Den 25. september 2020 var det fem år siden, at FN’s 193 medlemslande vedtog FN’s verdensmål. Verdensmålene skal frem mod 2030 sætte skub i en mere bæredygtig udvikling – socialt, økonomisk og miljømæssigt.
“En stor del af de små og mellemstore virksomheder er udfordret på grund af deres mangel på ressourcer.
Louise Kofod Thomsen, selvstændig bæredygtighedskonsulent
Og selvom de 17 verdensmål er formuleret som pejlemærker til stater, har virksomheder i høj grad taget de farverige mål til sig, især i forbindelse med den grønne omstilling. For verdensmålene er konkrete, let forståelige og kan være med til at sætte en retning, når klimaaftrykket skal mindskes. Eller hvad?
“Den store succes omkring verdensmålene handler ikke mindst om, at vi har fået et sprog og nogle fælles farvekoder omkring bæredygtighed. Men hvis man går nærmere ind på livet af de enkelte verdensmål, finder man ikke svarene på at indfri dem. Verdensmålene kan være med til at give en retning, men både stater og virksomheder skal selv finde ud af, hvordan de konkret vil operationalisere målene,” siger Steen Vallentin, der er lektor i CSR på Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS.
Og de danske virksomheder er for længst trukket i arbejdstøjet – godt hjulpet på vej af både danske og internationale klimamål.
Ifølge en undersøgelse fra Advice af danske virksomheders klimaindsats fra januar 2020 arbejder 6 ud af 10 virksomheder med at mindske deres klimapåvirkning. Især de største virksomheder, som Ørsted, Velux og Novo Nordisk, publicerer ambitiøse strategier omkring klima og miljø.
“Nogle virksomheder kommunikerer, at de går efter et the man on the moon-moment. Her handler det ikke om små forbedringer. Det er det store og næsten umulige mål, der skal drive og motivere både virksomheden internt og resten af befolkningen,” siger Steen Vallentin.
Og den strategi kan fungere for de største virksomheder, der har mulighed for at afsætte de fornødne ressourcer. Men hvad med de små og mellemstore virksomheder? De udgør ifølge Danmarks Statistik 99,7 pct. af de danske virksomheder og står for omkring halvdelen af den samlede beskæftigelse. Er de også ved at bygge en rumraket?
Louise Kofod Thomsen, der sprang ud som selvstændig bæredygtighedskonsulent den 1. oktober, mener, det netop er de små og mellemstore virksomheder, der skal op i tempo, hvis der skal fart under den grønne omstilling i Danmark. Men mange af de mindre virksomheder har stadig svært ved at overskue udfordringerne.
“En stor del af de små og mellemstore virksomheder er udfordret på grund af deres mangel på ressourcer. De har ikke de samme muskler at spille med, når de skal lægge en bæredygtig strategi. Men vi ser nu en trickle-down effect fra de store virksomheder og ned igennem leverandørkæderne,” siger hun med henvisning til, at store virksomheders tiltag og erfaringer med bæredygtige strategier også kan bruges i mindre virksomheder, så de kan komme i gang med de ressourcer, de har til rådighed.
Inddragelse af medarbejderne og nyansættelser med fokus på kompetencer og viden omkring bæredygtighed kan være én af nøglerne til at forstå og møde de stigende krav. For en bæredygtig og grøn strategi handler ikke kun om isolerede tiltag som at udskifte mødebordets plastflasker til glaskander, sortere skraldet og slukke lyset i tomme lokaler.
”De initiativer, der er håndgribelige og synlige for både medarbejdere og ledelse, spiller en vigtig rolle, da de nemmere skaber engagement og succesoplevelser omkring bæredygtighed. Det kan være en mere bæredygtig måde at afholde events på, genbrug af kontormøbler eller noget tredje. Men hvis en virksomhed er ambitiøs omkring sit bidrag til den grønne omstilling, skal indsatserne ses i et større perspektiv, som inkluderer energiforbrug, ressourceforbrug og transport,” siger Louise Kofod Thomsen, der har arbejdet med bæredygtige indsatser i både forskningsverdenen og senest som konsulent.
