Logo
Bliv kunde Kontakt Log ind
  • Forside
  • Seneste
  • Kurser
  • Ledelse
  • E-avisen
  • Uddannelse
  • |
  • Pro Finans
  • Pro Selvstændig
  • Pro International
  • Bliv kunde
  • Kontakt
  • Log ind
borsen
  • Forsiden
  • Seneste
  • Kurser
samkaup-borsen-decideact-_DS_1006.jpg
Den islandske supermarkedskæde Samkaup har erobret markedsandele og øget medarbejdertilfredsheden ved at måle og følge op på de strategiske mål. Butikscheferne haft adgang til at følge de personlige mål på en intuitiv app på telefonen, hvor man samtidig kunne se, hvordan det påvirker den samlede strategi positivt. Foto: Samkaup/PR

Supermarkedsgigant gør det sjovt at eksekvere strategi: Her får medarbejderne et virtuelt skulderklap

ANNONCØRBETALT INDHOLD Af DecideAct, Skrevet af Michael Rachlin
29. sep 2020 KL.12:15
facebook twitter linkedin

Fysisk afstand og en fraværende ledelse er nogle af de vigtigste grunde til, at mange strategiprocesser fejler. Problemet er ikke blevet mindre under coronakrisen, men digitale løsninger til strategiopfølgning har samtidig vist nye styrker

Efter al sandsynlighed er der et eller andet sted på kloden en topchef, der lige nu står på en scene og forklarer begejstret om virksomhedens nye strategi. Hver dag er der virksomheder, som fremlægger dyre og ambitiøse strategiplaner, men sandsynligheden taler også for, at der et eller andet sted i salen sidder nogle medarbejdere, der er begyndt at tænke på, om pindemadderne i foyeren er gode, eller om der ligefrem er drinks efter præsentationen.

Vi ved det godt, og alle undersøgelser bekræfter det: Tre ud af fire strategiprocesser fejler. Så hvis medarbejderne virker fraværende, er det måske ikke så underligt. Paradoksalt nok bliver der brugt langt flere ressourcer og investeret meget mere prestige i at udvikle og præsentere strategier, end i at føre dem ud i livet.

Det siger Robin Speculand, der er ekspert i strategiimplementering og forfatter til syv bøger om emnet. Som ekspert i strategy execution management driver han sin konsulentvirksomhed efter den simple beskrivelse: “Vi går ind, når McKinsey går ud.”

Implementering er usexet

“Strategi er sexet, men det er implementering ikke. Hvis din chef ringer og siger, at du skal være med til at tegne virksomhedens strategi for de kommende fem år, bliver du virkelig stolt. Det er som om, du har fået en forfremmelse. Men hvis han ringer og siger, at du skal implementere strategien de næste to år, tænker du: Hvad har jeg gjort galt?” fortæller Robin Speculand fra sit kontor i Singapore.

“ Strategi er sexet, men det er implementering ikke Robin Speculand, ekspert i strategiimplementering

Han har efter eget udsagn ikke haft et fysisk møde siden februar på grund af coronakrisen. Og udfordringen med en fraværende ledelse på distancen er i sagens natur ikke blevet mindre. Det bliver i hvert fald anderledes, og behovet for digitale løsninger bliver tydeligere.

“De sidste tre måneder har vi opnået mere i digitalisering end de sidste tre år. De her face to face-teammøder bliver færre, og risikoen er, at lederne bliver endnu mere fraværende, og glemmer den daglige anerkendelse af de medarbejdere, der sidder med strategien,” siger han.

“Faktisk er den vigtigste motivation ikke penge, men anerkendelse. Det er helt afgørende, at vi i denne tid kan finde nye måder at vise den anerkendelse på. Hvis medarbejderne skal gøre en ekstra indsats for at implementere strategien, er det nødvendigt at følge udviklingen digitalt, og sende et virtuelt skulderklap, når det går godt,” siger Robin Speculand.

Flytter folk og kultur

En af de virksomheder, der har haft succes med at implementere digitale værktøjer i strategiprocessen, er Samkaup, den islandske pendant til danske Coop. Med 1400 ansatte fordelt på 60 butikker er virksomheden en kæmpe efter islandske forhold. Og med fire forskellige brands inden for dagligvarehandel og butikker mange timers kørsel fra hovedstaden Reykjavik var det også meget forskellige kulturer, der skulle anspores til at arbejde i samme retning, da man for to år siden gik i gang med at implementere en strategiproces.

Fokus var at flytte mennesker og kultur – ikke bare dagligvarer. Som mange andre store detailkæder havde man tidligere haft mest opmærksomhed på at købe og sælge varer mest effektivt, men havde lidt glemt medarbejderne som det vigtigste aktiv i processen.

“Vi har brugt meget tid på at identificere de værdier, der allerede var i firmaet og i den enkelte medarbejder. Vi har været ude i alle butikkerne for at få butikscheferne til at identificere nogle mål, der binder ind i den samlede strategi. Det er forskellige mål, så det tager tid. Men det smukke ved det er, at de selv ejer målene. Det er ikke bare salgsmål og traditionelle kpi'er. Det gør både butikschefer og medarbejdere meget mere motiverede til at implementere strategien,” siger Ómar Valdimarsson, der er administrerende direktør i Samkaup.

2020_08_21_Borsen_Decide_Act_0047.jpg
Bjarni S. Jonsson og Flemming Videriksen, grundlæggere og hhv. CSO og CEO i DecideAct, har hjulpet den islandske pendant til Coop, Samkaup, til at give medarbejderne et "virtuelt skulderklap", når de tager et skridt den rigtige retning i strategiprocessen. Butikscheferne har adgang til at følge de personlige mål på en intuitiv app på telefonen, hvor man samtidig kan se, hvordan det påvirker den samlede strategi positivt. Foto: Emil Jakobsen

Følger målene på telefonen

Islændingene valgte at benytte den danskudviklede cloud-løsning Decideact til at måle og følge op på de strategiske mål – men også til via en slags gamification at give medarbejderne et “virtuelt skulderklap”, når man tog skridt den rigtige retning. Butikscheferne haft adgang til at følge de personlige mål på en intuitiv app på telefonen, hvor man samtidig kunne se, hvordan det påvirker den samlede strategi positivt.

"Der har tidligere været en stemning af, at man gik på arbejde og sørgede for, at der ikke var nogen, der havde grund til at klage. De nye mål handler om at flytte kultur og mennesker, og nogle er nok blevet lidt overrasket over, at der rent faktisk blev fulgt op på de mål. Og at vi kan vise dem så konkret, at de betyder noget, og er en del af en større strategi,” siger Ómar Valdimarsson, som nu er ved at implementere Decideact til næste niveau af mellemledere.

“ De nye mål handler om at flytte kultur og mennesker Ómar Valdimarsson, administrerende direktør, Samkaup

Ud over man har kunnet måle en større medarbejdertilfredshed, har Samkaup også været inde i en god kommerciel proces, hvor man har erobret markedsandele – i et marked, der naturligvis også har været påvirket af coronakrisen.

“Vi har brugt appen til at måle på trivslen under coronakrisen, og den har været med til at få os til at erkende, at vi var nødt til at gøre noget ved den bekymring, der var hos personalet. Med værktøjet er vi kommet tættere på butikkerne på en ny måde,” siger Ómar Valdimarsson.

Og islændingenes arbejde med at implementere strategien er blevet bemærket i Singapore som et eksempel på, hvordan man styrer processen.

“Det er kritisk for at lykkes med strategier at have redskaber til at styre processen hele vejen. Særligt i denne her tid, hvor man ikke mødes fysisk, men også fremover. Det er jo ikke et problem, der er opstået med coronakrisen. Strategien har brug for at blive målt, og medarbejderne har brug for at blive anerkendt, når det lykkes. Det er bygget ind i Decideacts system, og så bliver det et stærkt redskab for hele organisationen,” lyder det fra Robin Speculand.

Netop Robin Speculand kan du opleve "live" til den digitale Bold Strategy Debate 28. oktober, hvor han vil dele ud af sine mere end 25 års erfaring med, hvorfor nogle ledere succesfuldt formår at implementere strategi i en krisetid - og hvorfor andre fejler. Læs mere og tilmeld dig her.

Allerede ugen før, den 21. oktober, kan du til Bold Strategy Debate se Antonio Nieto-Rodriguez, der er strategiekspert og forfatter til bestselleren "The Focused Organization". Han vil gøre dig klogere på, hvorfor virksomheder, der koncentrerer sig om færre men mere fokuserede initiativer har større succes med at eksekvere deres strategi. Læs mere og tilmeld dig her.

Se, hvordan du kommer i gang med at udfolde jeres strategi i praksis her.

