Debatten om kunstig intelligens kører på fuldt blus. Fremkomsten af sprogmodeller som f.eks. Open AI’s Chat GPT gør teknologien synlig for almindelige mennesker, tech-guruers fortællinger om, hvordan AI uvægerligt vil ændre alt, skaber håb, men også bekymringer, og prominente tech-personligheders advarsler, skaber frygt.
Der er gået inflation i vores forestillinger om og forventninger til AI, og vi mangler klarsyn.
Vi har i den grad brug for diskussion om, hvor de her teknologier skal bære os hen som mennesker og samfund. Men debatten er på hovedet: Vi taler ikke om, hvilket samfund vi ønsker os, og hvordan teknologien kan hjælpe os derhen, men om, hvordan vi skal tackle de nye teknologier, når de kommer og tager os. Eftertænksomhed og velovervejede beslutninger risikerer at blive underprioriteret.
Men etikken kan guide os og give en mere nuanceret debat i en tid, hvor AI og data kommer til at spille en stadig større rolle.
Fremtidsfortællingerne giver et ekko af den tidligere AI-debats disruptionretorik, som vi oplevede for knap et årti siden. Dér blev AI (også) nævnt i flæng med forestillinger om uundgåelig massearbejdsløshed, menneskelig overflødighed og eksponentiel vækst af prominente tech-stemmer i Silicon Valley.
Men vi har behov for en balanceret debat om kunstig intelligens, der ikke oppuster hype-ballonen til bristepunktet og dermed befolkningens, politikernes og virksomhedernes frygt for eller forventninger til, hvad AI kan og vil gøre.
Blandt de konstruktive erkendelser, som debatten trods alt gav anledning til dengang, var behovet for et fokus på etiske aspekter i forhold til data og teknologi, i dag kendt som dataetik.
Hverken dommedagsprofetier eller magiske forestillinger om teknologierne er gavnlige for en nuanceret debat om, hvilken fremtid vi ønsker os. Vi skal bestemt ikke være blinde for risiciene og de negative effekter af de nye teknologier, men vi må heller ikke lade hypen bestemme retningen i en følelse af afmagt. Begge dele rummer kimen til virkelig afmagt og mistillid.
Dataetikken rummer både et demokratisk ideal og et konkret anvendeligt værktøj. Den indlejrer en eftertænksomhed, som kan styre os i retning mod den digitale del af fremtiden, der gerne skulle have mennesket i centrum, og som vi kan være trygge ved og have tillid til. Vigtigst minder dataetikken os om, at hvad der er vigtigt, og at fremtiden er i vores egne hænder. Så hvordan styrer den helt konkret vores diskussioner om AI?
Det dataetiske princip om selvbestemmelse har stor tyngde i diskussionerne om AI. Alle AI-teknologier bygger på indsamling og anvendelse af data. Data fra virkelige mennesker i den virkelige verden.
Vi mennesker skal have ret til at bestemme, hvad vores data bliver brugt til og hvordan. Medindflydelse og involvering vil bidrage til en større tillid mellem afsender og modtager og vil kunne sikre, at udviklingen bliver til gavn for de mange og ikke kun for de få.
Det dataetiske gennemsigtighedsprincip fordrer åbenhed om, hvordan AI reelt fungerer. Åbenhed bidrager til at forstå, hvordan den konkrete data anvendes, og hvad outputtet rent faktisk kan bruges til.
De nye sprogmodeller, som Chat GPT, er f.eks. kommunikativt enormt overbevisende, og hvis man ikke forstår, at outputtet er baseret på statistiske sandsynligheder, kan man forledes til at tro, at man kommunikerer med en intelligent teknologi styret af den samme rationalitet som mennesker og med den samme evne til at kombinere viden med tænkning og medmenneskelig hensyntagen til andre. Gennemsigtighed i AI kan sikre, at teknologierne på sigt vil blive designet, anvendt og reguleret på måder, vi bredt set kan stå inde for og anvendt til formål, der er forsvarlige.
Også ansvarlighed bør være et gennemgående princip i diskussionerne om den rolle, som AI skal spille. Ansvarlighedsprincippet indebærer nemlig, at vi tager hensyn til de potentielle konsekvenser, som AI rummer. Ansvarlighedsprincippet forebygger forhastede og ureflekterede beslutninger, som ingen vil have ansvaret for, og som har konsekvenser, vi ikke kan leve med.
Disse principper spiller en central rolle i Dataetisk Råds igangværende overvejelser om generativ AI. De er også beskrevet i rådets 5-trins guide til, hvordan man kan arbejde med dataetik i praksis (Dataetik – Sådan gør du). Øvrige værdier og principper er velfærd, værdighed, privatliv, lighed, frihed, retssikkerhed og sikkerhed.
Og jeg håber, at flere vil lade de dataetiske principper og værdier være styrende, når diskussionen om vores digitale fremtid nok engang udspiller sig polariseret som enten vores endeligt eller svaret på alt.
Ingen af os ved, hvad fremtiden indebærer, men vi har mulighed for og pligt til at påvirke den på en måde, der tager udgangspunkt i menneske, natur og miljø. Det kan gøres på en måde, der er ansvarlig, tillidsskabende og bæredygtig. Det, vil jeg faktisk mene, er en etisk forpligtelse, vi har over for hinanden og de kommende generationer.