Louise Kofod Thomsens fire klimabud til danske virksomheder:
1.Skift til vedvarende energikilder og energioptimer. Et godt sted at starte, hvor der er mulighed for at måle fremskridt. Få kortlagt virksomhedens forbrug af vand, varme og kulde og hvilke energikilder, ressourcerne kommer fra. Her er også mulighed for at spare penge. Se eksempelvis Dansk Erhverv og EY’s "Nem guide til klimaregnskab" for konkret vejledning.
2.Skift bilflåden ud med offentlig transport, cykler eller elbiler. Transportsektoren står for det største bidrag til Danmarks CO2-udledning. Globalt set står transportsektoren for en fjerdedel af CO2-udledningen. Eksempelvis Novo Nordisk arbejder aktivt på at udskifte alle firmabiler til elbiler, og flere virksomheder skifter til taxaselskaber, der udelukkende kører med eldrevne taxaer.
3.Mindsk eller undgå flyrejser. Flyrejser står kun for godt 2 pct. af den globale udledning af CO2, men tallet stiger, og flyrejser er den transportform, der fører til den største udledning af CO2 pr. person. Coronakrisen har vist, at virtuelle møder i høj grad kan erstatte forretningsrejser, og der er samtidig besparelser at hente for virksomhederne ved at reducere rejseaktiviteten.
4.Reducer kødforbruget ved at bruge vegetariske og veganske alternativer. I EU står fødevareproduktionen og -forbruget for mellem 22-31 pct. af EU-medlemsstaternes samlede udledninger. Kød og mejeriprodukter har det største klimaaftryk fra mark til kantinens køleskab. Eksempelvis Mellemfolkeligt Samvirke har omstillet deres kantine fra kødbaseret til vegetarisk.
Men det kan være svært for virksomheder, der er udsat for markedspres, at finde ud af hvilket ben, de skal stå på, forklarer Steen Vallentin. Eller hvor den næste skrue i rumraketten skal sættes ind, for at blive i den terminologi. Men de mindre virksomheder skal ikke holde sig tilbage.
“Virksomhederne kan ikke genopfinde sig selv fra den ene dag til den anden – eller skabe mirakler alene. Men de kan starte et sted.
Steen Vallentin, lektor i CSR på Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS
“Man kan hurtigt tænke big is beautiful: At de største virksomheder kan gøre den største forskel. Men der findes jo masser af eksempler på små virksomheder, der har bæredygtighed som en del af deres DNA, f.eks. Wefood og Too Good To Go. Der er et marked for bæredygtige løsninger derude nu,” siger han.
Ifølge Steen Vallentin kan virksomhederne overkomme nogle af barriererne i arbejdet med den grønne omstilling ved at fokusere på disse områder:
Kultur og mindset:Virksomhederne skal arbejde med, hvordan de opfatter bæredygtighed. Hvad er skrald eksempelvis? Kan det tænkes som en ressource i stedet for affald? Og kan den ændrede opfattelse betyde, at virksomheden tager ansvar for sine produkter også efter endt brug? Så fokus ikke kun er på én enkeltstående del af værdikæden.
Partnerskaber:Her rammer vi faktisk et verdensmål, nemlig nummer 17. For mange virksomheder kan samarbejde og fælles løsninger være et middel til at komme videre med problemstillingerne omkring grønne løsninger. Udfordringerne er store og systemiske, se det som en anledning til at indgå i nye relationer og løfte i flok.
Data:Manglende data og målbarhed kan være en begrænsning, ikke mindst internt i forretningen. Og der er meget fokus på, at der skal være en stor forkromet business case. Men er der ikke overordnet set en business case i at være en social ansvarlig virksomhed?
“Virksomhederne kan ikke genopfinde sig selv fra den ene dag til den anden – eller skabe mirakler alene. Men de kan starte et sted og tager ansvar for noget, hvor de mener, de har de bedste muligheder for at gøre en forskel,” siger Steen Vallentin.
Gør din virksomhed grønnere med bæredygtigt arbejdstøj fra danske TOIL 'N' MOIL.
Denne annonce er produceret 01.10.20 afBørsen Creativei samarbejde med TOIL 'N' MOIL.
