De såkaldte generative algoritmer buldrer afsted ude hos de danske virksomheder. Jeg besøger mange virksomhedsdirektioner og bestyrelser, både her og i Europa, og der er sket et reelt skred i forhold til anvendelsen af AI.
Faktisk er mere end halvdelen af de virksomheder, jeg besøger, gået i gang med at eksperimentere med specielt Chat GPT-lignende teknologier – eller generativ tekstuel AI, som det også kaldes.
De har alle kastet sig over at hjælpe medarbejdere i administrative roller blandt andet i forhold til produktion af indhold, besvarelse af forespørgsler og rigtigt mange andre klassiske administrative gøremål.
Bestyrelser og direktioner ser sultent på de mange eksperimenter. Mange indledende øvelser viser ofte, at tidsbesparelser på op til 45 pct. kan opnås i forhold til mange administrative funktioner. Det giver store overvejelser både i forhold til at blive mere effektiv, men lige så meget i forhold til at skabe konkurrencefordele.
“Danmark står unikt til at vise vejen frem, så vi sikrer os fuld fordel af disse teknologilandvindinger. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi har modet og handlekraften.
I første omgang handler det ofte om interne funktioner, som baserer sig på eksisterende administrative arbejdsgange lige fra at producere skrivelser og præsentationer og til at svare på henvendelser. Næste skridt vil kunne være en chatbot, som kan give en mere personaliseret og kontekst afhængig service til slutkunderne end de eksisterende store digitale selvbetjeningsuniverser.
En del virksomheder vil sandsynligvis skippe hjemmesiden og erstatte den med en såkaldt prompt. Hvorfor ikke spørge direkte efter, hvad du vil have på menneskesprog frem for at klikke, dragge og droppe rundt i en kompliceret hjemmeside.
Virksomheder, som arbejder i større økosystemer, hvor der er mange bevægelige dele og aktører, ser også på muligheden for at optimere deres operation i realtid, hvor kunstig intelligens bruges til mønstergenkendelse og korrigering. Her bliver der også stor mulighed for besparelse af omkostninger og opnåelse af store konkurrencefordele.
Men tilbage til hvad der sker med såkaldt generativ AI her og lige nu. Jeg har selv i denne uge lanceret et samlet værktøj til alle 7500 medarbejdere i koncernen, hvor vi anvender generativ AI.
Da medarbejderne fik det præsenteret, udbrød der spontane klapsalver i Forum. For hjælp til at udføre de mere trivielle dele af vores arbejde modtages nemlig af bifald.
Mit råd lige nu til alle virksomheder er at komme i gang, men i stedet for at eksperimentere forskellige steder i organisationen og lave såkaldteproof of conceptser det vigtigt allerede nu at få styr på, hvad der foregår. For at undgå for høj teknisk og prismæssig afhængighed af specifikke leverandørers algoritmer og for at sikre, at man overholder datalovgivning både nu og fremover, er det vigtigt at have styr på tingene fra start.
Ellers ender man med et spaghetti-univers af kunstig intelligens, som skal vedligeholdes, ændres og prisforhandles løbende. Og det kan blive dyrt og ukontrolleret.
De virksomheder, som agerer klogt, finder én organisatorisk og én teknisk indgang til anvendelsen af generativ AI og sørger for, at involvering og ejerskab fra topledelsen er på plads på et strategisk niveau.
Forretning og it skal i fællesskab lægge en plan for, hvorledes udbredelsen af generativ AI skal foregå, og det er med forretningen for enden af bordet.
En del virksomheder forstår dette og er allerede i gang. I det offentlige mangler vi strategi og målsætninger. Hvorfor ikke sætte et ambitiøst mål for, hvad vi danskerne kan forvente af kunstig intelligens og hvilke administrative offentlige besparelser, det bør medføre. Specielt nu hvor vi mangler arbejdskraft. Skal en dansker have ret til en AI-bedømmelse af forskellige scanninger, så fejl måske undgås?
Skal en sagsbehandling i det offentlige verificeres af AI, så vi hurtigere kan serviceres? Skal en sygeplejerske eller en sosu-assistent slippe for to timers dagligt indtastningsarbejde ved blot at fortælle en computer, hvad der skal registreres med få sætninger?
Danmark står unikt til at vise vejen frem, så vi sikrer os fuld fordel af disse teknologi-landvindinger. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi har modet og handlekraften.
