Danske landmænd bruger ca. 900.000 ton kvælstofgødning, som er en af landbrugets største klimasyndere, om året. Derfor er gødningen et oplagt område at slå ned på for erhvervet, der er en af Danmarks største udledere.
I dag er der dog ingen produktion af kunstgødning herhjemme, så landmændene importerer hele molevitten.
Og vælger landmændene en mindre udledende kunstgødning, tæller det ikke med i Danmarks store klimaregnskab, fordi det ikke er produceret på dansk jord.
Potentialet er ellers stort, hvis gødningen i fremtiden bliver produceret med såkaldt grøn og ikke grå ammoniak. Det vil sige ammoniak, der er fremstillet på vedvarende energi som vind og sol frem for naturgas.
“Der er få alternativer til kunstgødning, og det naturlige alternativ kræver virkelig meget plads
Tavs Nyord, seniorkonsulent, Concito
Ifølge data fra den europæiske brancheorganisation Fertilizers Europe kan grøn kunstgødning skære 750.000 ton CO2 af det danske kunstgødningsforbrug. Til sammenligning skal dansk landbrug ifølge den danske klimalov mindske udledningen med 7,4 mio. ton CO2 frem mod 2030.
Og det er ærgerligt, at den store reduktion, som grøn kunstgødning kan stå for, ikke tæller med i det nationale regnskab, mener Jakob Lave, direktør for bæredygtig forretningsudvikling i DLG.
“Det er en stor udfordring. Men fra min stol viser det, at dansk produktion kan flytte 750.000 ton CO2 – uagtet at der er nogle andre, der regner en skat ud på en anden måde,” siger han med henvisning til den CO2-afgift, der formodentligt er på vej til landbruget.
Klimaloven er den danske udmøntning af Paris-aftalen og sætter et mål om, at Danmark skal reducere landets samlede CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Ifølge loven skal dansk erhvervsliv stå for at reducere to tredjedele af Danmarks mål, og for landbruget er det besluttet, at der skal skæres 7,4 mio. ton CO2 fra erhvervets produktion i 2030.
DLG arbejder sammen med Arla, Danish Crown og Danish Agro på at realisere en produktion af netop grøn kunstgødning i Danmark via industripartnerskabet Green Fertilizer Denmark.
Tavs Nyord, der er seniorkonsulent i den grønne tænketank Concito, er enig i, at det er ærgerligt.
“Danish Crown og Arla vil dog sagtens kunne bruge grøn gødning i forhold til sit eget klimaregnskab, selvom det ikke tæller i det nationale regnskab,” siger han.
Reduktionen vil stadig komme det globale samfund til gode, så Tavs Nyord ser “bestemt” grøn gødning som en lovende teknologi for landbruget.
“Vi vil skulle bruge meget kvælstof til vores planteproduktion også i fremtiden. Der er få alternativer til kunstgødning, og det naturlige alternativ kræver virkelig meget plads. Så på den måde er grøn kunstgødning svaret,” siger han.
Green Fertilizer Denmark blev stiftet i efteråret sidste år og ser et åbenlyst forretningspotentiale i at producere gødning baseret på grøn ammoniak, understreger Jakob Lave fra DLG.
“Vi tror på, det kan blive billigere for landmændene, at det produceres lokalt, eller produkterne får en merværdi,” siger han.
“Jeg tror på, det giver mening at have en stor gødningsproduktion op ad den store danske landbrugsproduktion, ikke mindst når man tænker på forsyningssikkerheden,” siger han og hentyder til, at ca. 50 pct. af Europas gødning før invasionen af Ukraine var baseret på import fra Rusland.
En gødningsproducent på dansk jord vil være en oplagt kunde i butikken hos ptx-projektet Høst ptx Esbjerg, der vil skulle levere den grønne ammoniak til gødningsproduktionen.
Anlægget, som Høst har planer om at etablere i Esbjerg med produktion fra 2028-29, vil kunne producere ca. 600.000 ton ammoniak om året.
“Vi kan blive selvforsynende og også eksportere
David Dupont-Mouritzen,projektdirektør, Høst ptx Esbjerg
“Det svarer til to gange den mængde, der indgår i den kunstgødning, Danmark forbruger. Det vil sige, at vi kan blive selvforsynende og også eksportere,” siger projektdirektør for Høst ptx Esbjerg David Dupont-Mouritzen.
I 2022 blev der globalt produceret 123 mio. ton kunstgødning på kvælstof. Det danske gødningsanlæg er for nu dimensioneret til at kunne producere 800.000-1.000.000 ton om året og kan altså dække det danske hjemmemarked.
For at kunne fremstille den store mængde kunstgødning på grøn ammoniak skal flere ting dog falde på plads.
Produktionen af de nødvendige mængder grøn ammoniak kræver en hel del vedvarende energi.
Der er for nyligt blevet indgået en politisk aftale om at udbygge produktionen af vindenergi i Nordsøen med mulighed for at udvide til 35 GW i 2050, og det vil også kræve en brintinfrastruktur, der er aftalt politisk, men ikke er bygget op endnu.
For Høst-projektets vedkommende venter man stadig på, hvordan markedet reagerer på forskellig regulering inden for brændstofområdet, der lige nu er ved at falde på plads. Men David Dupont-Mouritzen skyder på, at en egentlig investeringsbeslutning vil blive foretaget om ca. halvandet år.
Den samme tidshorisont arbejder Green Fertilizer Denmark med.
