Topledelser famler i blinde: Derfor får danske virksomheder stadig ingen reel værdi ud af AI

Der er øjeblikke i en virksomheds liv, hvor nye teknologier bliver taget i brug som et nyttigt værktøj. Og så er der de øjeblikke, hvor teknologien ændrer måden, virksomheder forstår sig selv på.

AI hører indiskutabelt til den sidste kategori. Det stiller nye krav til topledelsen. For at kunne sætte retning kræver det, at ledelsen selv forstår teknologien og dens potentiale for værdiskabelse og ikke kun hvad AI kan, men hvad teknologien ændrer. Men sådan ser det langt fra ud i de fleste virksomheder. 

Mange steder halter eksekveringen. Ikke fordi viljen mangler, men fordi målbilledet er uklart, vidensniveauet for lavt, og AI stadig bliver behandlet som teknologiprojekt snarere end en ledelsesopgave.

Det er i hvert fald et mønster, Jim Nielsen ofte møder i sit arbejde med danske topledere. Som senior partner i konsulentvirksomheden H&B | Hildebrandt & Brandi, der er en del af Eraneos Group, rådgiver han virksomheder, hvor AI nu fylder i både bestyrelseslokaler og direktioner: 

“Jeg tror ikke, jeg har været på besøg hos en virksomhed, hvor man ikke har talt om AI. Mange er gået i gang med eksperimenter og piloter, og de giver læring og indsigt. Men værdiskabelsen bliver ikke forankret. Eksperimenterne forbliver eksperimenter, fordi virksomhederne ikke får evalueret værdien og besluttet, hvordan løsningerne skal skaleres i organisationen.”

Samtidig viser en ny rapport fra World Economic Forum, at kun en mindre andel af virksomheder har integreret AI i deres kerneprocesser og beslutningsstrukturer. 

Mange organisationer står altså med en teknologi, der allerede ændrer måden, de arbejder og træffer beslutninger på, uden at ledelsen har tilpasset tilsvarende.

For Jim Nielsen er udfordringen tydelig: 

“AI bliver stadig behandlet som et teknologiprojekt. Problemet er bare, at konsekvenserne er ledelsesmæssige. Kunstig intelligens er 20 pct. teknologi og 80 pct. ledelse forklædt som teknologi.”

Det billede genkender Jan Damsgaard, professor på CBS og en af landets førende eksperter i digital omstilling:

“Vi har lige pludselig fået et nyt, meget magtfuldt værktøj, som vil transformere den måde, vi arbejder på, og den måde, virksomheden er sat sammen på.”

Fra teknologi til ledelsesdisciplin

Set udefra er det ikke så overraskende, at virksomheder famler, når det kommer til at udnytte AI’s potentiale. Ifølge Jan Damsgaard bygger mange organisationer stadig på en klassisk it-logik.

“Man har arbejdet med it i årtier, og digitaliseringen har transformeret forretningsmodeller gennem internet og smartphones. Og så kom AI som en tyv om natten. Det var noget, ingen rigtigt havde forventet.”

I praksis betyder det, at mange virksomheder fortsat går til AI som et teknologiprojekt. Fokus ligger på værktøjer, use cases og tempo.

Det kan skabe momentum, men sjældent varig forandring, mener Jim Nielsen. 

Det afgørende skifte sker derimod, når AI løftes ind i ledelsen. Her ændrer spørgsmålet sig fra, hvad teknologien kan, til hvad virksomheden skal være.

“Det handler egentlig ikke så meget om AI. Det handler mere om, hvilken virksomhed vi skal være i fremtiden.” 

AI sætter dermed også gang i samtaler om kerneforretning og organisering. Men i mange virksomheder forbliver den samtale løsrevet fra den daglige drift, oplever Jim Nielsen.

“Den samtale skal ikke bo i en lille use case i kundeservice. Den skal bo i bestyrelsen og direktionen.”

Når den ikke gør det, opstår en mere grundlæggende udfordring: manglen på retning.

“Det kræver, at man som virksomhed træder et skridt tilbage og stiller spørgsmålet: Hvorfor gør vi egentlig det her?”

