Når både markeder og teknologi konstant ændrer sig, er det vigtigt at tænke i fleksible løsninger. Helt essentielt er det, at den værdi gennemsyrer hele IT-strategien og de platforme, man vælger.
Hvilket forsvar har virksomheder, når markedet konstant ændrer sig? Hvad gør man, når hele brancher flytter sig med lysets hastighed, og når alle grundforudsætningerne ændrer sig – lige fra marketing til salgskanaler, distribution og kundeservice?
Og hvordan vælger it-afdelingen den rette strategi, når de skal sørge for at hjælpe virksomheden gennem perfekte storme, digitalisering og disruption?
”Først og fremmest handler det om at opbygge sin it-infrastruktur så fleksibelt som muligt. Det er afgørende at kunne reagere hurtigt på nye behov, at kunne skalere løsninger, så de passer til efterspørgslen og ikke mindst, at man hurtigt kan teste nye løsninger,” forklarer David Lange, der er salgsdirektør hos Fujitsu Danmark.
En af de helt basale fordele høster man ved opgive ideen om, at alle it-løsninger skal drives in-house. I stedet giver det mening at skifte til hel eller delvis cloud-drift, der er langt mere fleksibelt.
”Blot fordi man er butiksejer, kaster man sig heller ikke ud i at bygge butikscentre. I stedet er det afgørende at være utroligt skarp på virksomhedens kerneopgaver og særlige kompetencer, og så få andre eksperter til at stå for den infrastruktur, man har brug for,” siger David Lange.
Alle firmaer og offentlige institutioner, der har store it-løsninger, oplever også store udsving i belastningen af systemerne. Normalt er man tvunget til at have kapacitet til at klare de største spidsbelastninger, hvilket i hverdagen betyder et enormt spild.
Det er især her, at cloud-løsning giver økonomisk mening, fordi regningen for serverdrift ofte kan reduceres til en brøkdel, når man kun skal betale for det, man reelt forbruger.
Endnu mere væsentligt er det, at cloud-løsninger minimerer risikoen for nedbrud på grund af overbelastning. I dag er it blevet så essentiel infrastruktur, at it-nedbrud kan blive ekstremt bekosteligt – både i tabte kunder og tabte arbejdstimer.
Men økonomien og driftssikkerheden er blot de mest basale gevinster.
”Ved at flytte fokus væk fra driftsopgaver, oplever virksomheder og offentlige institutioner, at de får skarpere fokus og flere resurser til at udvikle nye og bedre løsninger til kunderne, så de kan øge innovationshastigheden. Det mindsker risikoen for, at konkurrenter overhaler en i innovationsræset,” siger salgsdirektør David Lange.
Når nye løsninger skal i luften, skal man ofte bruge en række udviklingsservere til at teste løsninger på. Igen er det billigere og lettere at trække på cloud-løsninger, som ikke skal installeres fra bunden, og som man kun behøver at betale for, mens man arbejder med de nye løsninger.
En af de få udfordringer med cloud-løsninger kan være, at der gælder særlige regler for personfølsomme data. Her skelner Datatilsynet fx mellem om data placeres på servere inden for eller uden for EU. Det findes der dog råd for.
”Det er afgørende at skabe sig overblik over, hvilke lovgivningskrav, der stilles til de forskellige typer af data, man ligger ind med,” forklarer David Lange
”En oplagt mulighed kan være, at man vælger en hybrid-løsning, hvor man kombinerer almindelige cloud-løsninger med private cloud-løsninger, der både kan ligge hos kunden og eksternt. På den måde høster man fordelene ved stordrift samtidigt med, at man overholder lovgivningen og sikrer sig det rette niveau af datasikkerhed.”
Hele kerne-ideen i cloud-løsninger er at sikre sig større fleksibilitet. Derfor skal man også nøje overveje risikoen for, at man bliver låst til en bestemt cloud-udbyder.
”Vore egne K5-cloud-løsninger er baseret på open source software netop for, at kunderne ikke skal blive fanget i proprietære cloud-løsninger, der kan gøre det svært at flytte firmaets data og applikationer til andre cloud-løsninger. Den fulde fleksibilitet får man først, hvis man kan vælge løsningen fra lige så nemt, som man i sin tid valgte den til,” understreger David Lange.
Læs mere om, hvordan du forvandler drift til innovativ kraft hos Fujitsu
Fujitsu har cloud-centre i England og Japan og flere på vej i Tyskland og Spanien. Senere i januar åbner et helt nyt nordisk cloud-center i Finland, som bliver drevet af 100 % grøn energi.
Produceret af Børsens annonceafdeling 16.01.17 i samarbejde med Fujitsu