Den danske hedgefond St. Petri Capital har valgt at shorte den amerikanske kørselstjeneste Uber; med andre ord satser fondens porteføljeforvaltere på, at Ubers aktiekurs vil falde.
“Uber er omgærdet af et misforstået narrativ om, at alle platforme i USA er de største og bedste i verden. Hvis du bare er størst, vinder du – lidt ligesom Google. Det tror amerikanere på, men vi kan se, at Uber får tæsk. Uber Eats er næsten til grin i nogle europæiske lande,” siger Jens Larsson, porteføljeforvalter og partner i St. Petri Capital.
“Det har ikke været en succes for os. Men vi forsøger at være langsigtede og holde vores shorts så godt som muligt
Jens Larsson, partner og porteføljeforvalter, St. Petri Capital
Jens Larsson, der har arbejdet som porteføljeforvalter i 34 år hos bl.a. Danske Bank og Nordea, har haft et negativt syn på Uber, siden han mødte selskabet for første gang i London for omkring fem år siden. Her meddeler selskabet, at det vil begynde at levere mad via sine chauffører i bil – uden tanke på, at byen er et parkeringshelvede, og udbringning normalvis foregår med scooter eller cykel, husker han.
“De skal introduceres i London som startskud til Europa, og så har de ikke sat sig ind i en simpel ting som det, og så falder det hele sammen for dem. Der gik det op for mig, at de ikke har styr på særlig meget,” siger Jens Larsson.
mia. dollar er Ubers markedsværdi
Selskabet laver tilmed store underskud. Ikke desto mindre er aktien steget 53 pct. det seneste år.
“Vi har kæmpet lidt med den,” griner Jens Larsson.
“Det har ikke været en succes for os. Men vi forsøger at være langsigtede og holde vores shorts så godt som muligt,” fortsætter han uden at ville konkretisere nærmere.
I praksis foregår shorting ved, at hedgefonde låner en aktie mod et gebyr og sælger den i markedet. Hvis kursen falder, kan hedgefonden købe aktien billigere tilbage og returnere den med gevinst. Hvis kursen omvendt stiger, kan det blive en dyr fornøjelse.
Den danske hedgefond står næsten helt alene med sit negative syn på aktien, hvis man kigger på analytikerkorpset, der dækker aktien. Ud af i alt 40 analytikere har 34 en købsanbefaling, fem siger “hold”, og en enkelt “salg”.
Deres gennemsnitlige kursmål ligger på 70,5 dollar, hvilket indikerer en stigning på 16 pct. fra nuværende kursniveau på 60,6. Men en hedgefond er beregnet til at gå imod konsensus, understreger Jens Larsson, som er overbevist om, at aktien er alt for dyr taget de store underskud og mislykkedes ekspansionsplaner i betragtning.
“Uber har ikke kun været kikset i Danmark. Softbank (storaktionær,red.) tilførte selskabet så mange penge, at man pressede Uber til at ekspandere for hurtigt og for hovedløst. De er ikke dominerende mange andre steder end i USA, så det er et amerikansk selskab, som skal værdisættes ud fra det,” siger han.
Isoleret til forretningsbenet for madudbringning, Uber Eats, har selskabet forladt både Indien og Kina. Og Uber vil også tabe det marked i Europa, spår Jens Larsson.
“Nu er hollandske Takeaway Group Just Eat til gengæld gået ind i USA, og de er benhårde. Det er en helt anden ledelsesstil, og de er ekstremt dygtige til at tjene penge og lave alt det hårdt arbejde,” siger han.
Flere spillere har gjort sit indtog på markedet, herunder kinesiske Didi, indiske Ola og amerikanske Lyft. I 2020 landede Uber et underskud på 6,768 mia. dollar mod 8,506 mia. dollar i 2019. Samtidig har selskabet en markedsværdi på knap 113 mia. dollar.
“Det bliver op ad bakke at holde den vurdering. Når markedet sætter sig, vil Uber sætte sig meget, fordi der ikke er nogen bund under den, når den ikke tjener penge,” siger Jens Larsson, der ser en reel risiko for stigende inflation i andet halvår 2021, hvilket kan presse aktien.
“Det vil få os alle sammen til at ryste lidt i bukserne, og det vil sætte sig i aktiemarkedet. Uber er én af dem, der helt sikkert vil få tæsk i sådan et scenarie,” siger han.