Annoncen er produceret 29.09.20 af Børsen Creative i samarbejde med Decideact

Relateret annoncørbetalt indhold

Investorpræsentation med den danske tech-virksomhed DecideAct

Annoncørbetalt
indhold af DecideAct

Dansk tech-virksomhed skal børsnoteres: Vil være verdens bedste til eksekvering af strategier

Annoncørbetalt
indhold af DecideAct

Skiftede strategi og blev verdens største på en måned

Annoncørbetalt
indhold af DecideAct

Strategiprocessen har fået sin egen GPS

Annoncørbetalt
indhold af DecideAct

Forsiden lige nu

20190215-095444-A-3298x2200we.jpg

Blandt Danmarks rigeste: Bilfamilie kører nyt millionoverskud i garagen

Familien Vestergaard, der er blandt Danmarks rigeste, holder dampen oppe i sin bilforretning, selvom coronapandemien har lagt sig som et tæppe over branchen. Således omsatte Autohuset Vestergaard Holding, der danner paraply for familiens aktiviteter,...

20210414-174605-L_67Mb.jpg

Helle Ib: Derfor er vaccinepausen svær at håndtere politisk

Danskere er – i modsætning til borgere i mange andre lande – særdeles velvilligt indstillede overfor vaccination imod covid-19. Målinger har vist, at danskerne hører til blandt de mindst skeptiske – og debatten her er da også mest præget af mennesker...

20210316-173525-2_ma.jpg

Pensionsselskaber øger sats på udlandet “Jeg tror ikke, at Danmark er blevet et for lille land, jeg tror bare, der er sket noget i den måde, vi investerer formuen”

Er Danmark blevet for lille til den voksende pensionsformue?Sådan kan man få lyst til at spørge, når man kigger på, hvordan udviklingen har været i pensionsselskabernes aktivplaceringer de seneste to år. Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikrin...

20210224-162836-7_ma.jpg

Rangvid om pensionsselskabernes voksende formue i udlandet: “Langt den største del af det, som investeres i Danmark, er obligationer, og det har jo bare ikke været en særlig fed investering”

Når pensionsselskabernes formue vokser mere i udlandet, end den gør i Danmark, skyldes det helt overordnet, at aktiemarkederne har givet højere afkast, og at danskerne sparer mere op til pension, end selskaberne udbetaler. Sådan lyder den korte forkl...

20191010-114201-5_42Mb.jpg

Debat: Seks ud af ti virksomheder har oplevet cyberangreb – det er tid til topledelsen tager ansvar for sikkerheden

Effekten af et globalt internet og globale tech-giganter slår nu igennem i samfundet og virksomhedernes hverdag på alle led og kanter. Ligesom politikere verden over – ikke mindst i EU – er ved at vågne op til dåd for at beskytte demokrati og menings...

20210218-131605-L_65Mb.jpg

Debat | Skatteadvokater: Kære politikere, vi har et problem, når virksomheder vinder skattesager

Der er meget at glæde sig over, når det gælder mulighederne for at løse danske og internationale skattetvister og styrke retssikkerheden for virksomheder. For eksempel bliver et stort antal sager om såkaldt transfer pricing løst direkte mellem de inv...

tina-turner-hbo-documentary-watch-online.jpg
Kultur

Meget for enhver filmsmag: Se masser af dokumentarfilm på CPH:DOX

Tina Turners op- og nedture gennem 80 år81-årige Tina Turner fra Nutbush i Tennessee eksploderede på mit soundtrack, da hun i 1984 som 44-årig udgav hitalbummet “Private Dancer” med bl.a. titelnummeret og “What’s Love Got to Do with It”. Albummet mar...

Ledelse

Han leder efter især én ting, når han ansætter: “Jeg kigger bestemt ikke på karakterer”

Mercedes S500 1.jpg
Bilen

Ansigtsgenkendelse, hologram-navigation og lyd i stolene: Mercedes S-klasse har aldrig været mere hightech

Når de tyske premiummærker lancerer nye topmodeller, sker det gerne med en technofest. I den henseende er den nye S-klasse en stadionkoncert proppet med ny, innovativ teknik, som ingen endnu ved, at de har brug for.Af og til er det måske også svært a...

TIL TOPPEN

FOR KUNDER

  • Kundeservice
  • Tilmeld nyhedsbreve
  • Fordelsklub
  • For annoncører
  • Smartphone, tablet og RSS
  • Cookie- og persondatapolitik
  • Abonnementsbetingelser
  • GDPR

PRODUKTER

  • Pro Finans
  • Pro Selvstændig
  • Pro International
  • Børsen Academy
  • Ledelse
  • Børsen Uddannelse
  • Børsen Live
  • Karrierelink

OM BØRSEN

  • Job og praktik
  • Om Dagbladet Børsen
  • Etik
  • Kontakt
  • Bliv kunde

BØRSEN APPS

  • Børsen e-avis
  • Børsen mobil
Copyright © 2021 Dagbladet Børsen A/S
Logo
Bliv kunde på borsen.dk/blivkunde
Glemt password