Uden den klarhed spreder AI-indsatsen sig som mælkebøtter på en eng, som Jim Nielsen formulerer det. 

Derfor kræver AI også, at virksomheder gentænker processer fra start til slut.

“Ellers risikerer vi, at AI blot bliver lagt oven på eksisterende workflows i stedet for at blive tænkt ind fra bunden. Det er her forskellen ligger mellem mindre forandringer og reel transformation.”

Nye krav til styring og ansvar

Når AI bevæger sig ind i organisationens kerne, udfordrer det også styring. 

Hvem træffer beslutninger? Hvem der har ansvaret? Hvad må automatiseres? Og hvordan følger man op på arbejdet? 

Mange virksomheder vil forsøge at håndtere AI med de governance-modeller, de allerede bruger i dag. Men det skaber et misforhold, mener Jim Nielsen.

“Man risikerer at bruge de samme styringsmodeller, som har bragt virksomhederne frem til, hvor de er i dag, også på AI.” 

Med andre ord forsøger virksomhederne at presse AI ind i gamle rammer, selvom teknologien ændrer selve måden, arbejdet udføres på. 

Ifølge Jim Nielsen ændrer det fundamentalt lederrollen.

Fra kontrol til rammesætning. 

“Det handler om at orkestrere skiftet fra 3.000 medarbejdere og 30 agenter til 3.000 agenter og 30 medarbejdere. Men skiftet er ikke kun organisatorisk. Det er ledelsesmæssigt. Hvem har ansvaret, når agenten handler? Hvad styrer man efter, når arbejdet i stigende grad udføres af systemer? Det er den operating model, de færreste virksomheder endnu har designet.”

Governance handler dermed ikke kun om kontrol, men om at designe samspillet mellem mennesker og teknologi. 

Når faglighed forskydes

Forandringerne stopper ikke ved struktur og styring. De rammer også medarbejdernes rolle.

I mange vidensorganisationer er faglighed tæt knyttet til evnen til at analysere og træffe beslutninger. Med AI bliver den evne i stigende grad delt med systemer. 

“Hvad sker der, når der sidder en digital assistent ved siden af dig, som er hurtigere og mere holistisk end dig?”   

Ifølge Jim Nielsen får det store konsekvenser for medarbejdere, der skal forstå, designe og vedligeholde processer, hvor mennesker og software arbejder tæt sammen. 

De skal forstå risici og konsekvenser uden for deres eget domæne. Det bliver mindre vigtigt at have alle svarene og vigtigere at kunne stille de rigtige spørgsmål.

For topledelsen skaber det en ny opgave: at sikre, at organisationen opbygger nye kompetencer, samtidig med at medarbejderne oplever tryghed og retning i en tid, hvor rollerne forskydes. 

Samtidig ændrer lederrollen sig også, forklarer Jim Nielsen.

“Lederen skal ikke længere være den klogeste. Lederen skal være den mest retningssættende. Lederrollen vil forskubbe sig fra beslutningstager til beslutningsdesigner.”

Fremkaldervæske

I sidste ende er det ikke teknologien, der afgør, hvem der lykkes med AI. Den er tilgængelig for alle.

Forskellen ligger i, hvordan virksomheder vælger at arbejde med den. Om de fortsætter med at lægge nye lag oven på det eksisterende, eller bruger AI som anledning til at gentænke forretningen. 

“De bedste bruger ikke mere AI. De bruger det klogere,” siger Jim Nielsen. 

Det kræver prioritering, fravalg og en ledelse, der kan holde retning, mens organisationen er i bevægelse.

Og udviklingen sker ikke gradvist. 

“Du ser det ikke. Og pludselig er det eksploderet,” siger Jim Nielsen, der samtidig beskriver AI som en slags fremkaldervæske. 

Den vil gøre forskellen tydelig mellem virksomheder, der omstillede sig, og dem, der blev overhalet.

Vil du blive klogere på, hvordan H&B hjælper organisationer med at skalere AI fra eksperiment til forretning? Læs mere her

Annoncen er produceret af Børsen Brands i samarbejde med H&B