For første gang sætter Google nu tal på, hvad det koster miljøet at stille selskabets AI-chatbot Gemini et spørgsmål.
For et almindeligt såkaldt tekstprompt koster det, ifølge Google, 0,24 watttimer energi, 0,26 ml vand og 0,03 gram CO2. De tal er næppe meget værd, når man åbner Gemini på sin telefon, men det er et vigtigt skridt, vurderer Maria Hvid, partner og chef for kunstig intelligens hos Neurospace.
“Endelig,” lyder hendes umiddelbare reaktion efter at have set meddelelsen fra Google.
“Der er virkelig brug for et benchmark. Jeg er stadig skuffet over, at man ikke kan bruge tallet til særligt meget endnu, men det er et skridt i den rigtige retning,” vurderer hun.
AI-boomets konsekvenser for klima og miljø har været omdiskuterede de seneste år, efter teknologien har vundet udbredelse, og teknologivirksomhedernes el- og vandregninger er vokset tilsvarende. Kernen i problemet er, at kunstig intelligens kræver store mængder computerkraft på selskabernes datacentre, hvilket kræver såvel strøm som vand, der skal køle maskinerne ned.
Som Børsen kunne fortælle tirsdag, betyder væksten i datacentre og deres elforbrug eksempelvis, at datacentre i Danmark i 2050 vil bruge 29 terawattimer strøm. Til sammenligning brugte hele Danmark sidste år 38,4 terawattimer.
Annonceringen fra Google følger, to måneder efter Open AI, som står bag Chat GPT, offentliggjorde en tilsvarende beregning. Den bevægelse fra teknologikæmperne i Silicon Valley kan få afgørende betydning for danske virksomheder, vurderer Maria Hvid.
“Mange virksomheder bruger AI i dag og har for eksempel Copilot (Microsofts AI-chatbot, red.) aktiveret hos deres medarbejdere. Men hvad er klimaaftrykket, hvis alle medarbejdere får lov at prompte løs? Det tror jeg ikke, de fleste virksomheder overvejer, selv om det sætter et aftryk, som virksomheden ikke kan redegøre for,” siger hun.
Her peger hun på, at stadigt flere virksomheder rapporterer om eksempelvis klimaaftryk i deres års- og bæredygtighedsrapporter. Her bør en udbredt brug af kunstig intelligens hos medarbejderne regnes med, påpeger hun.
Mangler afgørende information
Hun peger imidlertid på, at der er lang vej igen før regnestykkerne fra Google og Open AI giver et fuldstændigt billede af belastningen fra selskaberne. Blandt andet handler Googles tal om et såkaldt medianprompt og ikke et gennemsnitsprompt. Det skal give et billede af den almindelige brug af teknologien, men tager ikke hensyn til, at eksempelvis de mest komplicerede prompts kan have et langt større aftryk.
Derudover gælder det kun tekstprompts og ikke eksempelvis billedprompts, som kræver væsentligt mere computerkraft at besvare, understreger Maria Hvid.
Samme indvendinger har Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Han forsker i netop energiforbruget fra kunstig intelligens.
“Nogle prompts kan uden problemer være ti eller 50 gange så belastende. Det betyder, at disse typer beregninger ikke er tilstrækkeligt gennemskuelige eller mulige at genskabe,” siger han.
Samtidig peger han på, at man, ud over belastningen fra den enkelte interaktion med en generativ AI, skal se på den samlede belastning fra det stigende antal interaktioner med teknologien i selskaber som Google.
“Der er ikke taget hensyn til skaleringen. Vi er interesserede i de enkelte prompts, men teknologien vil blive brugt mere og mere, og omkostningerne kan blive ret store,” siger han.
Hos Google har man ikke lavet fremskrivninger, der stiller vækst og effektivitet op mod hinanden, når det kommer til fremtidige forventninger. Det svarer Parthasarathy Ranganathan, vicedirektør i Google og ansvarlig for selskabets hardware og datacentre, da Børsen på selskabets pressemøde spørger til selskabets egne forventninger.
“Vi tager med i vores betragtninger, at der vil fortsætte med at være vækst i kunstig intelligens. Det er derfor, vi styrker vores indsats, hvad angår effektivitet,” siger han.
Ifølge beregningerne er energiforbruget per prompt reduceret med en faktor 33 over det seneste år. Parthasarathy Ranganathan fremhæver, at Google, ifølge selskabets seneste bæredygtighedsrapport, nu styrker effektiviteten hurtigere end væksten på området.
“Vi overgår væksten på området med vores øgede effektivitet, når det kommer til kunstig intelligens,” fortsætter han.
Endelig understreger Parthasarathy Ranganathan, at teknologien kan være med til eksempelvis at modellere skadelige klimaeffekter fra fly og på andre måder kan bruges som en del af løsningen på klimaforandringer. Samme pointe understreger Googles officielle kommunikation på området.
Den sammenhæng holder imidlertid ikke, mener Raghavendra Selvan fra Københavns Universitet. For selv om kunstig intelligens bruges i alt fra sygdomsbehandling til klimatiltag, er det typisk ikke såkaldt generativ kunstig intelligens, som Gemini eller Chat GPT, der står bag den type tiltag.
“Selv om man bruger AI til mange andre ting, så er der ikke tale om sprogmodeller. Man tilskriver forbedringerne til den forkerte teknologi,” siger han.
Derfor er det også afgørende, at eksempelvis virksomheder benytter teknologien, hvor der er behov for den, frem for at benytte den ukritisk, understreger han.
“Der er tradeoffs ved at bruge AI. Det er ikke altid nødvendigt. Som virksomhed eller privatbruger har man stadig meget kontrol med, hvornår man bruger produkterne. Når der kommer flere data som disse, famler vi ikke længere i mørket med det valg,” siger han.
Ny metode
Før Chat GPT’s tilsvarende beregning blev præsenteret i juni, fandtes der ikke offentligt tilgængelige data for energi- og miljøkonsekvenserne ved kunstig intelligens. Forskere har lavet overslag, men kun virksomhederne selv kan oplyse, præcis hvad effekten er, fortæller Raghavendra Selvan fra Københavns Universitet.
“Det er absolut en forbedring og et skridt hen imod, at man kan sammenligne modellerne med hinanden, når der findes en slags baseline” vurderer han.
Netop derfor er det også positivt, at Google lægger op til, at selskabets beregningsmetode kan blive en standard i branchen, så modeller kan sammenlignes med hinanden.
Endnu vil han imidlertid bruge resultaterne forsigtigt.
“Jeg kan måske bruge dem som en nedre grænse for, hvor meget energi prompts bruger,” konstaterer han.
