ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Gazellepartner Experian

Stor rapport: Markant stigning i digital svindel i 2023 – AI er både årsag og løsning

2023 blev et skæbneår for digitale svindlere såvel som deres ofre. Stigningen i svindlen samt graden af professionalismen bag var hidtil uset. AI har givet svindlerne superkræfter, men brugt rigtigt kan den blive deres kryptonit, lyder det fra ekspert i digital svindel. Foto Jacob Nielsen
2023 blev et skæbneår for digitale svindlere såvel som deres ofre. Stigningen i svindlen samt graden af professionalismen bag var hidtil uset. AI har givet svindlerne superkræfter, men brugt rigtigt kan den blive deres kryptonit, lyder det fra ekspert i digital svindel. Foto Jacob Nielsen

De senere år har tendensen været klar: Digital svindel er i hastig vækst.

Alligevel hersker der ingen tvivl om, at digital svindel tog et kvantespring i 2023. Og ikke til det bedre. Det er konklusion i en større international rapport, der bl.a. tager afsæt i Danmark.

I rapporten fremgår det, at 73 pct. af de adspurgte virksomheder i løbet af 2023 så et øget tab grundet digital svindel. Imens forventede 50 pct., at tabet ville vokse yderligere i løbet af de næste 12 måneder.

Rapportens konklusioner flugter med andre undersøgelser, der med samme store tydelighed også får konkluderet, at svindeltabene er steget væsentligt fra foregående år.

Meget nemmere for mange flere

Samtidig var graden af professionalisme, kompleksitet og hurtighed, hvormed svindlen blev udført, også langt højere i 2023 end tidligere.

Det skyldes kort sagt AI, fortæller Nicolai Tønnesen, der som Product Manager hos Experian til dagligt beskæftiger sig med digital svindel hos data- og analysevirksomhedens danske kunder.

Han udpeger tre grunde til, at vi, som det står i rapporten, trådte ind i en ny æra for digital svindel i 2023.

“AI har først og fremmest gjort det meget nemmere for mange flere at svindle digitalt. De fleste kan i dag begå digital svindel, der tidligere ville have krævet en relativ høj grad af teknisk kunnen at udføre,” siger han som den første grund.

Den anden grund ligger i direkte forlængelse af den første: “Vi så i 2023 langt oftere, at mennesker, der havde opbygget en stor gæld eller på anden måde sat sig i en økonomisk penibel situation, forsøgte sig med digital svindel for at hente tabet ind. Det er ikke nødvendigvis AI, der er værktøjet, men det øger muligheden for at lykkes.”

De fleste kan i dag begå digital svindel, der tidligere ville have krævet en relativ høj grad af teknisk kunnen at udføre

Nicolai Tønnesen, Product Manager hos Experian

Den tredje og sidste årsag skyldes vidensdeling, forklarer han.

“Lykkedes nogen med en type svindel et sted, så så vi ofte, at selvsamme svindelnummer dukkede op andre steder i verden kort efter. Simpelthen fordi der er kultur for, at man i de her kredse deler informationer med hinanden på ‘the dark web’.”

Svindlere med superkræfter

Klassisk digital svindel som phishing mails eller trojanske heste får et næsten nostalgisk skær, når man læser rapporten. For med AI har svindlerne fået noget, der minder om superkræfter, hvilket viser sig i kompleksiteten, der i overvejende grad kendetegnede svindlen i 2023.

Førnævnte rapport konkluderede, at det i særlig grad var sofistikerede digital svindel som overtagelse af kontoer, identitetstyveri, såkaldt API Fraud (svindlerne sikrer sig uautoriseret adgang til data eller systemer), syntetisk identitetstyveri samt falske bot-genererede anmeldelser, likes og kommentarer, der vandt frem sidste år.

Sidstnævnte syntetisk identitetstyveri toppede listerne både inden for eCommerce og den finansielle sektor. Det vil sige svindlernes evne til at skabe digitalt fabrikerede identiteter, der kan fremvise alt fra kørekort over sygesikringskort til finansielle dokumenter.

