ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Butiksudlejer med over 1000 lukkede lejemål i storcentre: Ikke alle åbner igen

Hos danske Danske Shoppingcentre med 17 butikscentre er over 1000 butikker lukkede. Direktør vil hjælpe pressede lejere, siger han

Danske Shoppingcentres direktør Jesper Faurholdt
Danske Shoppingcentres direktør Jesper Faurholdt © Thomas Nielsen

Direktør Jesper Faurholdt, Danske Shoppingcentre, har i sine 17 butikscentre i Danmark i hvert fald over 1000 lejemål med butikker, som er lukkede. Og han er ikke sikker på, at de alle sammen åbner igen, når corona-udbruddet er ovre, og det igen bliver tilladt at sælge modetøj, isenkram og elektronik i centerbutikkerne.

“Jeg vil ikke gætte på, om det er 5 eller 10 pct. eller et andet tal. Det ved vi slet ikke noget om i dag. Det er alt for tidligt. Vi står i en helt ny verden i dag. Indtil tirsdag aften var stort set alle butikker i vores centre åbne, så vi må vente og se. Men vi tror helt sikkert, at centre også efter corona-krisen vil spille en væsentlig rolle i danskernes shopping,” siger Jesper Faurholdt.

Vi står i en helt ny verden i dag. Indtil tirsdag aften var stort set alle butikker åbne

Direktør Jesper Faurholdt, Danske Shoppingcentre
Nogle af lejerne i Danske Shoppingcentre har allerede henvendt sig for at få ændret på lejemål og husleje, fordi de er pressede af dramatiske fald i omsætning og indtjening. Direktøren har ikke antallet, men det er ikke mange, vurderer han.

“Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at vores lejere kommer gennem den aktuelle alvorlige situation. Men de står i forskellige situationer, så der kræves forskellige løsninger. Der er også forskel på, om lejeren er en finansielt velpolstret kæde eller en mindre selvstændig butiksejer. Vi tager en dialog med alle, der henvender sig og får forhåbentlig fundet løsninger fra sag til sag,” fastslår Jesper Faurholdt.

Direktøren bekræfter, at for nogle af lejerne er huslejen variabel og afhænger af eksempelvis omsætningens størrelse. Så er der ingen omsætning i en periode, bliver huslejen lavere.

70

mio. besøgende er der normalt i årligt i Danske Shoppingcentre

ATP og Danica ejer

Foreløbig gælder påbuddet om lukkede storcentre i to uger. Men sundhedseksperter taler om, at corona først topper omkring 1. maj.

Danske Shoppingcentre er 50:50 ejet af ATP og Danica. De 17 shoppingcentre besøges årligt af 70 mio. gæster, og i porteføljen findes bl.a. Lyngby Storcenter, Amagercentret, City 2, City Vest, Kolding Storcenter og Randers Storcenter.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis