For et par år siden var jeg en af de første danskere, der fik adgang til sprogmodellen bag Chat GPT. Allerede dengang kunne man få den til at producere hæderlige tekster på ingen tid, men den havde ingen chatfunktion.
Derfor var det forbeholdt tekniske typer som mig at fodre den og sætte den i gang efter mere komplicerede guidelines.
Revolutionen her og nu er altså ikke en teknisk revolution. Det nye er, at teknologien er åbnet for alle, fordi Open AI (selskabet bag) valgte at demokratisere adgangen til Chat GPT. Altså at give lige og fri adgang til teknologien via en almindeligt tekstbaseret brugergrænseflade, hvor man blot skal fortælle den kunstige intelligens, hvad den skal udføre eller svare på.
“Revolutionen lige nu handler altså om, at mange har set, hvad AI kan. Ikke teknologien i sig selv. AI har udviklet sig og vil stadig udvikle sig over de kommende år
Pludselig kan alle se, hvor kraftig en teknologi vi taler om. Og hvilke fejl og mangler den også har. Helt forudsigeligt førte åbningen til en ny runde af AI-hysteri, og eksperter på området er skudt op som paddehatte i takt med medieinteressen. Jeg kan godt se nogle farlige aspekter, men vi skal altså lade panikken vige for sund fornuft. Både i virksomhederne og i samfundet.
Revolutionen lige nu handler altså om, at mange har set, hvad AI kan. Ikke teknologien i sig selv. AI har udviklet sig og vil stadig udvikle sig over de kommende år.
Chat GPT er en gættemaskine. Reelt en meget sofistikeret auto-complete, som vi kender fra eks. søgemaskiner. Den gætter baseret på store mængder af data, og derfor er den så god til at finde det bedste ord at skrive efter et andet ord.
Den har hundreder af milliarder af læringspunkter. Men det gør den ikke til oraklet i Delfi eller Gud. Hvis du i dit spørgsmål fodrer den med forkerte antagelser, så kan den også producere det rene vås forklædt som fakta.
Den overbevisende sproglige facade dækker over statistik, data og analytiske modeller. Computerkraften giver hastighed, så vi oplever, at den svarer (og tænker). Men den gætter bare baseret på massiv kvantitet.
Chat GPT har vakt bred professionel nysgerrighed, og jeg har aldrig haft så mange bookede møder, hvor ledelser i danske virksomheder ønsker at “være klædt på” til fremtidige dialoger med medarbejdere og kunder.
Seneste version af Chat GPT (GPT-4) har en større præcision og en bedre evne til at “ræsonnere”. Givetvis på baggrund af alle de nye data og input, som millioner af brugere har tilført.
Vi vil snart se GPT-teknologien indlejret i mange af de værktøjer og programmer, som vi bruger til dagligt.
I mine øjne bliver den endnu mere velegnet til en række dagligdagsarbejdsopgaver i virksomhederne.
Den kan forstå, skabe og omskrive tekster, og den vil være god til at løse opgaver som at referere eller uddrage essensen af et dokument. Skrive referatet af mødet. Oversætte længere tekster. Være den vidende og kreative samtalepartner.
Her ligger et potentielt produktivitetsboost for stort set alle virksomheder og organisationer.
EU har – desværre i årevis – arbejdet på en fornuftig regulering af AI. Vi kan godt bruge nogle internationale hjørneflag, og idéen om at klassificere AI efter grad af risiko for mennesker og samfund er ganske god.
For ud over et potentielt boost af produktivitet rummer teknologien også en række trusler.
Vi kan få et veritabelt jordskred af indhold, som er umuligt at skelne fra menneskeskabt kommunikation. Og lige om lidt vil samme teknologi kunne arbejde med lyd og video.
Kan en lille misforståelse multiplicere sig til en stor løgn, når chatrobotter læser og genskaber misforståelsen? Og når chatrobotten kan programmere, har vi så stadig fuldt styr over funktionaliteten?
I panik har Italien forbudt offentlig adgang til Chat GPT og sidenhen åbnet den igen. Et forbud er ikke løsningen, det aflyser bare demokratiseringen med den lige adgang og ikke selve teknologien.
Lad os håbe på langt mere sund fornuft og intelligent regulering fra myndighedernes side. Det kan ikke vente.
