På godt et år har verden taget et kvantespring fremad med den eksplosive udvikling inden for generativ AI.
Mange virksomheder er begyndt at eksperimentere med teknologien, og de konkrete gevinster spirer allerede frem. Udviklingen kommer kun til at accelerere, og for nogle virker det fristende at forsøge at sænke farten, mens vi forsøger at forstå det nye fænomen, måske endda stoppe helt op.
Men hvis vi tøver med at tage teknologien i brug – naturligvis på en måde, der er til alles bedste og i henhold til den nyeste lovgivning – så risikerer det at sætte os langt bagud i spillet. Mens andre – læs: Kina og USA – løber med udviklingen og fremtidens job. Vi kan altså ikke frit bestemme farten.
Til gengæld kan vi være med til at dirigere toget i den retning, vi gerne vil. Det kræver, at vi i højere grad fokuserer på muligheder end på worst-case-scenarios. Som et ansvar, vi skal forvalte klogt. AI er alt for vigtigt til ikke at regulere – og regulere klogt. Og som individer, samfund og virksomheder skal vi være meget opmærksomme på både farer og udfordringer.
“Den samlede jobpulje bliver altså ikke mindre af AI, men jobbeskrivelserne kommer til at ændre sig
Men potentialet for vores samfund er enormt. Blandt andet viser en ny rapport, som Implement Consulting Group har lavet for Google, at AI i det mest optimale scenarie kan løfte bnp med hele 8 pct. på sigt.
På eksempelvis klimaområdet har Danmark længe været førende i at sætte meget ambitiøse mål for, hvor vi gerne vil bevæge os hen. Men det ambitionsniveau er fuldstændig fraværende på AI-området.
Og det koster: For hver dag, vi nøler, udhules potentialet af, at andre kommer os i forkøbet. Det er desværre allerede ved at ske. Selvom Danmark på mange måder er godt positioneret til at indtage en førerposition på implementering af AI, sakker vi ifølge Implement bagud på især tre væsentlige parametre: innovation og forskning, kompetenceudvikling og kommercialisering.
Derfor er der brug for, at regeringen sætter ind med en bred strategi for AI – en digital taskforce, der tænker både den offentlige sektor og erhvervslivet – samt en langsigtet plan for AI. Her er otte forslag til, hvor regeringen med fordel kan starte.
Hvis Danmark fortsat skal være et digitalt foregangsland, skal der være incitament til at forske i og udvikle ny teknologi, og nybruddene skal let kunne overføres til erhvervslivet, så løsningerne kommer ud at leve i virkeligheden. I Danmark går kun en meget lille del af de offentlige forskningsmidler til digitale projekter – langt under niveauet i de fleste europæiske lande.
Derfor bør regeringen som led i en AI-strategi (1) øremærke langt flere midler til forskning i digitale teknologier, (2) investere i at lette overførslen af viden og erfaringer mellem industri og universiteter, og (3) gøre data lettere tilgængelige, så der kan udvikles nye løsninger hurtigere.
Mange frygter, at AI vil gøre dem overflødige på arbejdsmarkedet. Udviklingen har vist os, at ny teknologi og digitalisering snarere har skabt endnu flere job. Sagen er nærmere, at virksomheder, der udnytter AI, kommer til at tage job fra virksomheder, der ikke gør. Den samlede jobpulje bliver altså ikke mindre, men jobbeskrivelserne kommer til at ændre sig.
At få opkvalificeret danskerne til den nye virkelighed kommer til at kræve indsatser på tværs af hele uddannelsessystemet. Konkret foreslår vi (4), at der indføres et obligatorisk fag i teknologiforståelse i folkeskolen, (5) at optaget øges på it-specialistuddannelserne og – som minimum – at skadevirkninger på it-området undgås, og (6) at der investeres generelt i efter- og videreuddannelse af dem, hvis job er truet af AI.
Mange danske virksomheder er allerede godt i gang med at implementere AI. Men afstanden mellem store virksomheder og smv’er, som udgør 99 pct. af det danske erhvervsliv, er stor. Hvor mere end halvdelen af de store virksomheder arbejder målrettet med AI, gælder det samme kun for 14 pct. af smv’erne.
Det kan skade Danmarks konkurrencekraft på sigt. En af de største barrierer for smv’erne er mangel på viden og ressourcer. Det kan vi blandt andet afhjælpe ved at (7) afsætte flere offentlige midler til at træne smv’erne i brugen af AI. Opgaven kan dog ikke løses her i Danmark alene.
Derfor skal vi også (8) lægge kræfter i at sikre en god implementering af EU’s AI Act og skubbe på for at udvikle fælles regler for brugen af AI i EU og globalt. Der er nok at tage fat på, og de forslag, vi her har præsenteret, kan langt fra gøre det alene.
Men lykkes vi med at få skabt de rette rammevilkår – der både giver mulighederne grobund i erhvervslivet og skærmer mod de værste faldgruber – er der ingen tvivl om, at investeringen vil komme mangefold igen.
