Landes bidrag til at bremse den globale opvarmning er en afgørende del af de kommende ugers forhandlinger på klimatopmødet COP26 i Glasgow.
Imens har rådgivnings- og konsulenthuset KPMG for første gang rangeret 32 lande i forhold til deres evne til at reducere udledningen af drivhusgasser og arbejdet med at komme i mål med klimaambitionerne i 2050.
De 32 lande står for 75 pct. af den globale udledning, og Danmark lander på en fjerdeplads overhalet af vores nabolande Norge, Sverige og Storbritannien. Det var forventeligt, at Danmark ville ramme toppen, forklarer Morten Eskerod, der leder arbejdet inden for grøn omstilling i afdelingen Strategi og Energi hos KPMG og har en baggrund i energisektoren.
“I de kommende år er det en udfordring også at reducere danske udledninger af drivhusgasser fra især transport og landbrug
Morten Eskerod, leder af arbejdet inden for grøn omstilling i Strategi og Energi, KPMG
Fælles for landene er en ambitiøs målsætning fra regeringen, som både er tilfældet for Sverige, Storbritannien, Norge og Danmark. Samtidig er der en stor offentlig involvering i forskningen, mens der finansielt bakkes op om den teknologiske udvikling, vurderer Morten Eskerod.
“Desuden satser vi meget på vedvarende energi på elektricitetssiden.”
Den danske energiproduktion og industri har siden 1990 sikret meget store reduktioner på CO2. Dels ved at indføre vind- og biomasse samt energieffektiviseringer bredt.
“I de kommende år er det en udfordring også at reducere danske udledninger af drivhusgasser fra især transport og landbrug,” siger han om de store udfordringer for Danmark, hvor landbruget står for en fjerdedel af den samlede udledning.
Vores nabolande som Norge og Sverige har langtfra nær så meget landbrug, men store vandressourcer og skovdrift.
Op til klimatopmødets begyndelse fremlagde FN’s miljøprogram den såkaldte gap-rapport. Rapporten ser på, hvorvidt landenes klimaplaner lever op til målet i Paris-aftalen. Og resultatet var ifølge iagttagere nedslående. Samlet set reducerer verden drivhusgasserne alt for langsomt og udleder samtidig alt for meget. Det gælder også for landene i EU samlet set.
Læs også:
Bliver ambitionerne på nuværende niveau, er verden på vej mod en temperaturstigning på 2,7 grader i løbet af dette århundrede og altså langt fra målsætningen om at holde stigningen under 2 grader og helst 1,5 som fastsat i Paris-aftalen.
KPMG håber, at det nye indeks, Net Zero Readiness Index, kan være et værktøj til at forstå, om landene er på rette vej.
“Vi ser det som en mulighed for at skabe inspiration landene imellem i forhold til de udfordringer, der er, og læring fra dem det går godt for,” siger Morten Eskerod.
Teknologier til at indfange og lagre CO2 (ccs) er afgørende for at nå i mål om klimaneutralitet før 2050. Og her skal politikerne på banen, mener Eskerod.
“Der er generelt brug for så klare rammer så tidligt som muligt. Vi ser det i forhold til ccs, som afventer de endelige politiske signaler i forhold til at få lov at gemme og opsamle CO2’en – herunder at se på mulighederne for at skabe en forbindelse mellem de biogene kilder som biomasse, der er afgiftsfritaget, og et økonomisk incitament til at lagre CO2’en derfra.”
En anden pointe fra rapporten handler om udviklingslandene, hvor klimaforandringerne især rammer. Ifølge Paris-aftalen skal de rigere lande sende økonomisk støtte, men beløbet på 100 mia. dollar er endnu ikke nået. Samtidig kan det være en udfordring for investorer at sende pengene den vej.
“Hvis en investor i forvejen er ved at flytte investeringer fra mere konventionelle energi- og infrastrukturprojekter til den grønne omstilling, vil man nok gå efter mere sikre investeringer i lande som Storbritannien, Danmark og Norge og lidt mindre efter lande med lavere indkomst, hvor gennemsigtigheden til et godt afkast kan være mindre,” siger Morten Eskerod.
