Det må simpelthen kunne gøres bedre!
Nogenlunde sådan tænkte Andreas Berre Eriksen, da han som ung datalogistuderende cyklede ud på universitetet i Aalborg og igen-igen sad fast i et lyskryds uden optimal fremdrift. Da han lidt senere blev ph.d.-studerende, insisterede Andreas Berre Eriksen på at dykke ned i den teknologi, der styrer trafikreguleringen. Til sin store overraskelse fandt han ud af, at systemerne var noget “bras”, og at udviklingen visse steder har stået stille siden 1980’erne.
“Man sender en ingeniør ud, der slår streger på et stykke papir for hver bil, han ser. Måske tager han derud igen, når der er morgen- og fyraftentrafik, men han ender alligevel med at lave et statisk system, der baserer sig på enkelte dages data. Der har vi så udviklet en løsning, der er meget mere dynamisk og bæredygtig,” forklarer Andreas Berre Eriksen, der i dag er adm. direktør i virksomheden Ambolt AI.
Det, som startede som en undren, er i dag et lovende forretningskoncept i fuld gang med at blive udrullet både herhjemme og i udlandet. Ved hjælp af kunstig intelligens og de radarer, der i forvejen sidder på lyskrydsreguleringer, har Andreas Berre Eriksen og andre folk i Ambolt udviklet en algoritme, der afvikler trafikken mere smidigt, og som ikke kun reducerer ventetiden for trafikanter, men som også på flere parametre er mere bæredygtigt.
“Det er et system, vi er enormt stolte af. Det er jo direkte CO2, der ikke længere udledes i atmosfæren. Samtidig får vi de samme folk på arbejde, hjem, eller hvor de nu er på vej hen. Som samfund udleder vi mindre ved ganske simpelt at sætte en computer ind,” siger Andreas Berre Eriksen.
Hvor meget CO2-udslippet reduceres, afhænger af det enkelte kryds og den trafikvolume, der i forvejen flyder igennem det. Ifølge en trafiksimulering fra Cowi, der tager udgangspunkt i fire sammenhængende kryds på Hobrovej i Aalborg, er brændstofgevinsten ved smart styring godt 3.100.000 kr. årligt. Ventetiden forventes at blive reduceret med mellem 10-20 pct., hvilket igen kan omregnes til 6.500.000 kr. årligt, siger Cowis beregninger.
Zoomer vi lidt mere teknisk ind på løsningen, så bygger systemet på en matematisk optimeringsmodel, og når radarer fortæller om position, retning, hastighed og type af køretøjer på vej mod et lyskryds, så vil systemet tilpasse sig ændringerne dynamisk. Det vil sige, at systemet hele tiden finder ud af, hvor der skal gives grønt lys, så den aktuelle trafik glider bedst muligt. Samtidig er der i modellen sat nogle sikkerhedsmekanismer ind, så køretøjer fra sideveje ikke ignoreres, selvom de i antal er underrepræsenteret.
Selve trafikløsningen – Advanced Trafic System (ATS) – er nu sit eget selskab, som ligger under holdingselskabet Ambolt Holding. Mens Ambolt AI er udviklerne bag ATS, er det tyrkiske selskab Intetra det eksekverende ben, der producerer og markedsfører lyskrydsene. Foruden en række danske kommuner og Vejdirektoratet er nye markeder i USA, Tyskland og Mellemøsten ved at blive opdyrket.
Systemets styrke er også, at algoritmerne kan designes til at tage højde for lokal lovgivning og ønsker om trafikflow. Således har det tyske marked især fokus på at få lastbiltrafikken til at glide mere smidigt. For landet, der både har store industrihavne, og som forbinder Europa på kryds og tværs, lægger asfalt til tung og tæt trafik. Eksempelvis vil en lastbil, der bærer sin maksimale vægt, både udlede mere CO2, men også slide 10.000 gange mere på asfalt end en personbil, når den skal standse og gasse op igen ved et lyskryds.
