En af de centrale opgaver for det internationale klimadiplomati står stadig uløst. En aftale om at levere et årligt bidrag på 100 mia. dollar til dem, der er hårdest ramt af klimaforandringer, er langt fra opfyldt endnu, selv om målet skulle være nået fra 2020 og frem.
Hertil kommer, at selv dette beløb langtfra vil slå til, advarer klimaministre efter denne uges møde i København forud for årets klimatopmøde.
“Hvad angår finansieringen, ved vi, at vi ikke er, hvor vi skal være, når det kommer til at mobilisere de 100 mia. dollar,” sagde Simon Stiell, generalsekretær for FN’s agentur for klimaforandringer, UNFCCC, efter mødet i København og understregede, at der var behov for fremgang på netop det område i år.
På mødet i København deltog klimaministre og andre fremtrædende politikere for at forberede årets klimatopmøde COP 28, der finder sted i november og december i Dubai. Her er finansiering af omstillingen og af kompensation til ramte lande igen højt på dagsordenen.
mia. dollar vurderer ngo’er, at verdens rigeste lande har bidraget med til klimafinansiering i 2020. Landenes eget regnskab siger 83,3 mia. dollar, mens deres løfte lyder på 100 mia. dollar
Simon Stiell understregede i forlængelse af mødet væsentligheden af, at finansieringssiden af klimaproblemerne mere generelt bliver adresseret af landene i årets klimaforhandlinger. Selv om området har været behandlet på en lang række klimatopmøder og på forhandlingsmøder som det netop overståede københavnske i årevis, står særligt denne del af klimaforhandlingerne fortsat uden løsning.
Dels er de udviklede landes løfte om 100 mia. dollar i årlig klimabistand endnu uforløst, og dels er forhandlingernes øvrige ønsker om finansiering heller ikke indfriet.
Ved COP 27 i december vedtog deltagerne eksempelvis at oprette en fond til dækning af tab og skader som følge af klimaforandringer, som særligt udsatte lande kunne søge kompensation hos. Størrelsen, bidragyderne og de potentielle modtagere er imidlertid fortsat til diskussion.
Endelig vurderes beløbet – også blandt de deltagende ministre ved det københavnske møde – som utilstrækkeligt.
“Under alle omstændigheder synes jeg, det er vigtigt at bide mærke i, at vi lige nu diskuterer, hvordan man skal mobilisere 100 mia. dollar. Det har ikke været muligt,” konstaterede eksempelvis den danske minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, i forlængelse af mødet.
“For at sige det lige ud, så er det egentlig en skændsel, eftersom vi ved, at 100 mia. dollar end ikke ville være tilstrækkeligt. Vi har brug for billioner,” fortsatte Dan Jørgensen.
I lyset af de udviklede landes ringe evne til at levere på løftet overvejer klimapolitikere også, om der kan lægges internationale afgifter på eksempelvis shippingsektorens brændstoffer eller på flybilletter eller fossile brændsler i almindelighed, påpeger Dan Jørgensen. Ingen af de forslag fremstår imidlertid mere konkrete end, at de har indgået i samtalerne.
Blandt de mere konkrete forslag lyder, at Verdensbanken med Dan Jørgensens ord skal “forgrønnes”, så fokus for institutionen ikke blot er fattigdomsbekæmpelse i fremtiden.
“I fremtiden skal banken se meget mere på at bekæmpe klimaforandringer og på klimatilpasningsemner,” siger Dan Jørgensen og understreger, at den beslutning ikke kan træffes klimaforhandlingerne.
Årets klimatopmøde finder sted i Dubai i november og december. Her deltager, ud over officielle repræsentanter fra landene, i stigende grad også erhvervsledere, der imidlertid ikke har en formel rolle i forhandlingerne.
Ud over finansieringen skal mødet for første gang gøre formel status på klimaindsatsen, siden Paris-aftalen blev vedtaget i 2015.
