Endnu en fejlslagen omgang, hvor ingen virksomheder byder sig til. Det er med stor sandsynlighed det, staten kan forvente, når udbudsrunden for den næste havvindmøllepark er slut.
Det er konklusionen fra energiordfører og tidligere klimaminister Lars Aagaard (M).
Det skyldes, at regeringen halverede støtteloftet til havvindprojektet Nordsøen Syd og flyttede midlerne til at hæve loftet for Nordsøen Midt, der netop har haft en vellykket udbudsrunde. Men beslutningen betyder ifølge Aagaard, at “risikoen for, at der ikke er nogen, der kan byde på de vilkår, er meget høj.”
Derfor foreslår han nu at kaste flere milliarder mod støtterammen for Nordsøen Syd, så fiaskoen fra 2024 ikke gentager sig. Dengang kom der ingen bud på havvindmølleparkerne Hesselø og Nordsøen Midt.
Det var dog netop Aagaard, der stod i spidsen for beslutningen om at halvere støtteloftet – en beslutning, han selv har sagt blev truffet “med åbne øjne”.
Det rejser derfor det åbenlyse spørgsmål: Var det en fejlbeslutning?
“Det var den mulige,” siger Lars Aagaard.
Han peger på, at regeringen på daværende tidspunkt fik signaler om, at støttelofterne på Nordsøen Midt og Hesselø var for lave. Samtidig var der ikke politisk opbakning i regeringen til at afsætte flere penge til havvind.
FAKTA
En særlig støttemodel
- Contract for Difference, eller cfd, er en særlig støttemodel, som nu bl.a. er indført i Polen, Storbritannien, Nederlandene og Danmark. På dansk omtales den også som differencekontrakt.
- Staten garanterer en afregningspris på elproduktionen over 20 år. Afregningsprisen fastsættes gennem havvindudbud, hvor udviklere konkurrerer om den laveste pris pr. mulig produceret kilowatt-time.
- Hvis strømprisen, når parken er opført, er lavere end den aftalte pris, kompenseres udvikleren af staten. Hvis strømprisen er højere, skal udvikleren omvendt betale differencen til staten. Dermed afhænger støtten af udviklingen i elmarkedet.
- Modellen deler risikoen mellem staten og udvikleren, der er sikret en fast, forudsigelig indtægt fra havvindparken.
- Det nye udbud benytter for første gang i verden ikke den faktiske mængde leverede energi, men et beregnet tal for kapaciteten, når støtten skal beregnes. Det skal sikre, at en ny havvindmøllepark ikke har incitament til at levere el, når der er for stort udbud og dermed negative eller meget lave elpriser.
“Da der ikke var stemning i den daværende regering for at allokere flere penge samlet set til havvind, så fik vi omprioriteret vel vidende, at hvis der så var en udfordring for Nordsøen Syd, så kunne vi jo vende tilbage og gøre noget ved det nu i et andet setup,” siger Lars Aagaard.
Det mundede ud i en støtteramme på op til 19,6 mia. kr. til Nordsøen Midt og 27,4 mia. kr. til Hesselø, som med de markant forbedrede støttevilkår blev afgjort med Vattenfall som vinder i august.
Ikke en fejl
Selv om Aagaard stod i spidsen for beslutningen, der ifølge ham selv betyder, at det kommende udbud med stor sandsynlighed vil fejle, afviser han at konkludere, at det var en forkert beslutning.
“Det, der helt tydeligt var rigtigt, var at øge støtteloftet på Nordsøen Midt og Hesselø. Det var indiskutabelt rigtigt at gøre, fordi vi jo har fået bud, og vi har fået bud til attraktive priser,” siger han.
Accepterede du dengang risikoen for, at projektet ikke kunne realiseres?
“Ja, det gjorde jeg.”
Han understreger, at beslutningen blev truffet sammen med de øvrige partier bag aftalen.
Men han lægger samtidig ikke skjul på, at risikoen var kendt. Ifølge Aagaard var det “helt evident” for de partier, der fulgte forhandlingerne, at det var den risiko, de tog. Ifølge ham var tanken, at politikerne senere kunne vende tilbage til Nordsøen Syd, når de første udbud havde givet et bedre billede af markedet.
“Så sikrer vi økonomien i de første to parker, som vi omprioriterer til, men så får vi også mere sikker grund til at vurdere, om der er et tilstrækkeligt støtteloft til Nordsøen Syd,” siger han om tankerne dengang.
Flere milliarder
Nu vil Moderaterne forsøge at finde den støtte, der ifølge Aagaard ikke var at finde i den daværende regering med Socialdemokratiet og Venstre, til at genåbne spørgsmålet om støtten til Nordsøen Syd.
Moderaternes vurdering er, at der kan være behov for omkring 10 mia. kr. mere, men Aagaard understreger, at beløbet skal analyseres nærmere.
Kommer du til at gå ind i forhandlinger med et krav om flere støttekroner?
“Ja. Nu er vi jo et regeringsparti, så vi siger venligt til vores regeringspartnere, men også til industrien, at Moderaterne vil gå til den her sag med den tilgang, at støtteloftet skal øges.”
I regeringsgrundlaget har I aftalt en havvindstrategi. Hvorfor er der ikke i den forbindelse allerede lagt en plan for, at der kan tilføres flere penge?
“Det er jo en ramme for en regerings arbejde, men der vil på hvert enkelt politikområde, når man så dykker ned i det, altid være nogle yderligere spørgsmål, som skal afklares. Så det var så langt, man kunne komme der.”
Når Moderaterne vil have hævet støtteloftet til Nordsøen Syd, skal pengene ifølge Lars Aagaard findes i det økonomiske råderum.
Regeringsgrundlaget skorter dog ikke på politiske løfter, der kræver milliarder fra statskassen. Men hvis et trangere råderum tvinger regeringen til at prioritere, står havvind højt på listen for Moderaterne.
“Det her er meget centralt for os: At vi kan fortsætte satsningen på havvind, at vi skaber sikkerhed for investorerne, og at vi gør os umage for at sørge for, at vi får attraktive bud,” siger Aagaard.