På Aalborg Universitet leder Thomas B. Moeslund, der er professor i computer vision og AI, det tværfaglige center AI for the People. Han følger debatten om algoritmers indflydelse på vores hverdag og hilser især lovgivning velkommen i forhold til de underliggende styringsredskaber, der er pakket ind i de sociale medier, vi, vores børn og vores unge bruger. I forhold til debatten om Chatbots og at bruge AI industrielt er der, ifølge ham, mindre grund til bekymring.
“I denne sammenhæng skal AI først og fremmest ses som et optimeringsværktøj, og på den måde kan det bidrage indirekte til den grønne omstilling. Jeg ser på det sådan her: Med telefonens opfindelse blev vi alle koblet sammen. Med internettet fik vi adgang til al data på Jorden, og med AI får vi adgang til analysen af alt denne data. AI kommer til at påvirke stort set alle arbejdspladser og job, præcis som vi så med telefonen og internettet,” siger Thomas B. Moeslund.
Med modningen af AI som værktøj forudser professoren, at stort set alle job vil blive omdefineret. En ændring, der vil være i rivende udvikling i den nærmeste fremtid. Måske vil journalister om få år sætte en robot til at interviewe kilder som ham, eller paskontrol i lufthavnen kan udføres med computer vision, eksemplificerer Thomas B. Moeslund.
“Ja, der er nogle opgaver, der falder fra, og andre, der kommer til. Husk, at det altid er lettere at forestille sig, hvilke job der forsvinder, end hvilke nye der kommer til. Faktum er, at AI vil påvirke alle arbejdspladser, men det behøver vi ikke nødvendigvis være bange for”, siger han og uddyber:
“Hvis du går tilbage, så har vi været igennem en tilsvarende forandring med internettet. Men AI og computere erstatter jo ikke kreativt arbejde og selvstændigt tænkende hjerner. Måske er AI mest af alt en god anledning til at vende det hele på hovedet og spørge: Hvordan bliver vi så bedre til vores arbejde?”
Hos Ambolt AI er det en motivation at bruge kunstig intelligens, så det gør en forskel for samfund og mennesker. Det afspejler sig i de projekter, konsulenthuset har involveret sig i med en række eksterne samarbejdspartnere indenfor landbrug, affaldshåndtering og produktion.
For når gammel forretning møder ny teknologi, opstår der et interessant spændingsfelt, hvor det kan give mening at gentænke og disrupte sin egen forretning, forklarer adm. direktør Andreas Berre Eriksen. Det så han selv, da ATS forsøgte at sælge idéen om intelligente lyskryds til en branche, der var konservativ – måske endda modvillig:
“Da vi gik ud til de dominerende selskaber med vores teknologi, fandt vi ud af, at de gamle lyskryds også er nøglen til en god serviceforretning. For de lyskryds bliver vedligeholdt hver tredje-femte år, og producenterne havde ikke en interesse i, at det forretningsben blev taget fra dem, hvis man gik over til selvoptimerende lyskryds,” siger han og uddyber:
“Det betød, at vi måtte lede længe, før vi fandt en samarbejdspartner, der har samme mindset som os: at hvis ikke man disrupter sig selv, så kommer der bare nogle andre og gør det.”
Men rammer du ikke lige præcis ind i det, som er en af vor tids store diskussioner i forhold til AI: Vi er bange for, at kunstig intelligens tager arbejdet fra os?
“Der er ingen tvivl om, at vores system tager arbejdet fra konsulenter og den måde, traditionelle signalleverandører arbejder på. Vi har et selvoptimerende system, hvor du tilmed meget nemt kan lægge nye forudsætninger ind i. Men jeg synes helt overordnet, at det er rigtig vigtigt, at vi ikke pakker teknologi væk, bare fordi vi så ikke behøver gentænke vores forretning.”
“Det er også min klare holdning, at mennesker er gode til at få idéer, tænke kreativt og udvikle. Vi tror på Human Centric AI, der letter processer og arbejder for mennesker og samfund. Jeg tror, at kunstig intelligens vil åbne op for nye job og skabe muligheder. Hvorfor skal mennesker udføre arbejde, som vi ved, en computer kan gøre hurtigere og bedre?”
