En spritny solcellepark på Djursland er i denne måned begyndt at levere energi til elnettet.
Mens strømmen fra nye solcelleparker ofte er reserveret af store selskaber, er mange af de 25 aftagere denne gang mindre og anderledes lokale. Tekstilvirksomheden Kvadrat, Danica Ejendomme, flere produktionsvirksomheder og endda en lokal kirke er på listen.
“Vi har samlet en række lokale virksomheder og brugt deres samlede indkøbsmuskel til at sikre opførslen af den nye solcellepark,” siger adm. direktør i energiselskabet Reel, Jon Sigvert og fortsætter:
“Hver virksomhed er med til at sikre, at der bliver opført ny vedvarende energi, fordi der er en energiproducent, der i den anden ende har brug for noget garanteret indtægt for at sikre opførslen."
FAKTA
Børsen Bæredygtig Cases
- Børsen har siden 2022 udvalgt 190 projekter, som kan inspirere resten af erhvervslivet i den grønne omstilling.
- Projekterne er indsendt af virksomhederne og udvalgt af Børsen Bæredygtigs redaktion med faglig sparring af et advisory board af erhvervsprofiler med viden og erfaring inden for erhvervslivets grønne omstilling.
- Se årets 50 cases på borsen.dk/cases
Sammenslutningen af virksomheder, der deles om et stort stykke infrastruktur, lyder måske ikke revolutionerende, men med modellen forsøger Reel at gøre et tilbud tilgængeligt for mindre virksomheder, som tidligere har været forbeholdt store virksomheder, der selv kan investere i en mark med solceller eller vindmøller.
Aftalen er et forsøg på at løse et centralt problem med mere udbredte produkter med grøn strøm, som man også kender fra eltilbud til private. De er typisk baseret på såkaldte oprindelsescertifikater, der på kundens vegne lægger beslag på en vis mængde grøn strøm. Her lyder kritikken fra organisationer og eksperter, at det er svært eller umuligt at sikre sig, at elkøbet skaber ny grøn strøm ved at bygge nye vindmøller eller solceller.
Det skyldes bl.a., at den købte strøm kan være produceret på et andet sted og på et andet tidspunkt samt på et energianlæg, der har været i drift længe.
Når virksomheder som Google eller Novo Nordisk køber grøn strøm, sker det derfor ikke gennem en hyldevare fra det lokale elselskab. Landets – og verdens – største virksomheder indgår aftaler om at købe strøm direkte fra specifikke solcelleparker og vindmøller som matcher deres forbrug, både hvad angår sted, mængde og tid – en såkaldt strømkøbsaftale, eller PPA (Power Purchase Agreement).
Og det er netop denne model, projektet på Djursland udbreder til andre virksomheder.
“En PPA er jo ikke en ny idé. Det har især store virksomheder indgået i mange år, men i Danmark er det typisk C20-virksomheder, der har muligheden for at lave aftaler om at købe den mængde strøm fra en solcelle- eller vindmøllepark over en periode på ti år,” siger Jon Sigvert.
Det handler både om, at virksomheden skal være kreditværdig til at forpligte sig til udgiften i den lange periode, og at den skal være en tilstrækkeligt stor aftager af el.
Når Reel kombinerer flere mindre virksomheder i én aftale, består arbejdet derfor bl.a. i at analysere det historiske elforbrug blandt deres nye kunder og finde en kombination af kunder, der tilsammen matcher produktionen fra en solcelle- eller vindmøllepark bedst muligt.
Det betyder til gengæld også, at der ikke er garanti for, at solen altid skinner, når selskabet har brug for energi.
“Det er en generel misforståelse, at du kan være 100 pct. dækket af grøn strøm. Det kan man ikke opnå i dag, men vi hjælper virksomhederne med at komme så tæt på som muligt,” siger Jon Sigvert.
Samtidig skal virksomhederne i en PPA tilsammen have en kreditværdighed, der gør det muligt for en energiudvikler at skaffe finansiering med aftalen i hånden.
Endelig har Reel til den nye solcellepark kigget særligt efter lokale virksomheder, der kunne drage nytte af parken. Dels er det et princip i elnettet at sikre produktion tæt på forbruget, men derudover er der praktiske fordele ved at have lokale virksomheder på kundelisten, fortæller Jon Sigvert.
“Vi vil gerne hjælpe projektudviklerne med at få et projekt opført, og her er lokal opbakning enormt vigtig. Vi vil gerne hjælpe dem til at gå fra 'not in my backyard' til 'yes, in my backyard',” siger han med henvisning til den omfattende modstand, som særligt vindmølleprojekter i nogle tilfælde har mødt fra lokale.
“Samtidig har det betydning for selskaberne, at de kan støtte et lokalt projekt, som de måske endda kan se på vej på arbejde,” tilføjer han.
