Vestjyllands Andel, der ligger i gruppen lige under de allerstørste danske grovvarekoncerner, DLG og Danish Agro, holdt skansen sidste år. Resultatet før skat i 2025 blev på 89 mio. kr. mod 92 mio. kr. i det halvandet år lange regnskabsår 2023/24. Omsætningen faldt i forbindelse med omlægningen, så regnskabsåret nu følger kalenderåret, til 3,2 mia. kr. mod 4,6 mia. kr.Adm. direktør Steen Bitch glæder sig i en pressemeddelelse over et tilfredsstillende 2025 efter nogle udfordrende – men trods alt overskudsgivende – regnskabsår præget af bl.a. markante prisudsving og begrænset kornindgang i et par år med skuffende høst på landmændenes marker.