt. Jeg har måske 10-15 år af mit arbejdsliv tilbage. Dem vil jeg gerne bruge der, hvor jeg kan gøre den største forskel,” fortsætter hun. 

Pendulet svinger

Den tidligere bæredygtighedschef lægger ikke skjul på, at det “backlash”, der har været i den grønne omstilling de sidste par år, bekymrer hende. 

I hvert fald på kort sigt, hvor renter, inflation og geopolitik har resulteret i, at investeringerne i omstillingen går langsommere end håbet, både i USA og Europa. 

Det har også sat sine spor i Mærsk. 

Mærsks seneste årsregnskab afslørede, at virksomheden for andet år i streg øger sine udledninger. Det skyldes bl.a. øget brændstofforbrug grundet en omdirigering af skibstrafikken fra de konfliktfyldte farvande ved Det Røde Hav og Adenbugten. 

Samtidig har selskabet nu sløjfet esg-mål fra sine bonusordninger, så de ledende medarbejdere ikke længere bliver belønnet for klimafremskridt i virksomheden. 

Lene Bjørn Serpa mener ikke, at Mærsk har nedprioriteret klimaet. 

“Men når der sker det, der gør i verden i dag, så er det klart, at det kommer højere på agendaen. Det kan man ikke undgå, når vi taler om krig og sikkerhed,” siger hun.

Lene Bjørn Serpa tror dog ikke, at modvinden for den grønne omstilling er permanent. De 25 år, hun har arbejdet med bæredygtighed, har lært hende, at “pendulet svinger”. 

“Det kommer det også til at gøre denne gang,” siger hun. 

“På den korte bane fylder geopolitik. Men på den lange bane er det stadig klima og natur, der er de største risici,” siger Lene Bjørn Serpa og peger på, at investeringerne i omstillingen lige nu fortsætter andre steder i verden, som f.eks. Kina og Indien.

Bæredygtig

Falck-topchef om stemningsskift: Vi fortsætter ufortrødent

Derfor mener hun også, at det er for tidligt at spå om, hvorvidt en virksomhed som Mærsk stadig kan nå sit mål om netto-nul-udledning i 2040. 

“Jeg synes på ingen måde, at man skal give op. Det kan godt være, at der er nogle delmål, som på kort sigt kan blive forsinkede. Men der er ikke nogen grund til at konkludere, at man ikke kan nå de store mål,” siger hun. 

Klima i 90’erne

Serpas egen historie begyndte langt fra shippingbranchen.

Som datter af en diplomat boede hun som barn i alt fra Tanzania til Indien til Afghanistan. 

“Når man vokser op sådan, får man ret tidligt en fornemmelse for, hvor forskellig verden kan se ud,” siger Serpa. 

Erfaringen tog hun med videre til Mærsk, hvor arbejdet med bæredygtighed netop udspillede sig på tværs af lande, regler og interesser.

Da Serpa for første gang begyndte at arbejde med bæredygtighed tilbage i 90’erne, så verden fuldkommen anderledes ud end i dag.

Det første job var ved tænketanken Mandag Morgen i 1998, hvor hun lavede analyser og projekter om virksomheders samfundsansvar.

Dengang talte man ikke rigtig om klima, men i stedet om miljø og socialt ansvar, husker Lene Bjørn Serpa. 

Og så var det nærmest et fyord at tale om, at virksomheder kunne tjene penge på bæredygtighed. 

“Der var den her forestilling om, at forretningen var en ting, mens det moralske var en anden. Og de to ting skulle for alt i verden holdes adskilt,” fortæller hun. 

En indflydelsesrig professor

Da hun i 2011 begyndte som bæredygtighedschef for Mærsk, var det stadig et relativt nyt område for selskabet og endnu ikke en integreret del af forretningen. 

Noget af det sværeste ved at arbejde med den grønne omstilling for Mærsk har været at få en ny dagsorden til at slå rod i en stor organisation, fortæller hun.

“Man skal have en vis portion stålsathed og blive ved med at forklare, hvorfor det er relevant for virksomheden,” siger hun.

Men forståelsen af klima og bæredygtighed ændrede sig også markant op gennem 00’erne. 

“Der var blandt andet Harvard-professoren Michael Porter, som begyndte at tale om, at virksomheder kunne skabe værdi for både samfund og bundlinje,” fortæller den nu tidligere bæredygtighedschef.

Porter er en af de mest indflydelsesrige forskere i erhvervsstrategi og introducerede i 2011 begrebet “shared value”, der har haft stor indflydelse på bæredygtighed i erhvervslivet. Idéen er, at virksomheder kan skabe værdi for både samfundet og bundlinjen. 

Svære for forretningslogik

De fleste virksomheder er i dag rimelig godt med, når det handler om klima, mener Lene Bjørn Serpa. 

De opgør CO2-udledning, udgiver bæredygtighedsrapporter og har sat mål. 

Men der er andre områder inden for bæredygtighed, hvor det fortsat halter, vurderer hun. 

Bæredygtig

Trods ambitiøse klimamål: Mærsk og Novo Nordisk øger CO2-udledninger

“Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og biodiversitet er stadig svære at få ind i den klassiske forretningslogik,” siger Serpa, der dog er overbevist om, at der altid vil være en god business case i at opføre sig ansvarligt. 

Lene Bjørn Serpa ved ikke præcis, hvad fremtiden bringer for hende herfra.

Når hun skal videre ud i verden, er der dog særligt én læring, hun tager med sig videre fra Mærsk. 

“Hvis jeg skulle pege på én ting, så er det, hvor stor indflydelse man kan have ved ikke at tro, at man skal gøre alting selv. Der sker mest, når man trækker på hinandens kompetencer,” siger hun.