Udviklingen af lægemidler og nye behandlingsformer kan være en tidskrævende og ikke mindst omkostningstung proces.
Men med personlig medicin og smallere patientgrupper vokser udfordringen til nye højder: Jo mere målrettet medicinen er, jo højere bliver udviklingsomkostningerne i forhold til markedets størrelse, og desto vigtigere er det at få produkterne på markedet så hurtigt som muligt.
Partner og leder for Healthcare & Life Science i PwC, Flemming Christiansen, forklarer:
"Vi bevæger os væk fra den gamle 'one size fits all'-tilgang og ind i en verden, hvor personlig medicin tilbyder en langt mere præcis behandling af den enkelte patient. Men den indebærer også øgede omkostninger, så der skal findes nye måder at effektivisere produktudviklingen på."
Ifølge Flemming Christiansen handler det blandt andet om at få adgang til eksisterende data og udnytte data smartere. Han peger på tre områder, hvor virksomheder kan sætte ind:
1) Genbrug af data
Det første område handler om at genbruge de datamængder, der findes i virksomhederne fra tidligere kliniske studier. Disse data indeholder værdifuld viden, men ofte er de ikke samlet og klar til sekundær anvendelse. Derved går virksomhederne glip af et udviklingspotentiale.
Det er der heldigvis råd for:
"Det handler om at skabe strategier og platforme for en sekundær anvendelse af data. Alene det at skabe overblik over, hvad der findes af data, og hvad mulighederne er for at genbruge dem, er en stor opgave, og dertil skal data samles og gøres tilgængelige", siger Flemming Christiansen og tilføjer:
"Situationen er den samme i det offentlige, hvor data er lagret i forskellige databaser og fagsystemer. Her har de også brug for en klarere datainfrastruktur og værktøjer, der giver mulighed for at anvende relevante datakilder."
De virksomheder, der har det største datagrundlag, og som formår at analysere det med de nyeste metoder, vil stå stærkt
Flemming Christiansen, partner og leder af Healthcare & Life Science i PwC
2) Brug af data fra den virkelige verden
Det andet område er ifølge Flemming Christiansen brug af ‘Real World Data’, som er data fra blandt andet sundhedsregistre, spørgeskemaer og monitoreringsenheder.
Disse baggrundsdata er indhentet fra meget store populationer, og giver dermed et bredere billede:
"Det vil give virksomheder et meget større datagrundlag, som kan fremskynde R&D-processer og styrke innovation for eksempel i forhold til at forstå målgrupper. Men det kræver, at man får lagt en strategi for, hvordan disse data udnyttes.
"Den gode nyhed er, at det fra 2026 bliver lettere at få adgang til den type data takket være den nye nationale indgang til sundhedsdata i Danmark og EU's European Health Data Space, der er ved at blive rullet ud."
3) Simuleringer med potentiale
Det tredje område er brug af simuleringer. Det, at kunne teste hypoteser i virtuelle simulerings-værktøjer før man går i gang med de fysiske forsøg, kan spare mange ressourcer:
"Det handler om teknologi, der fx gør det muligt at simulere effekten af forskellige doseringers effekt på forskellige patienttyper via digitale tvillinger, altså en digital version af mennesket, der fx kan simulere fysiologiske processer, molekyler og organer. Det har enormt potentiale og gør, at man kan komme videre i de tidligere forsøgsfaser langt hurtigere end tidligere", forklarer Flemming Christiansen og summerer:
"Vi står midt i en digital transformation, hvor adgang til og udnyttelse af data er afgørende. De virksomheder, der har det største datagrundlag, og som formår at analysere det med de nyeste metoder, vil stå stærkt. De vil både kunne styrke deres forretning og gøre noget godt for den enkelte borgers sundhed."
Vil du vide mere om, hvordan data kan genbruges? Læs mere her
