Som aktieinvestor skal man nok indstille sig på, at rækken af dårlige nyheder ikke er slut endnu. Der har, lige siden USA strammede pengepolitikken, og Rusland invaderede Ukraine, været aktieuro. At stramningen i den amerikanske pengepolitik er en realitet, blev senest demonstreret onsdag sidste uge, da Fed igen hævede styringsrenten med 0,75 procentpoint til nu 2,50 pct. Målt på det amerikanske aktieindeks var kursfaldet på omkring 24 pct., da det var værst midt i juni måned.
Ifigur 1er vist, at dette års aktiekursfald er nr. 13 i rækken af såkaldte “bear-markeder” siden 1945. Det gennemsnitlige kursfald i sådanne aktiekriser er omkring 30 pct., og de største fald sker i forbindelse med økonomiske recessioner.