ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af Gazellepartner Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Podcast: Sådan undgår vi, at coronakrise bliver til eksportkrise

Som på mange andre områder, byder corona også på bølgeskvulp for landets eksportvirksomheder. Med blikket rettet mod næste fase af pandemien, kommer spørgsmålet også: Hvordan får vi kickstartet eksporten, så væksten i virksomhederne kommer hurtigt igen?

Mange virksomheder er i øjeblikket truet på livet grundet eksportprognoser, der ser ud til at falde med mellem 6 og 10 pct.

Det kræver handling – både fra virksomhederne selv, men også fra politikerne for at få sat skub i eksporten igen. Krisen er dog helt speciel, da den ikke fungerer på samme måde som tidligere lignende kriser, der ofte har været forårsaget af økonomiske og finansielle faktorer.

For der er ingen, der kan tage skylden eller nogen, der har begået fejl. På samme måde er håndteringen af krisen dog også uden historisk sidestykke, mener Magrethe Vestager, ledende næstformand i EU og kommissær for konkurrence.

”Hele spørgsmålet om genopretning står derfor også i et helt andet lys. Det er så tydeligt, at vi har brug for hinanden. Hvis vi vil hjælpe os selv, så må vi hjælpe hinanden. Tidligere kriser har været politiske, fordi udgangspunktet har været politisk,” siger hun og uddyber:

”Strategien har været at være hurtig nok til at sørge for, der kunne blive givet støtte til de mange virksomheder, som stadig har deres faste udgifter, men uden indkomst. Det var vigtigst. Vi kunne meget hurtigt se, hvor meget markedet led.”

Margrethe Vestager peger også på, at de åbne grænser med muligheder for at handle, rejse og mødes på tværs er vigtige at få genoprettet eksportmulighederne.

”En stor del af vores velstand i Europa skabes, fordi vi handler med hinanden. Så forudsætningen for en hurtig og stærk genopbygning er, at vi kommer i gang med det igen.”

Genåbningen kan blive mere udfordrende end lockdown

I mikrobryggeriet To Øl, som sælger øl til 40 markeder, har ejer og adm. direktør Tore Gynther også mærket konsekvenserne af nedlukningen.

”Vi har altid tænkt, det var smart at sprede risici over mange markeder. Så ved man altid, at man kan gå et sted hen. Men vi blev taget med bukserne nede af corona. Vi gik fra at have fulde ordrebøger og store forventninger til at ikke have nogle ordrer overhovedet,” fortæller Tore Gynther.

I To Øl ser man på krisen i to forskellige faser, hvoraf den første er ved at være overstået. Den første handlede nemlig om, hvordan de omstillede sig lynhurtigt økonomisk til at kunne sikre, at de havde det finansielle fundament til at komme igennem krisen. Den fase var dog til at planlægge sig ud af, mener han.

”Den næste fase er en helt anden: Hvad for en tilstand åbner markederne op i? Og det er noget, der kan strække sig i alt fra måneder til år. Det bekymrer mig meget mere. Det er et mere disruptivt marked, vi møder. Vi snakker om, at nu kommer vi ud på den anden side og har fået hjælpepakker for at overleve, og ja: Men hvad overlever vi til? Det er langt mere bekymrende i min optik,” siger han.

Større tæsk venter sidst på året

Og historien fra To Øl er typisk for mange Gazellevirksomheder i disse tider, mener Jørgen Bollesen, der er finansiel konsulent hos EKF – Danmarks Eksportkredit.

EKF har selv hjulpet utallige virksomheder med hjælpepakker, der skulle sikre likviditet, som er det største problem for mange SMV’erne. Og han mener stadig, det er nødvendigt med flere penge fra stater.

Samtidig mener han også, at det værste desværre ikke er overstået endnu.

”Jeg tror desværre, vi har kunstigt holdt en bølge af konkurser væk vha. lønkompensationerne. Det siger noget om, at der ligger en boble, der brister på et eller andet tidspunkt. Jeg tror, der kommer et endnu dybere fald ned i kurven. Restaurations- og serviceerhvervene har fået de første tæsk i rækken, men vi skubber industrien foran os. I Q3 og Q4 får vi nogle endnu større hug – og der tror jeg, vi skal have øje på mere end blot eksport og digitalisering,” siger Jørgen Bollesen.

Du kan læse mere om, hvordan du som kriseramt eksportør kan få finansiel støtte fra EKF her.

Annoncen er produceret den 09.06.2020 afBørsen Creativei samarbejde med EKF

Forsiden lige nu