”Mange virksomheder skaber syntetiske mennesker, når de skal træne machine learning-modeller til bedre at forstå deres kunder. Det er bestemt ikke ukompliceret at gøre, men det kan svindlerne nu med hjælp fra AI. Resultatet er eks., at svindleren kan stryge direkte igennem en evt. låneproces eller få grønt lys til at gå ud og købe en masse varer på kredit.”

Experian Nicolai Tonnesen 05 beskåret web.jpg
I værste fald har det faktum, at vi i Danmark og danske virksomheder har været på forkant med it-sikkerheden, eksempelvis gennem MitID, givet os en falsk tryghed, der har gjort os endnu mere sårbare over for it-kriminelle,. Det siger Nicolai Tønnesen. Foto Jacob Nielsen

Musen har serveretten, men …

At svindlerne er blevet endnu stærkere i identitetstyveri er i særlig grad dårlige nyheder for danskerne og danske virksomheder, fortæller Nicolai Tønnesen.

“I Danmark har vi med identitetstyveri været relativt forskånet grundet MitID, hvis vi sammenligner med resten af Europa. Men når svindlerne er blevet så gode til identitetstyveri, som de blev i 2023, så giver MitID ikke samme sikkerhed mere. I værste fald giver det faktisk en falsk sikkerhed, der kun gør svindlernes job nemmere.”

Han understreger dog, at der allerede nu er forskellige løsninger i spil på, hvordan man grundigere kan verificere, at personer er, hvem de giver sig ud for at være. Ikke desto mindre understreger det, at digital svindel er og bliver et katten efter musen-scenarie. Og når man læser rapporten, sidder man med et indtryk af, at AI-musen anno 2023 hele tiden har været et skridt eller tre foran os andre.

Det indtryk forstår Nicolai Tønnesen godt. Men, minder han om, er der allerede i dag både værktøjer og metoder, der gør livet svært for svindlerne. Og allerede inden da kan man som virksomhed godt gå proaktivt til værks ift. at mindske risikoen for svindel.

“Det kedelige svar er, at de skal sætte sig ned og analysere virksomheden og de risici, de står med,” siger han og peger på bilbranchen som et eksempel på en industri, der har måtte analysere og revurdere sine risici.

“Her har man historisk set været forskånet mod digital svindel, fordi udbetalingerne var så få og så store. Men med leasing og de nye måder at finansiere en bil på, har bilbranchen pludselig åbnet op for en helt ny flanke af risici. Så de har – ligesom jeg vil anbefale alle virksomheder at gøre – måtte sætte sig ned og analysere på, hvordan de mindsker risikoen for svindel mest muligt.”

Blinkende lamper

For de fleste danske virksomheder indebærer det, at de - bl.a. med de syntetiske mennesker in mente - skal i gang med at skærpe procedurerne for verificering af kunder og samarbejdspartnere, anbefaler Nicolai Tønnesen.

Dernæst bør de sikre sig, at de røde lamper helt automatisk begynder at blinke, når bestemte mønstre tegner sig hos en kunde eller en samarbejdspartner. Og det er her, at AI –svindlernes superkræft – kan få funktion af svindlernes kryptonit.

Experian Nicolai Tonnesen 01 beskåret web.jpg
Selvom AI har givet it-skurkene superkræfter, så kan og er selvsamme kunstig intelligens deres kryptonit. Foto: Jacob Nielsen

“Fra at man i gamle dage byggede sin antagelse om svindel på en mavefornemmelse, kan vi med AI relativt let opsætte statiske parametre, der automatisk får lamperne til blinke, hvis f.eks. et regnskab, der har haltet hele tiden, pludselig tager sig overraskende godt ud sidst på året. Men det kræver, at virksomhederne har styr på deres data,” slutter Nicolai Tønnesen.

Læs mere om rapporten her.

Og få mere at vide om, hvordan Experian kan hjælpe jeres virksomhed med at minimere risikoen for svindel i 2024her.

Annoncen er produceret 121.01.2024 af Børsen Creative i samarbejde med Experian

Forsiden lige nu