ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Børsens vinguide

Er du i tvivl om, hvilken vin du skal bestille på en restaurant? Står du for vinen til middagsselskabet eller skal du købe en god vin som værtsgave? 

Tilmeld dig Børsens Vinguide - en begynderguide til dig, der er nysgerrig eller ivrig efter at lære mere om vin. Din guide er gastronomiredaktør Ole Troelsø, og han tager dig gennem de mest basale procedurer forbundet med at vælge den rigtige vin til måltidet.

Du skal igennem fire trin på fire uger – og du kan læse mere om hvert trin herunder. 

Tilmeld dig nu – så lander den første udfordring hos dig allerede i morgen. 

Uge 1: Hvad kan du egentlig lide? 
Det er faktisk sværere at svare på, end man lige tror. Jeg guider dig gennem en grundlæggende smagning af de mest gængse vintyper, både i forhold til hvad du skal smage på, men også hvordan du skal gøre det.  

Efterfølgende vil du med stor sikkerhed stå tilbage klogere på din egen smag. 

Uge 2: Knæk vinkortet 
Nu er vi klar til at smage på sagerne. Men det er mere end bare smagen, der spiller ind, når du skal bestille vin på en restaurant. Skal du vælge flaske eller glas? Hvilket prisleje skal du gå efter? Jeg guider dig gennem de forskellige scenarier – og giver dig de bedste råd til at “knække” vinkortet. 

Uge 3: Glæd dine venner 
En ting er at bestille et par glas til måltidet, noget helt andet er at vælge den rigtige vin til en vigtig begivenhed. Måske står du for vinen til julemaden eller gaven til den vinglade ven. Skal du besøge en vinhandler eller kan Netto gå? Jeg giver dig en liste af huskeregler samt viser dig, hvor og hvordan du søger eksperthjælp via mobilen. 

Uge 4: Gå på skattejagt  
Hvis du holder ud til dette punkt, så har jeg et par gode tricks i ærmet til dig. Et godt tip til, hvilke restauranter, du skal besøge for at finde gode flasker vin, der er til at betale. Jeg deler også ud af mine egne favoritter – og hvis du har lyst til at nørde videre, så giver jeg dig forslag til, hvordan du kan fortsætte din vinuddannelse herfra. 

Din guide er undertegnede Ole Troelsø. Jeg er gastronomiredaktør på Børsen, hvor jeg har anmeldt vine og restauranter i 22 år. Det er indtil videre blevet til over 1000 restaurantanmeldelser, ligesom jeg har anmeldt omkring 3000 vine. 
Find alle mine anmeldelser her.